Valnødder: Ikke alle elsker den bitre nød
Valnødder er lidt specielle, og det er ikke alle, der elsker den bitre smag. Men valnødder er sunde nødder, og velegnede til både det søde og det salte køkken.

Valnødder er altid lidt bitre. Bitterheden stammer fra de tanniner, der sidder i den brune overflade på valnødden. Bitterheden kan fjernes, hvis man fjerner den tynde skal på valnødderne, hvilket kan gøres ved at koge valnødderne og gnubbe skallen af.
Vi har lavet en test af valnødder, hvor vi både smagstester nødderne og har sendt dem på laboratorium for at undersøge dem for svampegifte.
En nød der kan skille vandene
Chefkonditor Lars Juul fra konditoriet La Glace, som er en af smagseksperterne i vores test, bruger sommetider valnødder i kager, men han siger også, at valnødden deler vandene, i forhold til hvem der kan lide dem. Det er især den bitre smag, der kan være meget fremtrædende i nogle valnødder, som ikke er så behagelig.

Måske kan bitterheden ses
I forbindelse med smagstesten bemærkede de tre smagseksperter, at det lod til, at de meget lyse valnødder var forholdsvist milde i smagen.
De meget mørke valnødder havde derimod en tendens til at være lidt bitre. De fire valnødder, der fik den bedste bedømmelse i smagstesten, er alle forholdsvist store og lyse valnødder.
De mere bitre valnødder kan være lidt voldsomme bare at spise rent, men de kan være udmærkede til salater eller lignende, hvor de blandes med andre smage.
Sunde valnødder
Valnødder har et højt indhold af fedt. Olien i valnødder har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer.
Disse fedtstoffer er blandt andet nødvendige for udvikling af synet, og de har positiv indflydelse på blodtrykket. Fedtsyrerne dannes kun i begrænset omfang i kroppen og skal derfor tilføres via kosten, hvor valnødder altså er en kilde.
Uklarhed om oprindelseslande
Af de 12 valnødder, som Forbrugerrådet Tænk har testet, angiver kun tre præcist hvilke lande, valnødderne kommer fra.
Seks af valnødderne oplyser blot, at de ikke stammer fra EU-lande, mens to oplyser, at det er valnødder fra USA og/eller Chile. En enkelt valnød oplyser slet ikke noget om oprindelsesland.

Der er forskel på hvor mange hele nødder der er i en pose
I forbindelse med testen, blev det observeret, at der er forskel på, hvor mange hele nødder, der er i poserne. Mængden af hele nødder har ikke betydning for bedømmelsen af valnødderne, men hvis du skal bruge valnødderne til pynt, er det rart, at der er mange hele nødder.
I mange poser er det muligt at se valnødderne og dermed selv vurdere mængden af hele valnødder.

Her er den bedste koldskål
Koldskål kan smage vidt forskelligt, og det er langt fra alle varianter, der begejstrer lige meget. Se, hvilken kærnemælkskoldskål smagseksperter og forbrugere foretrækker.

Kammerjunkere: Heftige prisforskelle på simpel småkage
Kammerjunkere koster alt fra 20 kroner til over 160 kroner kiloet – men får du en mere lækker kammerjunker, hvis du tager de dyre? Smagstesten af 12 forskellige kammerjunkere udnævner en overraskende vinder.

Disse leverpostejer er de bedste i testen
Fem leverpostejer skiller sig smagsmæssigt positivt ud, og af dem anbefaler vi tre. Og der er ingen sammenhæng mellem pris og smag. Se de bedste leverpostejer her.