Vores sejre: Dét har vi gjort for dig | Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Vores sejre Det har vi gjort for dig

Forbrugerrådet Tænk kæmper dagligt for dine rettigheder og vilkår som forbruger. Her kan du læse, hvilke sejre, vi har vundet for de danske forbrugere.

Forbrugerrådet Tænk har en unik position. Vi er de eneste, som bredt og uvildigt og helt uafhængigt af politiske og kommercielle interesser varetager forbrugernes interesser.  

Det gør vi ved at repræsentere dig som forbruger i over 300 råd, nævn og udvalg på både nationalt og på internationalt plan for eksempel i EU. Her taler vi forbrugernes sag og forsøger at påvirke lovgivningen, så den bliver så forbrugervenlig som mulig.

Det gør vi også ved at teste produkter, for at se om de er sikre og ikke indeholder uønsket kemi – og på den måde at holde producenterne i ørerne.

Mange af vores kampe fortsætter i mange år. Fordi det kan tage tid at få ændret lovgivningen eller, fordi det handler om håndhævelse af reglerne.

Andre kampe er vundet, når målet er nået.

Få et overblik over nogle få af de mange kampe, vi har vundet for dig som forbruger igennem de sidste 75 år.

2021

Forbrugerrådet Tænk ydede en stor indsats for at guide og fastholde forbrugerrettighederne under corona-krisen. Bl.a. lykkes det at fastholde forbrugernes rejserettigheder, som blev stærkt udfordret.

2021

I 2021 fik vaskemaskiner, køleskabe og tv’er fik endelig nye energimærker. Forbrugerrådet Tænk havde længe arbejdet for, at skalaen på energimærkning blev ændret, så den ikke længere ville indeholde de mange plusser, der gav et misvisende billede af, hvor energieffektivt et produkt er. Samtidig var den gamle skala med til at stoppe erhvervslivets incitament til at blive mere energieffektive.

2021

Efter at have foreslået og bakket op om nye klimavenlige kostråd i flere år, fik vi i 2021 Fødevarestyrelsens nye kostråd, som også tager hensyn til klimaet og vejleder danskerne i at spise mad, der belaster klimaet mindre.

2021

Ve dat anmelde fem store webshops for vildledende, grøn markedsføring satte vi fokus på emnet, og i 2022 har Forbrugerombudsmanden fået ekstra penge til at skride ind over for netop greenwashing.

Tøjspildspyramide

2020

Forbrugerrådet Tænk kæmper mod tøjspild og foreslår bl.a. en national handlingsplan mod tøjspild og stop for destruktion af usolgt tøj. Flere end 150 tøjbrands og butikker lover forbrugerne, at de ikke destruerer usolgt tøj.

2020

Efter en lang kamp lykkes det at få Folketinget til at indføre en øvre grænse for de årlige udgifter for et forbrugslån, det såkaldte ÅOP-loft. Samtidig forbydes reklamer for kviklån i det offentlige rum hvis långiver tager høje renter.

Konkurssikring flypassager

2015

Efter forbrugerpres i mange år lykkes det Forbrugerrådet Tænk at få indført konkurssikring for flypassagerer.

2015

Forbrugerrådet Tænk satte fokus på fluorstoffer i fødevareemballage. I 2020 kom endelig et nationalt forbud mod stofferne.

2014

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk begynder sit arbejde for at give passagererne i bus, tog og metro en stærk stemme.

2014

Forbrugerrådet Tænk Kemi starter sit arbejde med at teste og rådgive om uønsket kemi i forbrugerprodukter.

2010

Forbrugerrådet Tænk satte, som en af de første i Danmark, fokus på det hormonforstyrrende stof Bisphenol A i forbrugerprodukter. Nogle år senere forbød Danmark BPA i emballage til børnemad og i sutteflasker, og senere fulgte EU efter.

2010

Forbrugerrådet Tænks første gældsrådgivning åbner i København. Siden fulgte flere efter og i 2022 ligger der økonomi- og gældsrådgivninger i de syv største byer, hvor frivillige hjælper gældsramte.

2007

Forsikringsguiden blev lanceret i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og forsikringsselskaberne.

2005

I oktober 2005 lancerede vi en kampagne for passagerrettigheder i tog, bus og metro. I 2006 fik vi rejsegarantien (erstatning, når togene er forsinket), og i 2009 blev Ankenævnet for bus, tog og Metro etableret.

2003

Vi fik endelig et forbud mod industrielt transfedt i fødevarer, efter at danske forskere påviste en sammenhæng med forekomst af hjertekarsygdomme. I 2015 vurderede forskere, at forbuddet havde medført et fald i dødeligheden af hjertekarsygdomme svarende til ca. 700 personer om året. Industrielt transfedt er fedtstoffer, der er omdannet ved en kemisk proces, fx for at gøre dem mere faste. I 2018 blev et tilsvarende europæisk forbud vedtaget gældende fra 1. april 2021.

2002

Forbrugerombudsmanden udarbejdede retningslinjer om ”Reklamer, Nej tak”.

2001

Danmark blev foregangsland med indførelsen af smiley-ordningen, der gør det nemt for forbrugerne at finde de butikker, der har bedst styr på fødevarereglerne.

1995

Reglerne for tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret. EU tillod dog danske særregler for nitrit, så Danmark kunne opretholde lavere grænseværdier. Danmark påberåbte sig miljøgarantien og fik ved EF-domstolen i den efterfølgende såkaldte madsminkesag medhold.

1991

Kreditaftaleloven indførte krav om, at banker mv. skal gennemføre en individuel kreditvurdering, før de kan give et lån.

1988

Etableringen af Pengeinstitutankenævnet gør det muligt for forbrugerne at klage over deres bank. Fra 2019 hedder det Det Finansielle Ankenævn efter sammenlægning med Realkreditankenævnet og Ankenævnet for Investeringsforeninger.

1987

Et EF-kreditdirektiv indeholder Forbrugerrådet Tænks krav om at oplyse den effektive rente.

1984

Forbrugerrådet Tænk gør en stor indsats for at loven om betalingskort giver danskerne gode rettigheder og et gebyrfrit Dankort.

1979

Forbrugeraftaleloven, eller dørsalgsloven, blev indført og sætter også i dag grænser for, hvilke aftaler man må lave direkte med forbrugerne.

1975

Markedsføringsloven vedtages, og det betød bedre markedsføringsskik og aftaleforhold samt en Forbrugerombudsmand, som kan gribe ind, hvis loven brydes.

1975

Forbrugerrådet Tænk arbejdede hårdt på at få det til at lykkes, og i 1975 blev de enkelte klagenævn endelig samlet i det statslige ”Forbrugerklagenævnet”, som vi stadig har i dag.

1973

70’ernes indsats mod farvestoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer førte til Levnedsmiddelloven i 1973 med krav om, at alle tilsætningsstoffer skal godkendes. Det var et væsentligt skridt i kampen mod skadelige stoffer i det, vi drikker og spiser.

1970

Undersøgelser viste, at 50 procent af danske børn, der blev dræbt i trafikken døde, fordi de blev slynget rundt i bilen. I 1970 kom det første forslag til en dansk standard for børneautostole – og den officielle danske standard kom på plads i 1982. Siden har europæiske forbrugerorganisationer haft held til flere gange at få strammet kravene og gjort sikkerheden i autostole bedre.

1965

Fra 1965 og helt til 1987 tog vi et langvarigt opgør med bedemandsbranchen om prisaftaler og andre former for snyd af forbrugere, som skal begrave et familiemedlem. I 2013 lykkes det Forbrugerrådet sammen med bedemandsbranchen, at etablere en certificering med faste krav om god forretningsførelse og prisgennemsigtighed.

1961-1975

Forbrugerrådet Tænk – eller Danske Husmødres Forbrugerråd, som vi hed dengang - stod bag oprettelsen af frivillige klagenævn på en lang række forskellige produktområder.