Bore-, skrue- eller slagboremaskine: Hvilken type skal du vælge?
Kan du nøjes med en bore og skruemaskine til det hele, eller skal værktøjskassen også indeholde en slagboremaskine?
Bore- og skruemaskinen, som du både kan bruge til at bore huller og skrue skruer med dækker de flestes gør det selv-behov. Mange bore- og skruemaskiner har også en slagborefunktion, men er en kombineret bore-, skrue-, slagboremaskine egentlig en god ide?
Test af boremaskiner
Vi tester løbende bore- og skruemaskiner. I vores boremaskine test ser vi både på hvor gode maskinerne er til at bore, skrue og slagbore. Kvalitet og holdbarhed er også et vigtigt parameter, så det tester vi også.
Vi tester både batteridrevne bore- og skruemaskiner (akku) og maskiner med ledning.
Inden du køber boremaskine: Afdæk dit behov
Inden du begiver dig hen til byggemarkedet for at købe en boremaskine eller skruemaskine, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig. Hvilken type boremaskine du skal købe afhænger af dit behov:
- Bore- skruemaskinen dækker sandsynligvis dit behov, hvis du bor i lejlighed og hus, og har brug for at løse typiske opgaver som ophængning, samling af møbler, reparere småting og lignende i hjemmet. Mange har slagborefunktion, vores test viser, at de fleste fungerer fint, hvis du skal bore hul i en almindelig betonvæg til et billede.
- Boremaskinen er til dig, der har mange og tungere boreopgaver. Boremaskiner er til gengæld ikke gode som skruemaskiner, fordi det er svært at styre hastigheden.
- Slagboremaskinen eller borehammer er til dig der borer meget i hård beton eller granit. Flere af de testede bore- og skruemaskiner med slagborfunktion, klarer sig godt i vores slagbor-test, så vurder dit behov.
Vores test viser, at køber du en rigtig god bore- skruemaskine, så er du godt dækket ind. Du kan eventuelt købe en billig borehammer eller slagboremaskine, alt efter hvor meget kraft du har brug for og hvor tit du borer i massive vægge.
Undersøg vægten før du køber
Vægt har stor betydning, og selv et par 100 gram, gør en forskel, hvis du er i gang med et stort byggeprojekt. Vælg en maskine med et mindre batteri på fx 1,5- 2 Ah i stedet for 4-5 Ah, det sparer på vægten. I vores test, kan du se vægten på maskinerne.
Tjek modelnumre og specifikationer
Bore- og skruemaskiner kommer i mange forskellige udgaver, selv om der er tale om samme model. Derfor skal du være meget opmærksom, når du shopper efter den nye bore- og skruemaskine.
Forbrugerrådet Tænks test af bore- og skruemaskiner viser, at mange modeller har stort set identiske navne.
Forskellige udgaver af modellerne kan dække over, hvad der medfølger af tilbehør, type af oplader, antal af batterier og batteriernes kapacitet.
Hvis produktinformationen mangler, kan du let tro, at du har fundet et godt tilbud, men senere opdage, det var fordi at modellen eksempelvis var uden medfølgende batteri eller at batteriet ikke var helt så kraftigt
Stil disse 8 krav til din nye bore- og skruemaskine
Bore- og skruemaskinen er en vigtig del af et succesfuldt stykke arbejde. Her er otte krav, som en god maskine skal opfylde. Du får også et tip til ekstrafunktion, du kan overveje, hvis dit behov er til det.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Disse malinger er bedst for miljøet
Mineralsk maling er bedst for klimaet, men det er mængden af den maling, du bruger, der gør størst forskel. Det viser undersøgelse og test af vægmaling og træ- og metalmaling.
Test: Din nye maling kan frigive uønsket kemi
Maling kan indeholde og afgasse mange kemikalier til luften, og der kan være tale om både sundhedsskadelige stoffer og stoffer, der kan være problematiske for miljøet. Det viser vores test af maling.
Det skal du vide, før du maler
Hvad betyder VOC-indhold og MAL-koder? Se, hvad informationen på din maling betyder, så du kan vælge maling, der mindst muligt skader sundhed og miljø.