PFAS i mennesker og miljø bør udløse forbud mod evighedsstoffer i forbrugerprodukter

Sidste år fik en række borgere i Korsør målt et alarmerende højt indhold af det forbudte fluorstof PFOS i blodet. Stoffet stammede fra kalvekød fra et lokalt kogræsserlaug. Det var kvæg, der levede frit og godt, men fordi der tidligere havde ligget en brandskole i nærheden, var PFOS fra brandskum spredt i miljøet og endte via de græssende kvæg i borgernes kost.

PFOS tilhører en gruppe af fluorstoffer, som vi ved ophober sig i kroppen, og er sat i forbindelse med øget risiko for kræft, forøget indhold af kolesterol i blodet, nedsat immunforsvar, nedsat fødselsvægt, hormonforstyrrende effekter, samt muligvis øget risiko for overvægt, fosterskader og fertilitetsproblemer.

Noget af det mest opsigtsvækkende ved forureningen af kvæg fra Korsør er, at der er tale om et stof, der har været forbudt i årevis, men som alligevel kunne findes i både dyr og mennesker i niveauer, der udgør en væsentlig sundhedsrisiko. Men for folk der arbejder med fluorstofferne (PFAS), er det desværre ikke overraskende. I professionelle kredse kaldes stofferne for ”evighedsstoffer”, fordi de ikke nedbrydes, men ophobes i vores miljø og i dyr og mennesker, hvor de kan gøre alvorlig skade.

Lange udsigter til EU-forbud

I Danmark blev PFAS i 2020 forbudt i fødevareemballage af pap og papir, bl.a. fordi Fødevarestyrelsen, DTU og Forbrugerrådet Tænk Kemi havde dokumenteret, at fødevareemballage indeholdt de uønskede fluorstoffer, og danske forskere oplyste om sundhedsrisikoen ved, at vi konstant bliver eksponeret for PFAS. Derfor er det også problematisk, at fluorstofferne fortsat findes i en lang række forbrugerprodukter som kosmetik og cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej. Faktisk har ingen et fuldt overblik over, hvor PFAS anvendes, da virksomhederne ikke har pligt til at oplyse om det.

Vi er omgivet af PFAS, og det kan få store sundhedsmæssige konsekvenser mange år frem. Nordisk Råd vurderer således, at mellem 750 og 1200 dødsfald om året i Norden kan henføres til udsættelse for PFAS.

EU er på sagen, og et ambitiøst europæisk forbud ser ud til at være på vej i fremtiden. Det har dog lange udsigter, og vi ved endnu ikke, om EU-landene faktisk kan blive enige om et forbud.

De mange fund i miljøet og i mennesker og den viden, vi har om stofferne, gør yderligere tiltag nødvendige hurtigst muligt. Vi vil derfor her opfordre til, at vi fra dansk side prioriterer et nationalt forbud mod anvendelse af stofferne i forbrugerprodukter. Ud over at sikre de danske forbrugere mod direkte PFAS-eksponering fra forbrugerprodukter, kan et sådant forbud også være med til at vise vejen for et mere omfattende EU-forbud.

Produktionen og anvendelsen af PFAS og produkter med PFAS har skabt regulære miljø- og sundhedsskandaler rundt om i Danmark, og flere vil utvivlsomt blive opdaget, når myndighederne udvider kontrollen. Skal vi undgå, at evighedsstofferne bliver endnu mere udbredt, skal vi groft sagt lukke for hanen, hvor vi kan.

Forbud er et nødvendigt skridt

Et godt initiativ vil være et nationalt forbud mod brug af PFAS i produkter, hvor anvendelsen ikke er essentiel for os som samfund. Det vil betyde, at PFAS fremadrettet ikke bruges i produkter medmindre en grundig uafhængig vurdering konkluderer, at der ikke er alternativer, og at den pågældende service eller produkt, ud fra miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssige hensyn, er afgørende for os som samfund.

Et sådant forbud koster, og der er derfor brug for at sætte ekstra midler af til Miljøstyrelsens arbejde med denne opgave. De penge er dog godt givet ud, fordi forbuddet vil forebygge yderligere skader på miljø og borgernes sundhed, som på længere sigt vil være langt dyrere for samfundet.

For os at se er et dansk forbud mod brugen af PFAS et helt nødvendigt skridt på vejen mod at begrænse de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af disse evighedskemikalier.