Monica blev snydt af en fupbutik

Da Monica Hjort en søndag morgen i midten af november så en meditationstromme til 249 kroner i en annonce på Facebook, kunne hun ikke lade være med at købe den. Virksomheden, Danvina.dk, trak også pengene meget hurtigt på hendes konto, men trommen dukkede aldrig op.

"De fik mig jo i et svagt øjeblik. Jeg havde gjort et kup fredag på Den Blå Avis og lørdag på Lauritz.com, så jeg følte mig på højde med det hele. Søndag lå jeg så i sengen og scrollede på Facebook, da jeg så denne meditationstromme, som jeg rigtig gerne ville have. Den var så billig! Så jeg skyndte mig at købe trommen uden at tjekke mere," siger 38-årige Monica Hjort, der bor i København og er musiker.

Hun forklarer, at trommen normalt koster 1.000 kroner i butikken.

Monica Hjort havde allerede på fornemmelsen, at der var noget galt, da hun gik ind på hjemmesiden danvina.dk for at købe trommen. Den virkede lidt amatøragtig, men hun slog det hen med, at hun tidligere med succes havde købt fra andre hjemmesider, der ikke så meget bedre ud. Desuden viste hjemmesiden adresse og telefonnummer. Lige efter købet var gennemført blev fornemmelsen af, at noget var galt kun stærkere.

Så hun undersøgte adressen på Google Maps. Kortet viste et hus, der lå i Vrå, ikke i Vejle som angivet. På Trustpilot kunne hun også se, at mange andre har haft dårlige oplevelser med netbutikken, og flere har anmeldt den til politiet. Da hun kontaktede banken for at få pengene tilbage, fik hun imidlertid at vide, at det ville kræve, at hun spærrede sit kort og fik et nyt. Det ville koste næsten lige så meget som det beløb, hun fik tilbage, og der var ikke lang tid til jul.

"Jeg har travlt og har rigtig meget brug for mit hævekort lige nu, da det er jul, og jeg skal købe gaver. Så jeg aftalte med min bank, at vi ventede og så, om der blev trukket mere. Jeg anmeldte det heller ikke til politiet, da jeg ikke ville vide, hvor jeg skulle begynde," siger Monica Hjort.

Flere bliver snydt på nettet

Monica Hjort er ikke alene om at blive snydt af tilbud på nettet. Forbrugerrådet Tænk har i april og november 2020 beskrevet, hvordan de kriminelle fupper forbrugerne på dansksprogede hjemmesider. Nogle forbrugere betaler for varen uden at få den, mens de kriminelle i andre tilfælde bruger betalingsoplysningerne til at franarre forbrugerne endnu flere penge. Det sker også på Facebook, hvilket forbavsede Monica Hjort.

"Facebook gav mig nok en falsk tryghedsramme, da jeg troede, at de havde lavet en sortering. Det var nok hjulpet på vej af, at jeg gerne ville have, at det var rigtigt," siger Monica Hjort.

Politiets Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK) bekræfter, at de har modtaget henvendelser fra forbrugere, som anmelder, at de muligvis har været udsat for bedrageri ved handel på hjemmesiden danvina.dk. Centeret kan dog ikke udtale sig yderligere, da der er tale om konkret verserende efterforskning.

På hjemmesiden er der nu kun en meddelelse fra virksomheden om, at den er beordret lukket. Virksomheden vil give kunderne besked, når den igen kan levere varer.

It-sikkerhedsekspert Peter Kruse mener godt, at politiet kan gøre det besværligere for de sandsynligvis udenlandske bagmænd at oprette nye fupbutikker og få kål på de eksisterende.

"De kriminelle bruger skabeloner hos bestemte udbydere til at oprette hundreder af hjemmesider, der er udformet på alle mulige sprog, og hvor der kun er meget små sproglige afvigelser. Hvis man graver lidt i det, kan man godt finde mange af de her domæner og indberette dem til udbyderne. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor man ikke gør det," siger Peter Kruse.

Spær kortet og anmeld fup

Politiet opfordrer til, at man anmelder det til politiet og spærrer betalingskortet, hvis man har mistanke om at være blevet udsat for bedrageri. Peter Kruse anbefaler også, at man får spærret sit kort, gjort indsigelse til banken om at få refunderet beløbet og anmeldt det til politiet, hvis man har mistanke om at have handlet i en fupbutik.

"Jeg vil kraftigt anbefale, at man får spærret kortet, hvis man har mistanke om snyd, uanset hvor stort et beløb det drejer sig om. Det er dødbesværligt, men hellere det end at få trukket en masse penge på det," siger Peter Kruse.

Betalingskortoplysningerne hav­ner nemlig ofte hos nogle kriminelle bagmænd, som vil bruge dem til fortsat at trække penge ud af kontoen.

Peter Kruse opfordrer til, at du derudover løbende holder øje med, hvor mange penge du bruger på kontoen. Du kan for eksempel downloade en af de apps, som netbankerne stiller til rådighed for deres kunder, hvor du nemt og hurtigt kan se, hvad der sker af bevægelser på din konto på din mobiltelefon.

Hvis du ikke har en af de apps, er det en god ide løbende at tjekke på kontoen, hvad der er blevet trukket. Hvis du opdager en mystisk transaktion, er det vigtigt at få ringet til banken med det samme, så er chancen for at få det refunderet også større.

Vil undersøge mere

Monica Hjort har løbende holdt øje med sin konto, hvor fupbutikken ikke har trukket penge ud over ‘betaling’ for den aldrig fremsendte tromme – heller ikke selv om hun ikke har fået spærret kortet. Hun får et nyt kort, når hun skifter bank i det nye år. Sagen har dog fået Monica Hjort til at overveje, om hun undersøger nok, når hun køber i netbutikker, hun ikke kender i forvejen.

"Selv om jeg normalt kun køber fra kendte leverandører, kan jeg godt huske et par køb fra mindre butikker, hvor jeg ikke undersøgte noget, selv om det ikke var perfekt. Jeg håber, at jeg en anden gang vil være mere forbeholden," siger Monica Hjort.

Desuden vil hun anmelde det til politiet, hvis hun kommer ud for noget lignende.