Disse elcykelmærker anbefaler ejerne
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Fejlmeddelelse

To log in to this site, your browser must accept cookies from the domain taenk.dk.

Disse elcykler anbefaler ejerne

Foto: Getty Images · 30. juni 2023

Hvor glad er du for din elcykel og vil du anbefale den til andre? Det har vi spurgt 1.505 elcykelejere om. Se, hvilke mærker og typer cykelejerne anbefaler.

I Forbrugerrådet Tænk har vi testet elcykler og elcykelmotorer, og vores test viser, at der er forskel på kvaliteten af elcyklerne, deres motor og deres batterier. Nu har vi spurgt ejerne om deres erfaringer med cyklerne, når de bliver udsat for daglig brug samt vind og vejr.

I samarbejde med Danske Seniorer har vi undersøgt 1.505 cyklisters oplevelser og erfaringer med deres elcykel. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle danske elcykelejere, da deltagerne selv har meldt sig til at deltage i undersøgelsen.

Ejerne er glade for deres elcykel

Overvejer du at anskaffe dig en elcykel, men er i tvivl om du vil blive glad for den, så er ejerne ikke i tvivl. De er generelt set glade for deres elcykel uanset hvilken type de kører på. Der er dog forskel på hvor glade de er for det enkelte mærke.

Nå vi spørger ejerne, hvor glade de er for deres elcykel på en skala fra 1-10, er de fleste glade og tilfredse med deres elcykel, uanset om de ejer en ”almindelig elcykel” eller en mere speciel elcykel som mountainbike eller speed pedelec. Ejerne af ladcykel er lidt mindre tilfredse med deres elcykel.

elcykler_typer_glad

Elcyklen erstatter bilen for pendlerne

Hvis du har eller overvejer at skifte bilen ud med en elcykel, når du skal på arbejde, så er du ikke den eneste.

Når vi spørger hvad elcyklen bliver brugt til svarer lidt over 33 % at de bruger den til at pendle med. De fleste bruger elcyklen til at supplere eller erstatte bilen med, når de pendler. 62 % af pendlerne bruger elcyklen som supplement til bilen, mens 44 % har erstattet bilen med elcykel, når de skal pendle.

elcykler_brug

Mange har haft elcyklen til cykelmekanikeren

Elcykler er mere komplekse end almindelige cykler, og noget tyder da også på, at de går mere i stykker. En stor del af ejerne har nemlig haft deres elcykel forbi cykelmekanikeren.

Cirka en tredjedel af respondenterne i vores undersøgelse har haft deres elcykel til cykelmekanikeren for at få den repareret for fejl.

'elcykler_mekaniker'

Udover punktering, så handler de hyppigste fejl på cyklen om teknik, der er specifik for netop elcykler. Det er typisk batteriet, kontrolpanelet eller motoren, som er gået i stykker – altså komponenter, som er unikke for netop elcykler. Bremser og gear går også i stykker, og specielt bremserne skal du være opmærksom på, fordi elcykler kører hurtigt og kan kræve hårde opbremsninger.

Du skal altså være opmærksom på at elcykler kræver mere vedligeholdelse og skal oftere til cykelmekanikeren, end en almindelig cykel.

Her er de hyppigste fejl – udover generelle problemer som punktering, kæde og lign:

  • Batteriet: 25 %
  • Bremserne: 20 %
  • Kontrolpanelet: 17 %
  • Motoren: 17 %
  • Gearene: 15 %
  • Opladeren: 4 %

Deltagerne i undersøgelsen kunne vælge flere svarmuligheder

Det skal du overveje før du køber elcykel

Selvom to tredjedele af ejerne er glade for deres elcykel og vil anbefale den til andre, så er der alligevel nogle generelle problemer som ejerne oplever.  Når vi spørger ejerne hvorfor de ikke vil anbefale deres elcykel, så er vægt- og batteriproblemer, de primære årsager. Men ejerne peger også på andre problemer, som er værd at overveje og undersøge før du køber en elcykel.

Brugerne nævner fx at elcyklens motor slår til og fra på en ubehagelig måde og at komforten er for dårlig.

'elcykler_problemer'

Disse elcykelmærker anbefaler ejerne

Det er i særdeleshed to mærker af elcykler, som træder frem, når vi spørger ind til hvor tilfredse ejerne er med deres cykel og i hvor høj grad de vil anbefale dem. Mærkerne er også blandt dem, som har klaret sig bedst i vores test af elcykler og elcykelmotorer.

Vil du læse hele artiklen om elcykler?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om undersøgelsen af elcykler

Deltagerne i vores Brugerpanel-undersøgelse er fundet via Forbrugerrådet Tænks nyhedsbrevsmodtagere og medlemmer samt via Danske Seniorer. Vi har derudover hvervet deltagere via de sociale medier. Undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for alle danske elcykelejere, da deltagerne selv har meldt sig til at deltage i undersøgelsen.

I alt deltog 1.505 i vores undersøgelse.