Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Vaskemiddel: Sådan doserer du rigtigt

Vaskemiddel skal doseres korrekt. Ellers belaster det miljøet og øger risikoen for sæberester, der irriterer huden. Hvor meget vaskemiddel skal du bruge?
Af Astrid Grunert Rantorp
8. Juli 2019
Sådan doserer du vaskemidlet korrekt
Foto: iStockphoto

Hvor meget vaskemiddel skal du bruge?

Dosér vaskepulveret eller vaskemidlet omhyggeligt. Følg altid doseringsvejledningen på vaskemidlets pakke eller flaske.

Tøj bliver ikke mere rent af, at du kommer mere vaskemiddel i vaskemaskinen.

Miljøet belastes til gengæld unødigt, og du øger risikoen for sæberester i dit tøj.

Sådan læser du doseringsvejledningen

Doseringsvejledningen tager som regel udgangspunkt i vandets hårdhed, hvor snavset tøjet er, og hvor mange kilo du skal vaske. Du skal derfor vide, hvilken hårdhedsgrad vandet i dit område har.

Vandets hårdhedsgrad afhænger af vandets indhold af kalk og magnesium, og det betyder noget for sæbeforbruget, fordi hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand.

Dit vandværk eller din kommune kan fortælle dig, hvor hårdt eller blødt dit vand er.

Du kan også se et geografisk kort over vandets hårdhed i Danmark på geus.dk

Tabs er nemme, men du risikerer over- eller underdosering

Vasketabs er nemme at dosere, men også dyrere pr. vask.

Tabs gør det dog svært at bruge mindre vaskemiddel, hvis du for eksempel skal sætte en lille vask over.

Vaskepulver eller flydende vaskemiddel skal du bruge et decilitermål til at afmåle, så ved du, hvor meget du kommer i vaskemaskinen.

Dosering svinger meget

Den anbefalede dosering svinger meget. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af 17 vaskemidler. Nogle vaskemidler anbefaler 40 ml. til en vask, mens andre anbefaler op til til 75 ml.

Mængden af vaskemiddel har betydning for prisen pr. vask. Derfor kan det betale sig at holde øje med tilbud på vaskemidler, som kan variere meget i pris.

Husk at tjekke doseringsvejledningen, hvis du skifter vaskemiddel, så du doserer korrekt.

Billigt og effektivt vaskemiddel

Vil du gerne have et billigt og effektivt vaskemiddel, der er næsten lige så effektivt til at komme af med pletterne som vinderne af vores test?

Bliv medlem og se resten

Log ind eller køb adgang

- Få adgang til alle test og anbefalinger

- Gør de bedste køb og find de bedste produkter

- Undgå fejlkøb og at blive snydt

- Få hjælp til før, under og efter køb

- Støt vores arbejde for bedre rettigheder for alle forbrugere