Er plantebaserede alternativer mere forarbejdede end kød?

Vi har købt ti forskellige fødevareprodukter, hvor der både er et animalsk baseret produkt og et plantebaseret alternativ, og fået to eksperter til at vurdere sammensætningen af ingredienser og næringsindhold.

Forfatter og kandidat i fødevarevidenskab Michael René siger, at selv om de plantebaserede prøver at efterligne de animalske produkter, er ingredienserne vidt forskellige. Han fremhæver som eksempel den veganske bacon, der består af i alt 27 ingredienser, hvor der i den klassiske bacon er fire ingredienser, og plantepølsen, der indeholder 28 ingredienser modsat de 14 i den almindelige grillpølse.

”Den veganske bacon indeholder en del forskellige typer stivelse og fortykningsmidler. Ser man på ingredienslisten, er der seks E-numre, men det er altså ikke noget, man behøver at være bekymret for. Selv om der er mange ingredienser og E-numre, er der ikke noget i den veganske bacon, der vækker bekymring,” siger Michael René.

Han tilføjer, at den eneste ingrediens, der i de to baconprodukter kan være bekymrende, er nitrittet i baconskiverne lavet af gris. Nitrit danner nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrittet kan undgås, hvis man vælger økologisk bacon.

De største forskelle i antallet af ingredienser ses i de produkter, hvor de veganske alternativer efterligner et meget simpelt animalsk produkt som fx tørret oksekød som bresaola, pølser som chorizo eller saltet kød som bacon.

Ser man derimod på et produkt som hønsesalat, er der 26 ingredienser i den almindelige type og 27 ingredienser i den plantebaserede udgave. Også i mayonnaise og flødeost er der næsten det samme antal ingredienser i begge udgaver af produktet.

”Sammenligner man de to hønsesalater, virker den plantebaserede her mere naturlig og mindre forarbejdet. I udgaven med kød er der hele 11 E-numre, som er forskellige fortykningsmidler, stabilisatorer og surhedsregulerende midler, mens der i den plantebaserede udgave mest er vand, olie, en række grøntsager og imiteret hønsekød lavet af ærteprotein og hestebønner,” siger Michael René.

Ikke ernæringsmæssigt sammenlignelige

Ligesom produkterne er meget forskellige, når det kommer til ingredienser, er de også forskellige rent ernæringsmæssigt. Lektor på VIA i sundhed og ernæring Astrid Marie Lauridsen forklarer, at det er meget forskelligt fra produkt til produkt, om det plantebaserede alternativ kan erstatte det animalske produkt ernæringsmæssigt.

”Den plantebaserede ost er ernæringsmæssigt en dårlig erstatning for ost baseret på mælk. Den plantebaserede ost er lavet på kokosolie, som indeholder meget mættet fedt, og den indeholder nul procent protein modsat ost lavet af mælk, der typisk har et ret højt indhold af protein,” siger Astrid Marie Lauridsen.

Produkterne kan dog ikke skæres over én kam. Astrid Marie Lauridsen fremhæver plantepostejen som et eksempel på et produkt, der har en bedre ernæringsmæssig sammensætning end leverpostejen.

”Står du i supermarkedet og vurderer et plantebaseret produkt, bør du være opmærksom på de samme ting, som når du vurderer et animalsk baseret produkt. Hvor højt er indholdet af fedt og mættet fedt? Hvor højt er saltindholdet? Hvor meget sukker er der i produktet? På den måde er det ikke anderledes at vurdere et plantebaseret alternativ, men du skal ikke automatisk gå ud fra, at plantebaserede imitationer er sundere, fordi de er baseret på planter,” siger Astrid Marie Lauridsen.

'divembed_1'