Det skal du vide, før du tegner en hundeforsikring
Det er svært at gennemskue priserne på hundeforsikringer. Det skyldes til dels, at der kan være flere valgmuligheder for dækningen, selv hos det enkelte selskab. Men det skyldes i høj grad også selvrisikoen. Få hjælp her.
Til forskel fra mange andre forsikringer udregnes selvrisikoen på hundeforsikringer forskelligt fra selskab til selskab. Der findes både faste og variable selvrisici - og det har stor betydning for prisen på hundeforsikringen - og størrelsen på den regning, du kan komme til at betale hos dyrlægen.
Få hjælp her.
Forskellige modeller for selvrisiko på hundeforsikringer
Når du køber en hundeforsikring, har du selv indflydelse på, hvor lille eller hvor stor selvrisikoen skal være.
Hos de selskaber, der kun har en fast selvrisiko, er det simpelt nok: På de små regninger vil selvrisikoen udgøre en stor del af regningen, men på de helt store regninger vil selvrisikoen udgøre en lille del af regningen.
Anderledes forholder det sig med et forsikringsselskab, der har en variabel selvrisiko, men ingen fast selvrisiko. Er den variable selvrisiko på fx 20 procent betyder det, du selv betaler 20 procent af dyrlægeregningen. Det er klart, at jo højere regningen bliver, desto mere skal du selv betale, hvor du med en lille dyrlægeregning på for eksempel 2.000 kroner slipper med selv at betale 400 kroner i selvrisiko.
Der findes også selskaber, hvor du kan få en kombination af fast og variabel selvrisiko.
Hvilken selvrisikomodel er den bedste for dig?
Det kan være svært at gennemskue, hvilken selvrisikomodel er den rigtige for dig, når du skal forsikre din hund.
Nogle selskaber tilbyder en model med fast selvrisiko, som du kender fra andre typer af forsikringer. Andre tilbyder en kombination af fast selvrisiko og variabel selvrisiko. I nogle selskaber kan du selv sammensætte en fast og variabel selvrisiko. Fx kan du vælge mellem 10 procent eller 20 procent i den variable del, og spændet i den faste selvrisiko kan være op til 2.500 kroner.
Nogle selskaber tilbyder en model kun med variabel selvrisiko uden minimum og endelig findes også variationen, hvor du får en variabel selvrisiko med et minimumsbeløb, som du selv skal betale.
Et eksempel på en selvrisiko-beregning kunne se sådan ud:
Du har en fast selvrisiko på 1.000 kr. og en variabel selvrisiko på 10 procent. Du får en dyrlægeregning på 10.000 kr. På grund af den faste selvrisiko, trækker du først 1.000 kr. fra beløbet på regningen – så har du 9.000 kr. Og så betyder den variable selvrisiko på 10 procent, at du i sidste ende får dækket 90 procent af de 9.000 kr. – så i dette eksempel får du udbetalt 8.100 kr.
Generelt er det sådan – ligesom for alle andre typer af forsikringer – at jo lavere selvrisiko du vælger, jo højere vil prisen være.
Variabel eller fast selvrisiko på hundeforsikringen?
Det kan være svært at overskue, hvilken selvrisikomodel som er mest attraktiv for dig, men hvis du vælger forsikring ud fra selvrisikomodellen, skal du gøre dig klart, hvad det er, du ønsker at forsikre dig imod.
Hvis du ikke forventer, at hunden får alvorlige sygdomme med store regninger til følge, vil det være mest fornuftigt at vælge en model med variabel selvrisiko. Har du fx valgt en hundeforsikringen med en variabel selvrisiko på 10 procent, vil du få dækket 900 kroner af en dyrlægeregning på 1.000 kroner.
Men vil du forsikre dig mod store uheld i hundens levetid, kan det være en fordel med en fast selvrisiko. Får du fx en dyrlægeregning på 20.000 kroner, vil du med en fast selvrisiko på fx 1.265 kroner få dækket 18.735 kroner.
Hvis du gerne vil forsikre dig mod store uheld, bør du også være opmærksom på, at forsikringsselskaberne har forskellige maksimale erstatningssummer – det kan fx være, at forsikringsselskabet maksimalt udbetaler 30.000 kr. i erstatning.
Sådan dækker hundeforsikringen
Mange hundeforsikringer har både en fast og en variabel selvrisiko, som har stor betydning for, hvor meget du får dækket af din regning. Se, hvordan egenbetalingen kan skifte, alt efter hvordan selvrisikoen er skruet sammen.
embed_hundeforsikring
Ulykkesforsikringen bliver dyrere, når du bliver ældre
Flere forsikringsselskaber hæver prisen på ulykkesforsikringen i takt med, at du bliver ældre, men det er forskelligt, hvor meget prisen ændrer sig - og nogle hæver slet ikke prisen. Bliv klogere her.
Disse hundeforsikringer er de bedste og billigste
Der er store prisforskelle på hundeforsikringer, men de bedste i vores test tilbyder både en god pris og en god dækning. Se, hvilken forsikring til din hund er den bedste - og billigste her.
Hvilken forsikring dækker skader efter uvejret?
Er det din forsikring eller naboens, der dækker, hvis træet i din have vælter over i naboens hus, eller hvis naboens brønd flyder over under et skybrud? Bliv klogere her.