Brændende ærtelighed
Arbejdstid: 15 min. / tid i alt: 25 min. Luftig kartoffelmos og syrlige ærter til de aftener, hvor det skal gå hurtigt og være ekstra let.
Kan dit barn lide kartoffelmos, så er den her udgave helt sikker noget for jer. De syrlige ærter passer rigtig godt til. Du kan evt. servere kartoffelmosen kold med de varme ærter ovenpå, så ingen brænder tungen.
Opskrift
Arbejdstid: 15 min. / tid i alt: 25 min. Til 4 personer
Kartoffelmos
- 1 kg bagekartofler
- 2 persillerødder, gulerødder eller 200 g selleri
- 1 dl mælk eller plantealternativ
- 50 g smør eller plantealternativ
Evt. muskatnød
Topping til mosen
- 200 g grønne ærter (både friske og frosne* kan bruges)
- 1 citron
- Syltede rødbeder
- Olie til stegning
- Salt og peber
*Hvis du bruger frosne ærter, frigiver de mere vand på panden, så det er en god idé at hælde væden fra, inden du kommer citron i.
Alle ingredienser kan købes økologiske.
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og rødderne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med usaltet vand og kog dem til de er møre, ca. 20 minutter.
- Kom kartoflerne og rødderne i en sigte og hæld vandet fra – gem gerne lidt af kogevandet.
- Kom mælken og smørret i gryden og varm det op, indtil smørret er smeltet.
- Kom grøntsagerne tilbage i gryden og mos dem med en kartoffelpresser eller et piskeris til mosen får den ønskede konsistens. Juster evt. konsistensen med kogevandet eller mere mælk.
- Smag mosen til med revet muskatnød, salt og peber.
- Kom ærterne i en kasserolle og varm dem op i lidt olie og smag til med salt, peber og citronsaft.
- Server kartoffelmosen med citron-ærterne og syltede rødbeder.
Retten er udviklet af Planetarisk Kogebog med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.
Kampagnen 'Kaninføde i ulvetimen' er støttet af Fonden for økologisk landbrug
Spar op mod 4.000 kroner om året på de madvarer, der er steget i pris
Priserne på mad er ikke, hvad de har været – og et flertal af danskerne er bekymrede for de stigende priser på mad. Vi serverer sparetips til nogle af de varer, der er blevet dyrere.
Spar 3.000 kr. om året: Skal momsen på frugt og grønt fjernes?
De høje fødevarepriser presser forbrugerne, og der er behov for konkrete politiske løsninger. Derfor foreslår Forbrugerrådet Tænk, at regeringen fjerner momsen på frugt og grøntsager.
Er kundeklubber en fordel for forbrugeren eller butikken?
Danske forbrugere elsker et godt tilbud, men i disse år rykker supermarkedernes rabatter i høj grad ind i digitale kundeklubber som personlige priser. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvad normalprisen egentlig er. Samtidig er spørgsmålet, om det virkelig er en god handel for forbrugeren, når det gode tilbud både skal betales for med Dankort og data.