Drikkedunke: Frigiver de uønskede kemikalier?
Kan drikkedunke afgive uønsket kemi til indholdet? Og hvad gør du, hvis vandet smager af plastik eller flasken lugter? Få 5 gode kemiråd om drikkedunke her.
Drikkedunke kan være lavet af både plastik, metal og glas. Og måske du har oplevet, at vandet i din drikkedunk er begyndt at smage af plastik, eller at flasken lugter.
Det kan være et tegn på, at drikkedunken ændrer smagen på indholdet. Og dette er ikke tilladt.
Fødevarestyrelsen tester løbende drikkedunke for påvirkning af indholdets lugt og smag. Her har de hver gang fundet overtrædelser. I nogle test fra Fødevarestyrelsen påvirkede helt op til halvdelen af drikkedunkene smagen i en grad, der var uacceptabel.
Ændrer din drikkedunk på smagen af vandet eller lugter kraftigt? Så anbefaler vi at klage til producenten og indberette produktet til Fødevarestyrelsen.
Frigivelse af små mængder uønskede kemikalier er tilladt
EU stiller krav til total migration fra fødevareemballage. Det betyder, at der fx skal måles på, om en drikkedunk overstiger en bestemt grænse for, hvor mange kemikalier der frigives. Der bliver ikke målt for, hvilke konkrete kemiske stoffer der er tale om.
Ifølge lovgivningen er det derfor tilladt, at drikkedunke frigiver små mængder af kemikalier til vandet.
EU stiller også specifikke krav til nogle stoffer, fx bisphenol A.
Tidligere kemitest: Kun mindre frigivelse af uønsket kemi
I 2016 testede Forbrugerrådet Tænk Kemi otte drikkedunke af plastik, metal og glas for uønsket kemi.
I testen var der overordnet set ikke problemer med frigivelse af uønsket kemi. Vi fandt hverken ftalater eller bisphenol A i nogle af de testede produkter.
En drikkedunk af plast afgav dog mindre mængder kemikalier til sure væsker som fx juice og saftevand. En anden drikkedunk af metal afgav små mængder af aluminium.
Glas er et bedre kemivalg
Selvom drikkedunkene i vores test ikke frigav uønsket kemi over grænseværdierne, så bør drikkedunke helt grundlæggende ikke afgive kemiske stoffer til vandet.
Andre studier har også vist, at frigivelsen fra drikkedunke af plastik kan stige, hvis de vaskes i opvaskemaskinen og bliver slidt. Derfor er fx glas eller rustfrit stål et bedre valg end plastik, hvis du vil undgå uønsket kemi.
Drikkedunke: 5 gode kemiråd
- Brug ikke drikkedunke, der lugter kraftigt eller ændrer smagen på indholdet.
- Drik frisk vand fremfor vand, der har været længe i flasken.
- Vælg glas eller rustfri stål i stedet for plastik eller aluminium.
- Tænk over, at sure drikke – juice eller saftevand - kan øge frigivelsen af kemikalier.
- Smid slidte drikkedunke ud.
2016: Kemitest af drikkedunke
-
8 forskellige drikkedunke, som er lavet af både plast og metal er sendt til test på et laboratorie, hvor de blev undersøgt for indhold og frigivelse af uønsket kemi.
Det har vi kigget efter
Der blev lavet forskellige analyser på grund af de forskellige materialer. Drikkedunke af metal kan for eksempel være behandlet med en lak, der kan frigive forskellige bisphenoler. Hvis de ikke er lakeret, kan de frigive forskellige metaller.
Drikkedunke af plast blev testet for:
Frigivelse:
- Totalmigration 3% edikkesyre 24 timer 40 grader
- Totalmigration 50% ethanol 24 timer 40 grader
Indhold af:
- Bisphenol A
- Cadmium
- Chrom
- Bly
- Kviksølv
- Ftalater (11 forskellige)
- Smag og lugt
Drikkedunke af metal blev testet for:
Frigivelse:
- Bisphenol A
- Bisphenol F
- BADGE
- BFDGE
- NOGE
- Metaller (23 forskellige)
- Smag og lugt
-
Plastmaterialerne blev testet for indhold af Bisphenol A, ftalater, tungmetaller. Vi fandt ingen af disse stoffer i testen.
Vi testede også total migration til 3% edikkesyre og 50% ethanol, for at se hvordan drikkedunkene klarede sig, når de blev fyldt med forskellige væsker. Her tester man, hvor store mængder kemiske stoffer, der frigives til indholdet. Denne test kaldes total migration. Testen viste ikke, hvilke kemiske stoffer der blev frigivet, eller om de var problematiske.
De fleste plastdunke klarede migrationstesten fint. Der var en mindre frigivelse fra Den Sunde Drikkedunk til eddikesyre, Det vil sige sure væsker, som for eksempel juice og saftevand. Frigivelsen var under grænseværdierne, men det er uønsket, at drikkedunken afgav kemiske stoffer til vandet, selv i små mængder. Derfor fik dunken middel bedømmelse, B-kolben.
Metaldrikkedunke
Metaldunkene blev testet for frigivelse af bisphenoler - blandt andet bisphenol A og bispehol F - samt testet for frigivelsen af metaller.
Der blev ikke fundet frigivelse af bisphenoler og kun i mindre grad fundet frigivelse af metaller. En metal drikkeflaske fra Biltema frigav aluminium i mindre mængder. Ikke høje, men i mængder, der overskred grænseværdien for vandhanevand på 0,2 mg/kg. Det er diskussioner af, om vi bliver udsat for meget for aluminium. Derfor fik denne drikkedunk middel bedømmelse, B-kolben.
Lugt og smag
Vi har også testet, om drikkedunkene afgav lugt og smag til vandet. Det gjorde de alle, men kun i mindre grad. Derfor lader vi det ikke indgå i bedømmelsen.
Gode valg fra testen
Blandt de drikkedunke, der i testen fik A-kolbe var fx; Kleen Kanteen (metal), Nalgene (plast), Java (metal), Retap (glas)
Vandrensere er ikke nødvendige
Flere forhandlere af vandrensere til forbrugere lover at fjerne en lang række stoffer fra drikkevandet. Vandrensere er i bedste fald unødvendige, og i værste fald kan de gå ud over kvaliteten af drikkevandet.
Hvornår har sodavandsmaskinen tjent sig hjem?
Danskvand kan fås i supermarkedet til cirka 2,50 kroner literen, så kan det overhovedet betale sig at købe en sodvandsmaskine? Og hvad med miljøet? Og er det sundt, at drikke vand med kulsyre?
Her er den bedste havredrik
Den bedste havredrik i Forbrugerrådet Tænks test af 6 havredrikke har en ren smag af havre med en naturlig og god sødme.