Energidrikke: Samme indhold af koffein vidt forskellige priser
25 ud af 26 testede energidrikke har samme indhold af koffein, men til gengæld varierer de meget i pris. Sukkerindholdet varierer også, viser vores test.

Energidrikke er en opkvikkende læskedrik
Energidrikke er populære på grund af deres indhold af koffein, som kan virke opkvikkende. De må indeholde mere koffein end almindelige sodavand og kan være et læskende alternativ til kaffe.
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt 26 energidrikke. I vores energidrik test har vi set på deklarationen og sammenlignet energidrikkenes koffein- og sukkerindhold. Vi har også set på hvor koffeinen kommer fra, og hvilke andre stoffer du finder i læskedrikkene.
Energidrikke er ikke sportsdrikke
Energidrikke skal ikke forveksles med sportsdrikke, selv om energidrikke anprises for præstationsfremmende effekter. Sportsdrikke laves med det formål at holde udøveren hydreret over længere tid, mens energidrikkene er sukkerholdige og dehydrerer ved at være vanddrivende.
Energidrikke har i modsætning til sportsdrikke heller ingen næringsmæssige fordele for sportsudøvere.
Grænser for koffein i energidrikke
En energidrik må højst indeholde 80 mg koffein per 250 ml. En stor kop kaffe på 250 ml indeholder cirka 170 mg, men indholdet i kaffe varierer meget efter kaffebønnerne og bryggemetode.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne højst indtager 400 mg koffein om dagen. Du skal være opmærksom på, at andre fødevarer som kaffe, te, cola og chokolade også indeholder koffein, derfor er det ikke ligegyldigt hvor meget koffein, din energidrik indeholder.
Ser man overordnet på de 26 energidrikke, som vi har kigget nærmere på, er de meget forskellige og henvender sig til vidt forskellige målgrupper.
Nogle energidrikke som Monster og Faxe Kondi Booster signalerer i deres udseende og navn at være vilde og fyldt med energi, mens andre energidrikke som The Organic Energy Project og Organique Energy forsøger at fremstå naturlige og i balance.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Her er den bedste havredrik
Den bedste havredrik i Forbrugerrådet Tænks test af 6 havredrikke har en ren smag af havre med en naturlig og god sødme.

Disse alkoholfrie øl smager bedst
Udvalget af alkoholfrie øl vokser. Derfor har vi testet 16 forskellige alkoholfrie øl, og vi peger på to som er Bedst i Test, og en øl, som vi synes er et godt valg.

Øl uden alkohol: Hvornår må den kaldes alkoholfri?
Selv om navnet antyder det, kan du ikke være sikker på, at der ikke er alkohol i din alkoholfrie øl – og det er ikke altid tydeligt på emballagen, hvad alkoholprocenten er.