Sålen på cowboystøvlerne købt på Shein indeholder:
Ftalater, der er hormonforstyrrende,
PAH’er, der kan være kræftfremkaldende.
Kortkædede klorparaffiner, der er mistænkt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, og et problem i miljøet, hvor de ikke nedbrydes.
Bly, der ophober sig i mennesker, dyr og naturen og kan skade vores nervesystem og evne til at få børn.
Fælles for flere af disse stoffer er, at de ikke må være i højere koncentrationer i en række produkter blandt andet sko. Det målte indhold af ftalater og PAH’er i skoene er højere end grænsen.
Støvlerne er anmeldt til Kemikalieinspektionen.
Støvlerne er købt til 134 kroner
Shein: Vi har fjernet skoene fra salg
"Shein tager produktsikkerhed meget alvorligt og er forpligtet til at tilbyde vores kunder sikre og pålidelige produkter. Så snart vi blev informeret om testresultatet, handlede vi straks for at fjerne skoene fra vores platform, mens vi udfører en undersøgelse i overensstemmelse med vores egne sikkerhedsprotokoller.
Shein arbejder tæt sammen med internationale testinstitutter som Intertek, SGS, BV og TÜV, for at udføre daglige risikobaserede tests på produkter for at sikre, at de opfylder gældende produktsikkerhedsstandarder. I 2024 udførte Shein mere end to millioner test på disse testinstitutter.
Hvor der identificeres tilfælde af manglende overholdelse, vil vi træffe passende foranstaltninger mod leverandørerne. I 2025 planlægger vi at investere mere end 15 millioner USD for yderligere at styrke test af produktsikkerhed og protokoller for lovoverholdelse."