Aktivitetsmålere og fitnesstrackere: Disse er Bedst i Test
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Her er de bedste aktivitetsmålere og fitnesstrackere

Hvilken fitness-tracker er Bedst i Test? Vi har testet aktivitetsmålere for, om de måler præcist, er lette at bruge og har en god batterilevetid.

Trine Quaade Brøndsted · Foto: Getty Images · 16. januar 2023
Aktivitetsmåler bedst i test

En aktivitetsmåler eller en fitness-tracker er et godt redskab, hvis du motionerer eller gerne vil bevæge dig mere i hverdagen.

Måleren registrerer dine bevægelser og gør det muligt for dig at holde regnskab med dit aktivitetsniveau.

Test af fitnestrackere og aktivitetsmålere

Forbrugerrådet Tænk har testet 19 aktivitetsmålere. I vores fitnesstracker test, der er udført på laboratorium, ser vi på;

  • Hvor præcist aktivitetsmåleren eller fitness-trackeren måler
  • Hvad aktivitetsmåleren kan måle
  • Om den er let at bruge
  • Hvor lang batterilevetiden er

Disse mærker er testet:

Amazfit, Fitbit, Garmin, Huawei, Samsung og Xiaomi

Den perfekte fitness-tracker findes ikke

Aktivitetsmåleren og fitnesstrackeren, der er god til det hele, findes ikke. Det viser vores test. Skal du købe en aktivitetsmåler, så kig nøje efter det, der er vigtigt for dig. Aktivitetsmålerne i vores test har alle forskellige styrker og svagheder:

Er pulsmåleren god til din aktivitet?

Ikke alle pulsmålere er gode. Nogle måler forkert, når du eksempelvis dyrker træning som yoga, hvor pulsen ikke banker derudaf. I testen kan du se, hvor god aktivitetsmåleren måler din puls under "Aktivitetsmålinger".

Er skærmen god?

Displayet på adskillige af de testede aktivitetsmålere er vanskeligt at aflæse i kraftigt sollys, andre ridser nemt. Det giver en rigtig dårlig brugeroplevelse, hvis du træner intervaltræning eller på anden måde har brug for løbende at tjekke dit ur.

I testen kan du under "brugervenlighed", se hvor god skærmen er.

Er opladningstid og batterilevetid god?

En aktivitetsmåler sidder ofte på håndleddet hele tiden. Hvis opladningstiden er for lang eller uret skal oplades for tit, får du måske ikke brugt det, som du ønsker.

I testen kan du under "batteri" læse om batterilevetid og opladningstid.

Vil du bruge fitnesstrackeren som smartwatch?

Smartwatch-funktioner vinder ind i blandt fitnesstrackere og aktivitetsmålere. Ikke alle klarer opgaven lige godt. I testen kan du under "smartphone funktioner" se hvor godt uret klarer den opgave.

Fitnesstrackere fungerer ikke fuldt ud som smartwatches, til gengæld er smartwatches rigtig gode som for eksempel løbeure. Overvej om du hellere vil have et smartwatch

Disse fitnestrackere og aktivitetsmålere er Bedst i Test

To fitnesstracker bliver Bedst i Test, men vi anbefaler også andre aktivitetsmålere, som klarer vores test godt. Vi tester urene løbende og efter samme testsystem, derfor er alle testresultater sammenlignelige uanset hvornår vi har testet dem.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

OBS! Smartwatches og fitnessure kan påvirke pacemakere m.m

Vær opmærksom på, at smartwatches og fitnessure, som måler fedtprocent m.m. ved hjælp af bioimpedans-sensorer, kan påvirke pacemakere og implanterbare hjertestartere (ICD). Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart Rhytm. Vi har ikke testet for denne del. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om du kan bruge dit træningsur.