Snydt for 999 kr. via en annonce på Facebook
Facebook myldrer med annoncer, og blandt annoncerne for ærlige virksomheder er der også annoncer for butikker, som kriminelle står bag. Vi forsøgte at købe en elscooter og blev snydt af en falsk webshop.
Annoncen på Facebook viser en video af nogle dynamiske og ældre mennesker, der kører rundt på små, sammenklappelige elscootere, der lige kan lægges i bagagerummet og nemt fragtes rundt.
Prisen på 299 kroner for en elscooter virker for god til at være sand. Fra annoncen kommer du ind på en dansksproget, velformuleret og professionelt udseende hjemmeside, der ligner enhver anden webshop. Men butikken er falsk og eksisterer i under ti dage, hvor den når at narre flere danske forbrugere.
”Både annoncerne og de hjemmesider, som annoncerne fører til, ser typisk både professionelle og troværdige ud. Det kan være svært ved første øjekast at gennemskue, hvorvidt der er tale om en fupbutik eller et godt tilbud. Men generelt bør du være mistænksom, hvis det er en butik, du ikke kender – eller hvis tilbuddet, som i dette tilfælde, lyder for godt til at være sandt,” siger chefjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup.
Webshoppen så "rigtig" ud
Den falske butik lå på adressen www.topmobility-dk.com, og adressen efterligner en rigtig, større virksomhed i USA, der fremstiller elscootere, som har adressen www.topmobility.com.
”Det er meget typisk, at webadresserne ligger meget tæt op ad adresser på virkelige og anerkendte virksomheder, så man i skyndingen tror, at man handler hos den velkendte butik. Det, som er værd at lægge mærke til her, er, at der er tale om en .com-adresse, der forsøger at se ud, som om det er en dansk hjemmeside,” siger Anette Høyrup.
Og du bør generelt være ekstra opmærksom på hjemmesider med en anden endelse end .dk. På .dk-hjemmesider har man identitetspligt, dvs. pligt til at legitimere sig. Det giver ikke nogen garanti for, at det ikke er en fuphjemmeside, men det giver en bedre sikkerhed end domæner som fx .com, .net eller lignende.
Snydt for ekstra 700 kroner
For at opleve på første hånd, hvordan forbrugere bliver snydt af falske butikker, gennemførte vi købet af elscooteren til 299 kroner og var forberedte på, at pengene ville være spildt. Men det skulle vise sig, at det ikke kun var 299 kroner, vi mistede.
Butikken tillagde et køb af en forsikring til 700 kroner, som det ikke var muligt at fravælge, efter at købet var godkendt via en SMS med tofaktorgodkendelse fra banken.
”Det er utrolig frækt og er sandsynligvis ulovligt. Nu er der ikke mere bare tale om en butik, som evt. sælger nogle inferiøre produkter med vildledende markedsføring. Det er særlig groft, fordi de får ’forsikringen’ til at se ud, som om det er noget, du selv skal vælge til eller fra. Det kan få nogle forbrugere til at tro, at det er dem selv, der har trykket på noget forkert. Men derudover er det jo også fuldstændig absurd at købe en forsikring til et produkt, der koster 299 kroner, for 700 kroner,” siger Anette Høyrup.
Tyveri
Peter Kruse er sikkerhedsekspert hos CSIS, og han siger, at det lyder som det tætteste, man kan komme på direkte tyveri fra it-kriminelle.
”Der er jo tale om phishing, hvor de lokker dine betalingsoplysninger ud af dig og misbruger dit betalingskort til at overføre et større beløb end det, som er aftalt. Der er ingen tvivl om, at det er fup og svindel,” siger Peter Kruse.
Selv om du via Nets har godkendt et køb til 299 kroner, forhindrer det ikke de kriminelle i at trække flere penge end det, som du har indvilget i at betale. Danske Bank bekræfter, at det er muligt for webbutikker at hæve et større beløb end det, som er aftalt. Banken fortæller, at de har set et relativt højt antal sager af denne type, hvor den bestilte vare udebliver, samtidig med at der hæves et ekstra beløb, som kunden ikke har godkendt.
Hjemmesiden eksisterer kun i 10 dage
Peter Kruse har tjekket domænet for fupbutikken og kan se, at det blev oprettet den 17. juni. Vi foretog købet i fupbutikken den 22. juni, og da vi tjekkede hjemmesiden den 27. juni, var den lukket ned. Hjemmesiden har altså ikke været oppe mere end omkring ti dage.
”De kriminelle har lukket siden, eller den er måske blevet lukket ned på grund af anmeldelser, og de er over alle bjerge med pengene. Og selv om det skulle lykkes for nogle af de uheldige, der er faldet i fælden, at få pengene tilbage fra banken, så er det jo banken, der dækker tabet. De kriminelle har for længst lukket den bankkonto, som de har brugt,” siger Peter Kruse.
Flere snydt på få dage
Andre forbrugere er også faldet i fælden med elscooteren. Det ses på anmeldelserne på Trustpilot, hvor 13 forbrugere i juni og juli fortæller den samme historie om www.topmoblity-dk.com. De oplevede at blive trukket både 299 kroner for elscooteren og 700 kroner for en forsikring, selv om de forsøgte at fravælge dette tilkøb. Trustpilot-brugeren Maj-Britt skriver:
”Ja, jeg føler mig i den grad også snydt. Sagde nej til forsikringen, men blev også trukket 700 kr. Købte levering på 1-2 dage for merpris. Nu er der gået 4 dage, og jeg har kun fået en ordrebekræftelse, og pengene er trukket på min konto. Har også skrevet, men har ikke fået svar tilbage.”
Føler dig tryg på Facebook
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fortæller, at det kan være meget svært som almindelig forbruger at skelne alle de ægte annoncer fra de forholdsvis få falske annoncer for fupbutikker på Facebook.
”Mange føler sig trygge på Facebook, og derfor er paraderne måske også nede, når man ser et godt tilbud. Men ser det ud til at være for godt til at være sandt, så er det det nok også. Og det gælder om at være skeptisk og tjekke virksomheden, før du foretager et køb,” siger Peter Kruse.
Du skal selv være opmærksom
Desværre er der ikke meget, der på nuværende tidspunkt kan gøres for at forhindre denne type kriminalitet med falske butikker på nettet. Det er ikke ulovligt for Facebook at have annoncerne liggende, og det er ikke noget, Facebook fører kontrol med. Det er ikke muligt for bankerne eller Nets at gennemskue med det samme, om det er en falsk butik eller en ægte butik, der er oprettet, så derfor går betalingerne igennem.
”Det er altså primært op til dig selv at være opmærksom. Du bør altid anmelde den her slags kriminalitet til politiet, men det er ikke noget, der vil give dig dine penge tilbage,” siger Peter Kruse.
Nu to måneder efter købet er intet produkt dukket op. Vi har anmeldt fupbutikken til politiet. Vi har ikke gjort indsigelse i banken, da vi var bevidste om, at vi var i færd med at blive snydt. Det Visa/Dankort, som blev brugt til at gennemføre handlen, er blevet spærret for at sikre mod yderligere misbrug.
Sådan hjælper du dit barn med at slippe skærmen
At scrolle gennem sociale medier er en populær aktivitet for både voksne og børn, og særligt børn kan have brug for de voksnes hjælp til ikke at bruge for mange timer på mobiltelefonen.
Wish, Amazon og AliExpress: 66% af testede produkter dumper i test
250 produkter købt på markedspladser som Wish og Amazon og AliExpress er testet. 66 procent af de testede varer dumpede – nogle var farlige.
Sådan kan du selv reparere elektronik
Med guider og reservedele online er det på flere punkter blevet lettere at reparere elektronik og hårde hvidevarer selv. Vi guider dig til, hvad du skal være opmærksom på.