Kemien i solcreme: Det skal du holde øje med

Det er vigtigt, at du smører dig godt ind med solcreme, når det er sommer og UV-indekset er højt. 

Men det er også vigtigt at holde øje med allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer, når du skal finde en god solcreme. 

Solcreme er nemlig et såkaldt leave on-produkt, der bliver på din hud i lang tid, hvor din krop kan optage stofferne. 

Bliv klogere på kemien i solcreme, og hvordan du undgår uønsket kemi. 

Mistænkt hormonforstyrrende solfiltre

En række solfiltre er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Selv hvis du kigger specifikt efter børnesolcreme, kan du risikere at møde produkter, der indeholder solfiltre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Hold øje med disse mistænkt hormonforstyrrende stoffer:

• Ethylhexyl salicylate (et solfilter)
• Octocrylene (et solfilter)
• Benzyl salicylate (et parfumestof)
• Ethylhexyl methoxycinnamate (et solfilter)
• Homosalate (fra 2025 må solfilteret ikke længere være i almindelige solcremer)

Testen af solcremer, som Forbrugerrådet Tænk Kemi laver 1 gang om året, viser indhold af disse problematiske stoffer i flere produkter. 

Solcreme kan give allergi 

Du kan også finde stoffer i solcremer, som kan give allergi. 

Det er fx parfume og visse konserveringsmidler, som kan være allergifremkaldende. 

Des mere du udsættes for allergifremkaldende stoffer, des større er risikoen for at udvikle allergi. 

Du kan scanne stregkoden på din solcreme med appen Kemiluppen og tjekke for parfume og andre allergifremkaldende stoffer. Det vil udløse en B-kolbe, som er en middel bedømmelse.

Skal du vælge kemiske eller fysiske filtre? 

Som udgangspunkt har vi ikke større betænkelighed ved kemiske filtre - som også kaldes organiske - i solcreme sammenlignet med de fysiske - som også kaldes mineralske. Derfor informerer vi heller ikke specifikt om hvilken type af filtre, der er i solcremerne i vores test. 

Nogle af de kemiske filtre er mistænkt for at være hormonforstyrrende og nogle er også problematiske for miljøet. De filtre anbefaler vi, at du styrer uden om, når du vælger solcreme. Men derudover bedømmer vi ikke de kemiske filtre dårligere end de fysiske. 

Der er kun to fysiske filtre, der er tilladt i EU: Titaniumdioxid og zink oxide. Kemiske UV-filtre er der flere af, og de er også langt de mest udbredte. 

Langt de fleste solcremer på markedet er med kemiske filtre, og der er relativ få solcremer på det danske marked, der baserer deres beskyttelse udelukkende på fysiske filtre . De vil typisk gøre opmærksom på det i deres markedsføring fx ved at skrive "mineral". 

Hvad er forskellen på fysiske og kemiske filtre i solcreme? 

Fysiske filtre kaldes også mineralske, fordi de består af zink eller titanium. De kaldes "fysiske", fordi de beskytter ved at lægge sig uden på huden, hvorfra de reflekterer solens UV-stråler. 

Kemiske - eller organiske - filtre virker ved at absorbere solens UV-stråler i huden. Gennem en kemisk proces omdanner og "uskadeliggør" solfiltrene strålingen. 

Børnesolcremer har ikke skrappere krav 

Når det gælder indholdsstoffer, skal solcremer til børn ikke leve op til særlige lovkrav. 

Derfor skal du være lige så opmærksom, når du køber solcreme til børn, som når du køber solcreme til dig selv. 

UV-tøj til børn 

UV-tøj til børn er også god solbeskyttelse udover solcreme.  

• Soltøjet kan give en meget høj solbeskyttelsesfaktor
• UV-tøj nedsætter dit barns samlede udsættelse for kemikalier – inklusiv eventuel uønsket kemi – fra solcremer
• Tøjet dækker huden fuldstændigt, og giver ikke ”huller” i beskyttelsen, som er en risiko, hvis du ikke får smurt barnet grundigt nok ind i solcreme
• Beskyttelsen fra UV-tøj er konstant og forsvinder ikke, når børnene leger i vandet 

Den hud, der ikke er beskyttet af tøjet, skal dog smøres ind i solcreme. Det er for eksempel hænder og ansigt. 

Du kan spørge producenter om kemien i UV-tøj med appen Tjek Kemien. 

Du kan også bruge en god solcreme, der beskytter huden. 

Nano-solfiltre skal fremgå 

Solfiltre som fx titaniumdioxid finder du som nanoform i solcremer. Det er et filter, der lægger sig som en film over huden, så solens stråler ikke rammer huden.   

Nano er en fælles betegnelse for en lang række stoffer, der er meget små og skal fremgå af ingredienslisten i solcreme. 

Vil du gerne undgå nano? Så gå udenom produkter, hvor der står (nano) i ingredienslisten eller vælg svanemærket, der ikke tillader nanostoffer. 

EU's videnskabelige komité vurderer dog, at nano er sikkert at bruge i solcreme. Derfor vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke nanostoffer. 

Cocktaileffekten er problematisk - ikke den enkelte solcreme 

Cocktaileffekten betyder, at du kan blive udsat for problematiske kemikalier fra mange kilder i din hverdag. Den samlede udsættelse kan udgøre en sundhedsrisiko. 

Solcreme er i sig selv sikkert og vigtigt at bruge som solbeskyttelse. Men det er generelt en god ide at nedsætte din samlede udsættelse for mistænkt hormonforstyrrende stoffer, når du kan. Det kan sagtens lade sig gøre at finde en solcreme uden uønsket kemi. 

Gå efter miljø- og allergimærkede solcremer 

Vil du undgå mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller miljøbelastende stoffer i din solcreme, kan du gå efter solcremer med Svanemærket. Der kan dog stadig være parfume i disse produkter. 

Vil du også gerne undgå parfume eller andre allergifremkaldende stoffer, kan du finde solcremer med både Svanemærket og allergimærker. 

Du kan også bruge appen Kemiluppen og se, om din solcreme er fri for uønskede stoffer. Vælg produkter med A-kolbe, hvis du vil have solcremer uden en række problematiske kemikalier.