Så meget dioxin får du via din mad
Giftstoffet dioxin finder du i forskellige mængder i madvarer. Især små børn risikerer at komme over den anbefalede grænse for indtag af dioxin, viser test.
Dioxin nedbrydes langsomt i miljøet
Dioxin og dioxinlignende PCB er farlige giftstoffer, der blandt andet stammer fra afbrænding af PVC og andre materialer.
Forureningen med dioxin og PCB er blevet mindsket meget siden 1990'erne, hvor problemet med giftstoffet blev kendt. Men dioxin nedbrydes meget langsomt i naturen.
Dioxin optages i planter og dyr
Dioxinen findes i naturen, hvorfra stoffet optages af dyr gennem planter og via foder.
Mennesker får stofferne, fordi de er i den mad, vi spiser, og stofferne ophobes i kroppen over tid.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 90 procent af den mængde dioxin, som menneskekroppen optager, stammer fra fødevarer.
Dioxin findes i det meste mad
Forbrugerrådet Tænk har analyseret indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i et bredt udvalg af de mest almindelige fødevarer i danske butikker.
26 madvarer som typisk indgår i danskernes kost er udvalgt.
Dioxinindholdet i en dansk kost er udregnet
Laboratorieundersøgelser af de 26 fødevarer viser, at der er dioxin og dioxinlignende PCB i alle typerne af madvarer.
Forbrugerrådet Tænk har sammenholdt indholdet af dioxin i de 26 forskellige fødevarer med det gennemsnitlige indtag af disse fødevarer i Danmark.
På bagrund af tallene har vi udregnet hvor meget dioxin en kvinde, en mand, en teenager og et barn får.
EU’s agentur for fødevaresikkerhed – EFSA – fastsatte i 2018 et ugentligt tolerabelt indtag af dioxin.
Forbrugerrådet Tænks test viser, at denne grænse bliver overskredet for børn i alderen 4-9 år, hvis børnene spiser en gennemsnitlig kost.
Hvis grænsen ligger på 100 procent, får børn i alderen 4-9 år 167 procent.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Forbrugerrådet Tænk mener: Forureningen af dioxin skal begrænses nu!
"Som forbruger er det meget svært at gøre noget for at mindske risikoen for at blive udsat for dioxin. Vi kan ikke se det, lugte det eller smage det. Det er derfor vigtigt, at der hurtigt kommer skrappere lovfæstede krav, så forureningen mindskes og indholdet af dioxin i mad sænkes.
Politikerne bør have fokus på, at forureningen af dioxin sænkes yderligere. Fødevarer, som forbrugerne køber nu, kan være forurenet med dioxin, som blev spredt for mange år siden."
Camilla Udsen, projektchef
Bisphenoler er udbredte i dåser
Det er svært helt at undgå hormonforstyrrende bisphenoler i sodavandsdåser og konservesdåser. Det viser vores nye test af 18 dåser til mad og drikke.
Nonstick-stegepander: Sådan undgår du PFAS
Stegepander og gryder med nonstick kan indeholde PFAS, der ophober sig i kroppen og miljøet. Læs, hvad du skal gøre for at undgå PFAS.
Mug på maden: Hvad gør du?
Mug på mad er skimmelsvampe, som kan producere svampegift, der kan skade vores arveanlæg og være kræftfremkaldende. Se, hvad du skal gøre, hvis der er mug på din mad.