Mikroplastik: Sådan undgår du det
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Sådan undgår du mikroplastik

Mikroplast i miljøet skaber bekymring, og der er ingen klare svar på, hvad det betyder for naturen og vores sundhed.

Christel Søgaard Kirkeby · Foto: Getty Images · 11. maj 2023
mikroplast

Plast nedbrydes langsomt over tid i mindre og mindre stykker og bliver til sidst det, som vi kalder for mikroplast.

Mikroplast varierer mellem fem millimeter og ned til bittesmå nanoplastpartikler, der ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje.

Det kan være i så små stykker, at det kan optages i kroppen hos dyr og mennesker.

Mikroplastik ender i miljøet

Bildæk, skosåler, tøj, maling og personlige pleje er blandt de produkter, som bidrager til en stigende mængde af mikroplastik i miljøet.

I nogle tilfælde er mikroplasten bevidst tilsat i produkter og i andre tilfælde dannes der mikroplast, når plast bliver slidt eller nedbrudt.

Det kan både være under brugen af produkterne, eller hvis de efterlades i naturen og bliver nedbrudt til mindre stykker.

Sundhedseffekter fra mikroplast er uklare

Det er endnu ikke klarlagt, hvilke sundhedseffekter mikroplastik kan have. De kan gøre skade i miljøet og påvirke visse økosystemer.

Mikroplasten kan indeholde uønskede stoffer fra den oprindelige plast. Den kan også være harmløs i sig selv, men for visse typer mikroplast kan skadelige stoffer klæbe sig til mikroplasten, som derefter kan optages i fisk og i sidste ende lande på din tallerken.

Mikroplast hører ikke hjemme i naturen, og derfor kan du ud fra et forsigtighedsprincip vælge at minimere mikroplastik i din hverdag.

Men det er svært som almindelig forbruger.

Tips til at undgå mikroplastik

  • Forbrug mindre. Alt forbrug danner på den ene eller anden måde mikroplast – fx fra transport og dækslid.
  • Saml affald i naturen, så det ikke nedbrydes til mikrolast.
  • Al plastik kan med tiden nedbrydes til mikroplast. Derfor er det generelt en god ide at begrænse brugen af plastik, hvis du vil nedsætte udledningen. Men overvej også, om alternativerne har andre miljøbelastninger.

Hvis du vil gøre en ekstra indsats, er der også muligheder nedenfor. Vær dog opmærksom på, at det vurderes, at 99% af mikroplast opsamles og fjernes i spildevandsanlæggene.

  • Tøj danner ikke mikroplast, hvis det udelukkende er fremstillet af bomuld, uld, hør, silke og andre naturmaterialer. Nylon, Polyester og andet syntetisk tøj kan derimod afgive mikroplast.
  • Skuresvampe og klude af plast kan danne mikroplastik, når du bruger eller vasker dem. Du kan vælge alternativer, der ikke indeholder plastik.
  • Scan personlige plejeprodukter med appen ’Beat the Microbead’, som kan fortælle dig, om produkterne indeholder mikroplast.
  • Svanemærket og EU-blomsten er gode miljømærker at gå efter i personlige plejeprodukter og kosmetik. De må ikke indeholde mikroplast, hvis de bærer disse mærker.

Se også flere gode råd hos plasticchange.dk

Mikroplastik i kosmetik

Kosmetik og personlig pleje kan være tilsat plast. Men det er ikke til at se ud fra ingredienslisten, om plasten er flydende eller er mikroplast.

Organisationen Plastic Soup Foundation definerer bl.a. disse stoffer som mikroplast:

  • Polyethylene
  • Polypropylene
  • Polymethyl methacrylate (PMMA)
  • Nylon (PA)
  • Polyurethane
  • Acrylates Copolymer

Derudover vurderer de, at en række andre stoffer kan være mikroplast.

Vælg svanemærkede plejeprodukter

Tidligere har mikroplast været tilsat i fx kornene i skrubbecreme, men i 2020 indførte Danmark et forbud mod mikroplast i rinse-off produkter, hvor der tidligere blev brugt mikroplast i en del produkter.

Flere andre lande har også indført forskellige nationale forbud.

Du kan dog stadig finde mikroplast i visse andre typer af personlige plejeprodukter. I appen Kemiluppen bedømmer vi ikke mikroplast, fordi vi ikke ved, om stofferne er tilstede i produktet i flydende eller fast form. Hvis stoffet er til stede i fast form, indeholder det mikroplast.

Miljømærket Svanemærket tillader ikke mikroplast, og defor er det en god ide at vælge kosmetik og pleje med Svanemørket, hvis du vil undgå mikroplast.

Du kan også bruge appen Beat The Microbead til at tjekke personlige plejeprodukter for indhold af mikroplast.

Læs mere her

Mikroplast testet i skaldyr og havsalt

Tilbage i 2018 undersøgte vi fødevarer i havet for mikroplast sammen med andre europæiske søsterorganisationer. Testen bekræftede, at der findes stykker af mikroplast i muslinger krebsdyr og havsalt.

”Vores test viste som forventet, at mikroplast er udbredt i skaldyr og havsalt. Mængderne er ikke store, men det vidner om, at plast i miljøet kan finde vej til vores fødevarer. Der er ikke grund til akut bekymring over vores fund i muslinger, rejser og havsalt. Det er stadig uklart, om mikroplast kan have sundhedseffekter, men den udbredte forurening med mikroplast er uønsket", fortæller Christel Søgaard Kirkeby, testansvarlig, Forbrugerrådet Tænk Kemi.

2018: Test af mikroplastik i skaldyr og havsalt

  • Forbrugerrådet Tænk har i en test fra 2018 undersøgt, i hvilken grad der findes mikroplast i rejer, muslinger og havsalt.

    Vi valgte disse produkter, fordi vi som mennesker spiser det meste af dem – hvis ikke det hele.

    I fisk fjerner vi indvoldene, inden vi tilbereder dem. Og det er netop i fordøjelsessystemet, at der må formodes at være mest mikroplast.

    Testen viste som forventet, at mikroplast er udbredt i skaldyr og havsalt. Mængderne er ikke store, men det vidner om, at plast i miljøet kan finde vej til vores fødevarer.

    Der er ikke grund til akut bekymring over testen fund i muslinger, rejer og havsalt. Det er stadig uklart, om mikroplast kan have sundhedseffekter, men den udbredte forurening med mikroplast er uønsket.

  • Forbrugerrådet Tænk har sammen med søsterorganisationer i andre europæiske lande foretaget en laboratorietest af tre fødevarer fra havet.

    • Muslinger
    • Krebsdyr (rejer)
    • Havsalt

    Det fandt vi

    Testen bekræfter, at der findes stykker af mikroplast i muslinger, krebsdyr og havsalt, som er købt i detailhandlen i fem europæiske lande.

    Resultatet i de danske prøver er det samme som i prøverne fra de øvrige europæiske lande.

    Resultater:

    Her er de samlede testresultater for prøverne fra de fem lande, herunder Danmark.

    Mikroplasten deles op i kategorierne fibre, partikler og film.

    • Plastfibre kommer for fx fra fiskenet og tøj som polyester.
    • Partikler kommer fra større stykker plast, der nedbrydes som fx plastflasker eller emballage.
    • Plastfilm kommer fra tynd plastik.

    Muslinger

    I 35 prøver af muslinger blev der per 100 gram musling fundet følgende mængder af mikroplast.

    • Fibre: Op til 44 plastikenheder
    • Partikler: Op til 9 plastikenheder
    • Film: Op til 15 plastikenheder

    Der blev i alt fundet plastik i 71 procent af muslingerne.

    Rejer (krebsdyr)

    I 29 prøver af rejer blev der per 100 gram rejer fundet følgende mængder af mikroplast.

    • Fibre: Op til 61 plastikenheder
    • Partikler: Op til 3 plastikenheder
    • Film: Op til 4 plastikenheder

    Der blev i alt fundet plastik i 66 procent af rejerne.

    Havsalt

    I 38 prøver af havsalt blev der per 100 gram havsalt fundet følgende mængder af mikroplast.

    • Fibre: Op til 21 plastikenheder
    • Partikler: Op til 45 plastikenheder
    • Film: Op til 4 plastikenheder

    Der blev i alt fundet plastik i 71 procent af havsaltet.