Disse mælkeskummere er Bedst i Test
Automatiske mælkeskummere skal både ramme temperaturen og piske luft ind i mælken. For de manuelle er opgaven mere enkel. Se hvilke mælkeskummere, der er bedst i test.
Opgaven med at piske mælk er relativt simpel, og for de automatiske typer handler det om, at ramme den rette temperatur mellem 60-70 grader, og piske på en måde og så længe, at mælken skummer på den rigtige måde.
De manuelle mælkeskummere er endnu simplere, for de betjenes af håndkraft, og du skal selv varme mælken, mens den håndholdte type blot er et lille, batteridrevet piskeris.
Test af mælkeskummere
Vi har testet mælkeskummere og har undersøgt hvor gode de er til denne forholdsvis simple opgave. Vi tester mælkeskummerne på flere forskellige typer af mælk og plantedrik: Sød-, let- og minimælk, samt soja- og mandeldrik. Og tester hvor gode de er til at skumme både kold og varm mælk.
Disse mærker har vi testet
Vi har testet både automatiske, manuelle mælkeskummere og små elektriske piskeris fra mærkerne Bialetti, Bodum, Caso, Clatronic, DeLonghi, Gastroback, Graef, Ikea, Jura, Melitta, Nespresso, Philips, RIG-TIG, Severin, Smeg, WMF og Zwilling
Ikke alle mælkeskummere er gode til alle typer mælk
Vores test viser, at nogle mælkeskummere er bedre til at skumme visse typer af mælk end andre. Så bruger du fx minimælk i kaffen bør du vælge en skummer der er god til den type mælk.
De to mælkeskummere, som bliver Bedst i Test, klarer sig lidt forskelligt på forskellige typer af mælk. Den ene er god til at skumme alle typer af mælk, mens den anden er særlig god til sødmælk og plantedrik. Du kan derfor med fordel se efter en mælkeskummer der er god til din fortrukne mælketype eller plantedrik.
Vær også opmærksom på at der er stor forskel på hvor meget de enkelte mælkeskummere kan indeholde. Den mindste vi har testet, kan rumme 90 ml. mælkeskum mens den største kan indeholde 360 ml. Det har naturligvis betydning for, om du varmer mælk til en eller flere kopper kaffe ad gangen.
Vær opmærksom på non-stick belægning og PFAS
I vores test har halvdelen af mælkeskummerne en non-stick belægning indvendig. Vi har spurgt producenter og importører om belægningen indeholder PFAS og gør de det, trækker det ned i vores bedømmelse.
I vores test kan vi ikke se at mælkeskummere med non-stick er nemmere at rengøre eller at mælken brænder mindre på. Der er altså ikke umiddelbart en forskel på om du vælger en skummer med non-stick belægning eller ej, da mælken ikke bør blive varmet op til et punkt hvor den brænder på.
Disse mælkeskummere er de bedste
De to bedste mælkeskummere i vores test er automatiske og gode til de fleste typer af mælk, derfor bliver de Bedst i Test. Vi fremhæver også en manuel skummer.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Det skal du vide om mælkeskummere
Mælk i kaffen smager forskelligt, alt efter om det er skummet eller bare varmet i en gryde. Hvilken type mælkeskummer skal du vælge? Bliv klogere på mælkeskummere og den skummede mælk.
Denne kaffekværn er bedst i test
Hvilken kaffekværn er bedst i test? Vi har testet 11 forskellige modeller. Vi kårer en til Bedst i Test, men fremhæver også et billigere godt valg.
Kaffen bliver bedst med en kvalitetskværn
Spørger man en kaffenørd som Klaus Thomsen fra Coffee Collective, er der ingen tvivl om, at der er mest kvalitet og nydelse at hente med de lidt dyrere kaffekværne.