Opskrift: Karrykikærter til rugbrød
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Karrykikærter til rugbrød

Arbejdstid: 15 min. / tid i alt: 15 min. En hurtig snack til ulvetimen. Brug enten hele eller mosede kikærter alt efter, hvad du tror, dit barn bedst kan lide.

Billede af karrykikærter på rugbrød med æg

Karrykikærter er hjemmelavet, børnevenlig pålæg, som er hurtig at røre sammen, og som både er god til frokost og som eftermiddagssnack i ulvetimen. Hvis I skal have rugbrød til aftensmad, så passer karrykikærter med æg også rigtig godt ind. 

Opskrift

Arbejdstid: 15 min. / tid i alt: 15 min. Til 4 personer

Karrykikærter

1 karton eller 230 g udblødte og kogte kikærter
1 æble
2 æg
2 spsk mayonnaise
2 tsk karrypulver
1,5 dl 10% græsk yoghurt
Salt og peber
Rugbrød

Alle ingredienser kan købes økologiske.

Tips til at spise mere grønt og økologisk

  • Tag dit barn med i køkkenet
    Vis dit barn, hvordan bønner, linser og grøntsager ser ud, og smag på dem i forskellige retter. Det, vi lærer at spise som børn, er ofte også det, vi spiser som voksne.
  • Køb bønner på karton, der er klar til brug
    Køb bønner på karton, hvis du synes, at det er besværligt at sætte bønner i blød. Du kan også koge en stor portion til at have i fryseren. Så er de altid klar til brug.
  • Spis mindre kød og få råd til mere økologi
    Du kan spare penge ved at udskifte kødet helt eller delvist med bønner, linser og grønt. På den måde kan der blive råd til økologi i madbudgettet.
  • Giv smag med ekstra krydderier, surt og fedtstof
    Retter med bønner og linser skal have ekstra krydderier, surt og fedtstof. Brug fx svampe, tomatpuré eller soja for at få mere umami-smag.

Sådan gør du

  1. Kog æggene i 8 minutter og læg dem i en skål med koldt vand.
  2. Kom halvdelen af kikærterne ud på et skærebræt og mos dem med en gaffel. Rør dem sammen med yoghurt og karrypulver i en skål.
  3. Skær æblet og æggene i tern og kom dem i dressingen sammen med resten af kikærterne. Kan dit barn ikke lide konsistensen af kikærter, så mos alle kikærterne i dressingen.
  4. Rør godt rundt og smag til med salt og peber.
  5. Kom karrykikærterne på en skive rugbrød som en hurtig snack eller frokost.

Retten er udviklet af Planetarisk Kogebog og med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.

Billede af kartoffelmos med ærter

Brug for mere inspiration?

Prøv fx

  • Brændende ærtelighed
  • Spaghetti bælg-o-nese
  • Gulerodshotdog med flækærte-remoulade
  • Kikærteboller i karry
Se flere opskrifter