Kemien i solcreme: Det skal du holde øje med

Om sommeren er det vigtigt at beskytte sig mod solens skadelige stråler. Det kan du gøre ved at søge skygge, tage tøj på, bruge kasket eller solhat og UV-tøj til børnene på stranden.

UV-tøj til børn

Der er flere gode grunde til at bruge UV-tøj til de små:

Soltøjet kan give en meget høj solbeskyttelsesfaktor
UV-tøj nedsætter dit barns samlede udsættelse for kemikalier – inklusiv eventuel uønsket kemi – fra solcremer
Tøjet dækker huden fuldstændigt, og giver ikke ”huller” i beskyttelsen, som er en risiko, hvis du ikke får smurt barnet grundigt nok ind i solcreme
Beskyttelsen fra UV-tøj er konstant og forsvinder ikke, når børnene leger i vandet

Den hud, der ikke er beskyttet af tøjet, skal smøres ind i solcreme. Det er for eksempel hænder og ansigt.

Du kan spørge producenter om kemien i UV-tøj med appen Tjek Kemien.

Hent appen her

Du kan også bruge en god solcreme, der beskytter huden.

Hold øje med stofferne i din solcreme

Det er vigtigt, at du smører dig godt ind over hele kroppen med solcreme, når det er sommer, og du fx skal på stranden.

Men det er også vigtigt at holde øje med allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer, hvis de findes i din solcreme.

Solcreme er nemlig et såkaldt leave on-produkt, der bliver på din hud i lang tid, hvor din krop kan optage stofferne.

Solfiltre med uønsket kemi

En række solfiltre er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Selv hvis du kigger specifikt efter børnesolcreme, kan du risikere at møde produkter, der indeholder solfiltre der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Cocktaileffekten er problematisk - ikke den enkelte solcreme

Cocktaileffekten betyder, at du kan blive udsat for problematiske kemikalier fra mange kilder i din hverdag. Den samlede udsættelse kan udgøre en sundhedsrisiko.

Solcreme er i sig selv sikkert og vigtigt at bruge som solbeskyttelse. Men det er generelt en god ide at nedsætte din samlede udsættelse for mistænkt hormonforstyrrende stoffer, når du kan. Det kan sagtens lade sig gøre at finde en solcreme uden uønsket kemi.

Læs mere om cocktaileffekten

Se test af uønsket kemi i solcremer

Solcreme kan give allergi

Du kan også finde stoffer i solcremer, som kan give allergi.

Det er fx parfume og visse konserveringsmidler, som kan være allergifremkaldende.

Des mere du udsættes for allergifremkaldende stoffer, des større er risikoen for at udvikle allergi.

Gå efter miljø- og allergimærkede solcremer

Vil du undgå mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller miljøbelastende stoffer i din solcreme, kan du gå efter solcremer med Svanemærket. Der kan dog stadig være parfume i disse produkter.

Vil du også gerne undgå parfume eller andre allergifremkaldende stoffer, kan du finde solcremer med både Svanemærket og allergimærker.

Du kan også bruge appen Kemiluppen og se, om din solcreme er fri for uønskede stoffer. Vælg produkter med A-kolbe, hvis du vil have solcremer uden en række problematiske kemikalier.

Er din solcreme miljøvenlig?

Børnesolcremer har ikke skrappere krav

Når det gælder indholdsstoffer, skal solcremer til børn ikke leve op til særlige lovkrav.

Derfor skal du være lige så opmærksom, når du køber solcreme til børn, som når du køber solcreme til dig selv.

Hold øje med disse mistænkt hormonforstyrrende stoffer

Ethylhexyl salicylate (et solfilter)
Octocrylene (et solfilter)
Homosalate (et solfilter, der fra 2025 ikke længere må være i almindelige solcremer)
Benzyl salicylate (et parfumestof)
Ethylhexyl methoxycinnamate (et solfilter)
Cyclopentasiloxane (et blødgørende stof)

Testen af solcremer, som Forbrugerrådet Tænk Kemi laver 1 gang om året, viser indhold af disse problematiske stoffer i flere produkter.

Nano-solfiltre skal fremgå

Solfiltre som fx titaniumdioxid finder du som nanoform i solcremer. Det er et filter, der lægger sig som en film over huden, så solens stråler ikke rammer huden.

Nano er en fælles betegnelse for en lang række stoffer, der er meget små og skal fremgå af ingredienslisten i solcreme.

Vil du gerne undgå nano? Så gå udenom produkter, hvor der står (nano) i ingredienslisten.

EU's videnskabelige komité vurderer dog, at nano er sikkert at bruge i solcreme. Derfor vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke nanostoffer.

Titaniumdioxid i solcreme er vurderet sikkert

Skal du vælge kemiske eller fysiske filtre?

Som udgangspunkt har vi ikke større betænkelighed ved kemiske filtre - som også kaldes organiske - i solcreme sammenlignet med de fysiske - som også kaldes mineralske. Derfor informerer vi heller ikke specifikt om hvilken type af filtre, der er i solcremerne i vores test.

Nogle af de kemiske filtre er mistænkt for at være hormonforstyrrende og nogle er også problematiske for miljøet. De filtre anbefaler vi, at du styrer uden om, når du vælger solcreme. Men derudover bedømmer vi ikke de kemiske filtre dårligere end de fysiske.

Disse solcremer er uden uønskede kemikalier

Der er kun to fysiske filtre, der er tilladt i EU: Titaniumdioxid og zink oxide. Kemiske UV-filtre er der flere af, og de er også langt de mest udbredte.

Alle de solcremer, vi har testet, har kemiske filtre. Kun 3 af de 27 solcremer i testen supplerer de kemiske filtre med fysiske filtre i form af titaniumdioxid.

Ingen af de testede solcremer baserer udelukkende deres solbeskyttelse på fysiske filtre. Det er der relativ få solcremer på det danske marked, der gør. De vil typisk gøre opmærksom på det i deres markedsføring fx ved at skrive "mineral".

Hvad er forskellen på fysiske og kemiske filtre i solcreme?

Fysiske filtre kaldes også mineralske, fordi de består af zink eller titanium. De kaldes "fysiske", fordi de beskytter ved at lægge sig uden på huden, hvorfra de reflekterer solens UV-stråler.

Kemiske - eller organiske - filtre virker ved at absorbere solens UV-stråler i huden. Gennem en kemisk proces omdanner og "uskadeliggør" solfiltrene strålingen.