Her er de bedste frosne jordbær
Kvaliteten af frosne jordbær er generelt alt for ringe. Det viser vores test. Se, hvilke frosne jordbær der klarer sig bedst og dårligst.
Vi har testet frosne jordbær, og testen viser, at det kan være en god ide at tjekke bærrene efter først i stedet for bare at smide dem i blenderen eller gryden.
Det har vi testet for
Vi har analyseret jordbærrene for indhold af den potentielt farlige norovirus – også kendt som Roskildesyge – og vi har testet for indhold af pesticidrester, skimmel og gær.
Vi har desuden haft to eksperter med sensorisk og fødevarevidenskabelig baggrund til at kvalitetsbedømme jordbærrene i en blindtest. I bedømmelsen har eksperterne vurderet bærrenes smag, tekstur, udseende og aroma i optøet tilstand.
Og endelig har vi vurderet de tilgængelige informationer på emballagen.
Disse frosne jordbær har vi testet
Vi har testet ti produkter af frosne jordbær fra Coop, Gestus, Lidl, Salling, ØGO, Änglamark, Freshona, Rema 1000 og Grøn Balance.
Halvdelen af de frosne jordbær i testen er økologiske.
Mange dårlige jordbær
Flere af de frosne jordbær får dårlig bedømmelse i kvalitet.
“Omkring halvdelen af jordbærrene var virkelig ringe. De så dårlige ud og smagte lige sådan. Det kan tyde på, at det ikke altid er de bedste jordbær, der bliver solgt som frosne jordbær," siger testansvarlig Peter Skjødt.
Pesticider i tre poser
Vi fandt pesticidrester i tre af de testede produkter, dog uden at de overskrider grænseværdierne.
I et enkelt produkt blev der fundet seks pesticidrester, i et andet fire pesticidrester, og i et produkt fandt vi fandt vi diethyltoluamid – også kaldet DEET – som bruges i myggemiddel. Det kan formodentlig være tilført jordbærrene fra plukkeren, som har brugt et myggemiddel med DEET under plukningen.
Vi har informeret Fødevarestyrelsen om vores fund af DEET.
Sådan håndterer du frosne jordbær
Ifølge Fødevarestyrelsen bør du give færdigpakkede frosne bær et opkog i mindst et minut for at undgå smitte med virus som leverbetændelse eller norovirus. Det gælder dog ikke, hvis det er dine egne, hjemmedyrkede bær, du har frosset ned, og du ellers har været grundig med hygiejnen.
Ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet
Prismæssigt er der et vist spænd mellem de dyreste og billigste produkter i testen, men der er dog ingen sammenhæng mellem kvalitet og pris. Halvdelen af de testede jordbær er økologiske. Der er dog heller ingen sammenhæng mellem, hvor godt bærrene klarer sig i testen, og om de er økologiske eller ej.
Disse frosne jordbær klarer sig bedst i testen
Vi anbefaler to forskellige mærker af frosne jordbær. Et økologisk mærke og et ikke-økologisk mærke. I begge mærker oplevede vi at jordbærrene var af en god kvalitet og de indeholdte ikke pesticidrester eller norovirus .
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Blåbær: Her er de bedste
Er de store amerikanske blåbær eller de små nordiske blåbær bedst? Vi har testet 11 frosne og 1 friske blåbær for smag og indhold af antioxidanter.
Quiz: Hvad tæller med som frugt og grønt?
Frugt og grønt skal du spise 600 g af hver dag ifølge Fødevarestyrelsen. Enkelte frugter og grøntsager tæller dog ikke med. Ved du hvilke?
Kend de 2 typer af blåbær i supermarkederne
Køber du friske blåbær, får du næsten altid den amerikanske type, men på frost kan du vælge mellem amerikanske og nordiske blåbær – og der er forskel.