"Det er svært at gennemskue, hvilke fødevarer er klimavenlige"

Familien Muusholm Olsen fik en opgave: Køb klimavenlige fødevarer for 1.000 kr.

Og foran os på  køkkenbordet i bofællesskabet i Lejre ligger nu alt fra friske æg, knoldselleri og rørsukker til svinekød, ost og kikærter på glas. Langt det meste er økologisk.

”Det er meget tydeligt, at I har prioriteret det økologiske, kvaliteten og de lokale fødevarer. Det er valg, der snarere har fokus på bæredygtigheden end på det klimamæssige, for der passer de økologiske fødevarer fint ind, men i forhold til det enkelte produkt er økologien ikke altid det mest klimavenlige valg,” siger Stine Vuholm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.

For Malene Muusholm Olsen, der har stået for indkøbene, har det ikke været helt så let, som hun først troede, at købe så klimavenligt som muligt.

”Det er svært at gennemskue, hvad der er klimavenlige fødevarer, så jeg prøvede at se efter, om der var nogle mærker, der angav det, og endte med at købe ind efter økomærket, som jeg altid plejer at gøre. I virkeligheden føler jeg mig nok kun helt sikker på, at bælgfrugter og lokale grøntsager for alvor er klimavenlige,” siger Malene Muusholm Olsen.

Ost og kød er ikke godt for klimaet

Stine Vuholm bemærker også især svinekødet på bordet og de forskellige animalske produkter, fx osten.

”Et godt klimaaktivt valg vil være at skære ned på de animalske produkter, især kødet, og spise vegetabilske produkter i stedet for. Jeg lægger mærke til, at I køber havremælk i stedet for komælk og også har købt vegetabilsk smør. Det er jo aktive klimavenlige valg. Men så har I også købt ost og svinekød, så her har I mulighed for at tage yderligere et skridt i den mere klimavenlige retning,” siger Stine Vuholm.

”Til gengæld tænker vi mere over, hvor meget kød vi spiser, på grund af prisen på økologisk kød, og børnene kan også godt lide både bønner og kikærter, så det får vi tit,” siger Malene Muusholm Olsen.

Der ligger også en pakke med frossen fisk på bordet, MSC-mærket fisk, der står for bæredygtigt fiskeri, hvor der er taget hensyn til miljøet – altså endnu et bæredygtigt valg, men er det også et klimavenligt valg?

”Fisk er omdiskuteret. Det er nok mere et sundt end et decideret klimavenligt valg at spise fisk, og rent klimamæssigt ville det nok også være bedre at spise kylling end fisk,” siger Stine Vuholm.

Godt med grøntsager i sæson

Stine Vuholm lægger mærke til, at der – bortset fra græskarret – kun er købt grøntsager, som er i sæson. Det er gode klimavenlige valg.

”Der er fx knoldselleri og pastinakker, som er i sæson nu. Det er godt for klimaet i stedet for at vælge grøntsager, der skal dyrkes i et opvarmet drivhus,” siger hun og tilføjer, at rodfrugter desuden har den fordel, at de kan holde sig længere end fx tomater og agurker.

Malene Muusholm Olsen har købt en del af fødevarerne i en lokal gårdbutik. Her har hendes klimamæssige overvejelser bl.a. handlet om at købe lokalt og at minimere emballagen. Men faktisk er hverken transporten eller emballagen de store klimasyndere, siger Stine Vuholm og bemærker, at det sandsynligvis ikke betyder ret meget for klimaregnskabet, at den indkøbte marmelade kommer fra Polen, eftersom størstedelen af klimaaftrykket oftest kan tilskrives landbruget og forarbejdningsleddet.

Det er kød og mejeriprodukter, der er klimasyndere, og så er madspildet også en vigtig faktor. En tredjedel af al den mad, vi køber, ender nemlig med at blive smidt ud igen.

”Jeg tænker, at det er derfor, du har købt de datomærkede boller fra Kohberg,” siger Stine Vuholm.

”Ja, det var helt bevidst. Jeg købte også noget bagepulver fra Hegnsholt, som ellers ville være blevet smidt ud. Vi prøver generelt i familien at undgå madspild ved fx at lave smoothies af grøntsagsresterne, men jeg synes ikke altid, at vi er så gode, som vi kunne være. Der er meget pasta og havegryn, der ryger ud,” siger Malene Muusholm Olsen.