Luftrenser: Fordele og ulemper

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Fordele og ulemper ved en luftrenser

Luftrensere kan fjerne partikler og lugt, men de sikrer i sig selv ikke et godt indeklima. Se fordele og ulemper ved luftrensere.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 5. oktober 2022
Luftrenser i et soveværelse

Luftrensere er udviklet til at rense luften indendørs for dårlig lugt, støv og pollen. Det gør de enten mekanisk ved at suge luft igennem et filter, eller ved hjælp af forskellige elektroniske teknologier.

Vi har i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling og Teknologisk Institut testet en række luftrensere. Testen er betalt af Realdania og af Grundejernes investeringsfond. En af de overordnede konklusioner er, at nogen luftrensere virker, men ikke bedre end hvis du lufter ud, eller tænder for emhætten, når du laver mad.

Vores resultater viser, at luftrenserne både kan fjerne pollen og lugt fra cigaretrøg i forskellige grader afhængig af modellen og resultaterne stemmer overens, med test som flere af vores søsterorganisationer har lavet af luftrensere

Udluftning bedre end luftrenser

Du sikrer ikke et godt indeklima ved at have en luftrenser kørende. Vi vurderer, at for langt de fleste vil udluftning og rengøring give et bedre indeklima end en luftrenser. Det er nemlig ikke alle indeklimaproblemer, den kan løse. Og her det specielt uønskede gasser, som er svære at fjerne med en luftrenser

Aktivt kul binder forurenende gasarter som fx formaldehyd, der kan afdampe fra møbler, og det er den teknologi, som er bedst til at fjerne skadelige gasarter fra luften. Generelt er det dog sværere for en luftrenser at fjerne gasser, end det er at fjerne partikler fra luften. 

Især med hensyn til gasser er en udluftning en langt hurtigere og mere effektiv måde at fjerne de forurenende gasser end at bruge luftrensere. 

Luftrenseren kan potentielt forurene luften

Luftrensere bruger forskellig slags teknologi til at rense luften. Teknologierne kan i nogle tilfælde sig selv forurene med ozon, der kan give hovedpine, tørhed i halsen og irritation i øjnene, det viser vores test, hvor to af de testede luftrensere udsender ozon, som er sundhedsskadelig. En tredje luftrenser, udsender andre uønskede gasser (VOC’er).

Mekaniske luftrensere, der alene virker ved at luften presses gennem filtre, forurener ikke. 

Elektroniske teknologier til at rense luften kan udlede ozon. Det drejer sig blandt andet om følgende teknologier: 

  • Elektrostatisk ionisering
  • UV-stråler
  • Ikketermisk plasmareaktion

Nederst på denne side, kan du læse om de forskellige teknologier luftrensere bruger og hvordan de virker.

Kræv dokumentation for ozonværdierne og uønskede stoffer

Mange elektroniske teknologier til luftrensning kan produce ozon. Ozonen kan dog opstå i så små mængder, at den ikke frigives betydeligt. 

Spørg efterdokumentation for, at apparaterne ikke øger ozonniveauet indendørs, hos forhandleren.  Nogle af teknologierne kan også danne uønskede VOC’er – f.eks. formaldehyd ud fra andre gasser i luften. Spørg gerne ind til dokumentation på dette.

Vær opmærksom på at ozongeneratorer kan markedsføres som luftrensere. De er farlige at være i lokale med, når de kører.

Er luftrensere gode mod astma og allergi?

Organisationen Astma-Allergi Danmark hverken fra- eller tilråder brugen af luftrensere til at afhjælpe symptomer på astma eller allergi.  De fortæller, at de ikke på nuværende tidspunkt har kendskab til videnskabelig dokumentation for, at luftrensere kan afhjælpe symptomerne på astma eller allergi. 

Organisationen har kendskab til, at nogle personer med astma kan opleve en bedring, mens andre ikke mærker nogen ændring ved brug af en luftrenser. 

Det kan skyldes, at der kan være forskel på, hvor meget man har behov for, at der fjernes, før man oplever, at det hjælper på symptomerne. 

Luftrensere og corona

I princippet kan en luftrenser fange partikler med virus fx coronavirus, men der er ikke nogen dokumentation for effekten af smittespredning fra almindelige luftrensere til privatboliger. Sundhedsstyrelsen i Danmark hverken til- eller fraråder brugen af luftrensere i private hjem. De anbefaler generelt luftskifte ved udluftning.

I testen er forskellige luftrensere testet på en virus. Den er dog forskellig fra coronavirus. I testen var det de filterbaserede luftrensere, der havde bedste evne til at reducere virus i luften.

Hvor store rum kan en luftrenser dække?

Producenterne opgiver ofte hvor store rum i kvadratmeter de kan dække. I vores test levede få af luftrenserne op til det de lovede. Specielt ikke hvis de kører på deres autoprogrammet. Eksempelvis fandt vi at en luftrenser, der angiver at kunne rense rum op til 79 m2, men ifølge vores test kunne den rense et rum op til 29 m2. Du kan derfor ikke gå efter arealet, som producenten oplyser.

For at sikre, at luftrenseren passer til det rum du vil bruge den i, skal du se efter CADR tallet. CADR er en forkortelse for Clean Air Delivery Rate, og det opgøres i m3/timen. Jo større rummet er, desto højere bør CADR være. Det kan være en fordel at udregne, hvor mange m3 det rum, luftrenseren skal stå i er på. En tommelfingerregel siger, at hvis du dividerer CADR tallet med 10, får du cirka hvor stort et rum i kvadratmeter, luftrenseren kan håndtere.

Fordele og ulemper ved luftrensere

Fordele

Ulemper

  • Kan fjerne indendørs partikler

  • Nogle fjerner delvist gasser (VOC)

  • Kan fjerne pollen

  • Nogle kan fjerne lugt

  • Renser automatisk luften

  • Fjerner ikke CO2 og luftfugtighed

  • Har ikke dokumenteret effekt på allergikere

  • Kan forurene med ozon eller andre uønskede stoffer

  • Bruger strøm og støjer

  • Udluftning og rengøring virker bedre

Husk dette, hvis du overvejer en luftrenser

  • Ozon: Du bør sikre dig, at luftrenseren ikke udleder ozon. Spørg eventuelt forhandleren efter en testrapport.
  • Effektivitet: Undersøg, hvor meget luft luftrenseren kan filtrere. Tallet, du skal bruge, hedder CADR (Clean Air Delivery Rate), og det opgøres i m3/timen. Jo større rummet er, desto højere bør CADR være. Vælg en udgave der passer i størrelsen til rummet.
  • Luftfugter: Undgå luftrensere, der fugter luften. I andre lande, hvor luften kan være meget tør, kan det give mening at fugte luften, men i Danmark vil det bare fremme støvmider og skimmelsvamp.
  • Luft ud: Husk, at du stadig skal lufte ud, selv om du bruger en luftrenser. Luftrensere fjerner ikke flygtige organiske gasser særligt godt, og de kan fx give hovedpine og træthed. 
  • Skift filtre: Husk at skifte filtrene med det anbefalede interval, for ellers virker luftrenseren ikke, som den skal. Og tjek, hvad nye filtre koster, før du køber luftrenseren. Filtrene er dyrere end filtre til for eksempel en støvsuger. 
  • Allergimærket model: Du kan vælge en allergimærket model. Asthma Allergy Nordic – den nordiske udgave af Blå Krans – har en mærkningsordning for luftrensere. De godkendte modeller kan ses her: www.asthmaallergynordic.com/household-appliances

Hold et godt indeklima uden luftrenser

  • Støv af en gang om ugen.
  • Indret dit hjem rengøringsvenligt.
  • Luft ud mindst tre gange dagligt med gennemtræk. Gerne når du står op, før du går i seng og i forbindelse med madlavning. Små rum kræver hyppig udluftning.
  • Sæt om muligt nyt møblement til ‘afgasning’, inden du tager det indendørs.

Husk: Rygning, brændeovne og stearinlys er med til at forurene indeklimaet, og det kan være en god ide at undgå eller begrænse disse.

Det kan luftrenseres teknologier

Luftrensere bruger forskellige teknologier til at rense luften. Vores test af luftrensere viser, at nogle af disse teknologier er mere effektive end andre. Få et overblik over de teknologier, luftrenserne bruger.

 

Teknologier

  • Filtrene har en porøs struktur bestående af fibre, hvor partikler sætter sig fast, når luften passerer. De er effektive til at fjerne partikler, men kan ikke fjerne gasarter. Oftest anvendes en filterklasse, benævnt som HEPA. HEPA filtre har den højeste effektivitet til at fjerne partikler, men vores test viser, at også EPA kan være velfungerende. 

    Det er ikke kun filteret, der afgør effekten. Det har også stor betydning, hvor meget luft luftrenseren får kørt igennem. Grundet HEPA filtrenes tætte struktur, vil luftmængden, som luftrenseren får kørt igennem, være en smule lavere end for tilsvarende systemer med mindre tætte filtre. HEPA filtre kan også fjerne viruspartikler fra luften. Filtrene skal skiftes løbende for at sikre høj ydeevne af luftrenseren.

  • Kulfiltre med aktivt kul har en stor overflade, der kan opsamle gasser (VOC – flygtige organiske stoffer) fra luften. Effektiviteten af kulfiltrene varierer, men helt generelt har luftrenserne sværere ved at fjerne gasser end partikler. Hvis et kulfilter ikke skiftes, som det bør, er der risiko for, at det på sigt kan afgasse nogle af de gasser, det har optaget.

  • UV-teknologi bruges og markedsføres særligt til at dræbe mikroorganismer såsom virus og bakterier. UV-C virker ved, at mikroorganismen inaktiveres, så den ikke længere kan overleve, men den fjernes ikke fra luften, ligesom at partikler heller ikke fjernes.

    Test af UV-C produkters effektivitet på virus viser, at teknologien ikke er helt så effektiv som HEPA filtre. Effektiviteten varierer en del fra produkt til produkt. Der er en risiko for, at UV-C kan danne ozon eller andre skadelige biprodukter, der er uønsket i indeklimaet og kan skade sundheden. UV-C lamper har typisk en levetid markant længere end frekvensen for skift af HEPA og kulfiltre.

  • En ionisator danner negativt ladede ioner, som sætter sig på partikler i luften. Ladningen af partikler har to effekter: Ladningen tiltrækker dem til hinanden, så de danner større partikler, der kan falde til jorden, eller de kan sætte sig på overflader. Herudover anvender nogle produkter en ‘opsamlingsplade’ med positiv ladning, som tiltrækker og opfanger partikler med negativ ladning. 

    Ionisatorer bruges også i sammenhæng med mekaniske filtre for at forbedre effektiviteten af filteret ved elektrostatiske principper. I visse tilfælde kan ionisatorer også danne uønskede biprodukter som ozon. I testen var et enkelt produkt med, som udelukkende anvender ionisator-teknologi – den havde

  • Fotokatalytisk oxidation (PCO = Photocatalytic Oxidation) består i UV-C bestråling af en fotokatalytisk overflade, typisk titaniumdioxid (TiO2) . På overfladen dannes frie radikaler, der kan reagere med stort set alle typer af gasser fra luften. Det kan enten helt nedbryde gasserne, eller det kan omdanne dem.

    Vær opmærksom på, at der i denne proces kan dannes uønskede VOC’er (flygtige organiske forbindelser). Der er set eksempler på, at fotokatalyse kan danne uønskede stoffer som formaldehyd i indeklimaet. PCO har i andre studier også vist sig effektiv over for biologiske partikler. PCO-teknologien kræver, ligesom UV-C, mindre vedligehold end HEPA og kulfiltre. 

  • Plasmateknologi skaber et højreaktivt felt af frie elektroner og ioner, der reagerer med de partikler, gasser og mikroorganismer, som passerer gennem feltet. Teknologien minder meget om en ionisator, idet partikler kan blive ladet og fjernet via en modsat-ladet ”opsamlingsplade”, eller vokse i størrelse gennem elektronisk tiltrækning. 

    Derudover kan det højreaktive felt også uskadeliggøre mikroorganismer direkte.  Plasmateknologi bruges også i sammenhæng med mekaniske filtre for at forbedre effektiviteten af filteret ved elektrostatiske principper. Plasmateknologien kan dog i visse sammenhænge generere skadelige biprodukter, herunder ozon eller NOx.