Bouillon med mange smagsforstærkere
Hønsebouillon gør brug af flere smagsforstærkere, der skal forstærke smagen af umami, mens fond kun indeholder én smagsforstærker ud over salt. Mange bouillonterninger indeholder palmeolie.

Bouillion og fond indeholder flere forskellige igredienser. Bl.a. salt, smagsforstærkere og fedt. Vi prøver her at fremhæve nogen af de typiske ingredienser i færdigkøbtr bouilloner og fonder
Palmeolie i mange bouillonterninger
Næsten al bouillon i terningeform indeholder palmeolie, der er en ofte brugt olie i mange produkter, fordi den er smagsneutral og har en fast konsistens.
Palmeolie anses som problematisk, fordi produktionen belaster miljøet.
Disse bouillonterninger indeholder palmeolie:
- Änglamark Økologisk hønsebouillon
- Aruna Hønsebouillon
- Knorr Hønsebouillon
- Kania Hønsebouillon
- Queen Hønsebouillon
- First Price Hønsebouillon
Kun Urtekram Bouillon kylling, der er i terninger, indeholder ikke palmeolie, men smagen af denne bouillon får en bedømmelse på under middel.
Ønsker du en hønsebouillon uden palmeolie er Irmas flydende økologisk kyllingebouillon et godt alternativ.

Imagecredit: Getty Images
Salt
Salt bruges som smagsforstærker i både bouillon og fond, men udover salt indeholder de fleste bouilloner en række andre smagsforstærkere.
Men det er kun Irmas flydende økologisk kyllingebouillon og Oscar Høns økologisk bouillon indeholder ikke andre smagsforstærkere end salt.
Gærekstrakt
Gærekstrakt er den oftest brugte smagsforstærker, der findes i 10 af de i alt 16 testede produkter. Gærekstrakt er både en smag og en smagsforstærker.
Deaktiveret gær
Deaktiveret gær har en umamiagtig ostesmag og bruges især i det veganske køkken, men bruges også i bouillon til at give og forstærke umamismagen.
Monosodium glutamate (MSG)
Kania Hønsebouillon, Queen Hønsebouillon og First Price Hønsebouillon indeholder monosodium glutamate (MSG).
MSG er en kunstig smagsforstærker, der på et tidspunkt især var forbundet med det kinesiske køkken, som forstærker smagen af umami.
Smagsforstærkere af smagsforstærkere
Kania og Queen indeholder desuden dinatriumguanylat og dinatriuminosinat, der er to smagsforstærkere der typisk bruges sammen med MSG for yderligere at forstærke umamismagen.
First Price indeholder sodium ribonucleotides, der er en smagsforstærker, der kan laves af tapiokastivelse, som også forstærker umamismagen.
Fond med færre smagsforstærkere
De produkter, der kategoriserer sig selv som fond, gør kun brug af gærekstrakt som smagsforstærker ud over salt.
De to færdige fonder Reduced Hønsefond og Jürgen Langbein Kyllingefond indeholder kun salt som smagsforstærker, og det gælder også for koncentratet fra Oscar.

Levetid og energiforbrug er vigtigt for miljø og klima
Vil du tage hensyn til klimaet og miljøet, er det både vigtigt at fokusere på, hvor længe produkter som hårde hvidevarer lever, og hvor meget strøm de bruger. Og en lang levetid er med til at mindske miljøbelastningen. Det viser livscyklusvurderinger fra ICRT, som Forbrugerrådet Tænk er med i.

Palmeolie: Vær opmærksom på disse 10 madvarer
Vegansk ost, pizzatopping og margarine. Der er palmeolie i meget mad, selv om det er usundt og skader miljøet. Her får du hjælp til at undgå det.

Top 5: Varer, hvor Fairtrade batter
Bæredygtige varer er ikke altid lette at finde i supermarkedet. Her er 5 varer, hvor det batter at vælge Fairtrade.