Test: Investeringsfonde og ETF´er med europæiske aktier 

Vi har testet i alt 50 investeringsfonde, hvor vi har kunnet få et fuldstændigt datasæt.   

20 fonde fra danske investeringsforeninger: Vi har testet 20 forskellige investeringsfonde, der investerer i aktier i Europa.   

Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden februar 2026 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark.   

30 ETF’er: Vi har også udvalgt 30 børshandlede fonde (ETF’er), som udbydes af nogle af verdens største kapitalforvaltere. Baggrunden for at inkludere ETF’er i analysen er, at de generelt har lave administrationsomkostninger og derfor udgør et attraktivt investeringsalternativ for private investorer med mindre formuer.  

Data til analysen er indhentet fra Microsoft Finance, kapitalforvalternes egne hjemmesider samt Morningstar.  

Afkast og Sharpe-ratio er opgjort efter fradrag af fondenes løbende administrations- og handelsomkostninger. Til gengæld er der i analysen ikke taget højde for eventuelle handelsomkostninger ved køb og salg, da disse typisk varierer fra investor til investor og afhænger af valg af handelsplatform og prissætning.  

For udenlandske ETF’er er der dog regnet med et valutakurstillæg på 0,25 % ved både køb og salg. Den faktiske omkostning til valutakurstillæg kan dog variere afhængigt af handelsplatform samt hvorvidt der anvendes en valutakonto i forbindelse med handlen.  

Investeringsforeningsafdelinger og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi. 

Data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er fra Morningstar ultimo februar 2026. Morningstar er en anerkendt, international analysevirksomhed, der ejer og får data fra Sustainalytics.  

Testen bygger på 10 testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præference.   

Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode.   

Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til i starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen.  

Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter, skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som investeringsforeningen har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond.  

Når du som investor vælger en investeringsfond med europæiske aktier, er der flere forhold, du bør være opmærksom på. Omkostninger er et af de vigtigste. Uanset afkastet vil du altid betale omkostninger ved både investeringsfonde og ETF’er. De trækker direkte ned i dit afkast, og din investering skal derfor først tjene omkostningerne hjem, før du får et positivt afkast. Lave omkostninger er dog ikke nok i sig selv. Fonden bør også have leveret et fornuftigt afkast historisk set – og det skal stå mål med den risiko, der er taget. Her bruger man ofte Sharpe ratio, som viser forholdet mellem afkast og risiko sammenlignet med en risikofri investering. Derudover kan det være relevant at se på, hvordan fondens investeringer klarer sig i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Brug fx Forbrugerrådet Tænks test til at finde den rette fond til dine investeringer. Her har vi testet bl.a. omkostninger, risikojusteret afkast og ESG-faktorer.