Wish bliver ved med at sælge kritisable produkter

Da vi i 2019 testede produkter købt hos Wish.com, dumpede mange af dem med et brag.

Eksempelvis indeholdt et smykke 4.000 gange over den tilladte mængde af cadmium, der ophobes i kroppen og kan skade organerne, blandt andet nyrerne.

En røgalarm gik slet ikke i gang under testen, selv om køkkenet er fyldt med røg.

Som konsekvens af vores testresultater bad de danske myndigheder onlinemarkedspladsen om at trække produkterne tilbage. Det gjorde Wish også, men tilsyneladende kun i første omgang.

Produkter tilbage på hylderne

En stikprøve foretaget af Forbrugerrådet Tænk i januar 2020 viser, at det ved hjælp af billedgenkendelse er muligt at finde både røgalarmen, ringen og flere andre dumpede produkter med identiske billeder og tekstbeskrivelser på Wish.

"De gange, vi har skrevet til Wish om usikre produkter, har de været hurtige til at stoppe med at sælge dem. Men vi har også set mange af produkterne komme tilbage igen, tilsyneladende i samme udgaver," siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk.

Usikre produkter

I 2019 foretog Dansk Erhverv en lignende stikprøve i samarbejde med DR-programmet Kontant. Her genfandt researcherne en lang række af de legetøjsprodukter, der dumpede i Forbrugerrådet Tænk Kemis test og var blevet trukket tilbage fra onlinemarkedspladser som Wish og Amazon.

Legetøjet indeholder hormonforstyrrende stoffer, der kan skade fertiliteten, og smådele, som børn kan få galt i halsen.

Dansk Erhverv indkøbte legetøjsprodukterne, der lignede de oprindelige på en prik, og fik dem testet for skadelig kemi og sikkerhedsfejl for at se, om producenterne eventuelt skulle have rettet op på fejlene. De nye test afslører ligesom de første test, at produkterne ikke er sikre.

Stikprøver fra den britiske forbrugerorganisation Which viser samme tendens. Selv om mange produkter bliver trukket tilbage, vender flere af dem efter ganske kort tid tilbage som en boomerang – uden ændringer.

Svært at gribe ind

"Forbrugerne ender med produkter, der kan have alvorlige fejl og mangler, og myndighederne har svært ved at gribe effektivt ind over for det, fordi hver enkelt af de her onlinemarkedspladser har flere millioner af varer til salg," siger Stine Müller.

Når du som EU-borger køber en vare af en EU-forhandler, er handlen omfattet af europæisk lovgivning, hvor der er krav til indholdsstoffer og sikkerhed.

Det burde du ifølge lovgivningen også være, når du køber varer på onlinemarkedspladser som Wish, der markedsfører sig på dansk og driver en dansk hjemme side. Men i praksis er det at sammenligne med det vilde vesten, mener Forbrugerrådet Tænk.

Frivillig aftale med EU virker ikke

I juni 2018 indgik fire af de store onlinemarkedspladser – Amazon, AliExpress, eBay og Rakuten France – en frivillig aftale med EU-Kommissionen om 12 forskellige indsatser, der skal højne produktsikkerheden.

Wish og LightInTheBox, der begge findes i dansksprogede udgaver, har ikke underskrevet den frivillige aftale.

Blandt andet har de 4 markedspladser i aftalen lovet at fjerne farlige produkter, når de bliver gjort opmærksomme på dem.

Ifølge den seneste statusrapport på aftalen har markedspladserne også gjort det i 87 procent af tilfældene, når de er blevet gjort opmærksomme på det af nationale myndigheder, og tilsvarende i 90 procent af tilfældene, når beskeden er kommet fra EU-Kommissionen.

Gratis omgang

Der er dog ikke nogle tal for, om produkterne faktisk bliver fjernet helt fra markedet, eller om de bliver solgt igen senere.

"Sådan en aftale er ikke noget værd. Det er en gratis omgang for portalerne, for de trækker bare produkterne tilbage og smider dem så på igen," siger Helen Amundsen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk og ekspert i produktsikkerhed.

Hun påpeger, at der i den frivillige aftale står, at onlinemarkedspladserne skal holde styr på deres leverandører. Det gør de dog helt grundlæggende ikke.

"I virkeligheden burde de her farlige produkter slet ikke komme på markedet til at begynde med, for forbrugerne skal kunne stole på, at det, der bliver solgt, er sikkert, og det er producentens ansvar. Men med de priser, de udenlandske onlinemarkedspladser tager for varerne, hænger det slet ikke sammen. Det er ikke billigt at teste og kontrollere produkter. Men platformene bør via lovgivningen gøres ansvarlige for de produkter, de sælger," siger Helen Amundsen.

Farlige produkter fra Kina

Hvis myndighederne i et EU-medlemsland opdager et farligt produkt, har de pligt til at orientere andre lande gennem det fælleseuropæiske alarmsystem Safety Gate, der er en onlinedatabase. Derefter skal producenten og forhandleren have besked, så de kan trække varen tilbage.

EU-Kommissionen oplyser til Forbrugerrådet Tænk, at siden Safety Gate gik i luften, har der tegnet sig et billede af, at mere end halvdelen af de farlige produkter kommer fra Kina. For at få løst det prøver EU-Kommissionen på forskellige måder at samarbejde med de kinesiske myndigheder, særligt i de tilfælde, hvor farlige produkter bliver ved med at cirkulere rundt i systemet.

Ifølge EU-Kommissionen er en af de helt store udfordringer i indsatsen mod gengangere af farlige produkter, at det er svært at spore produkterne i lande uden for EU.

Kontorchef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen bekræfter, at det er vanskeligt at følge op på sagerne og retsforfølge producenter og butikker i lande uden for EU. Hun sætter dog sin lid til en ny EU-forordning om blandt andet markedsovervågning, der skal øge indsatsen mod farlige produkter.

Nye beføjelser

Sikkerhedsstyrelsen håber, det kan give større effekt i arbejdet mod de farlige produkter.

"Vi får nye beføjelser, blandt andet til at lave ‘mystery shopping’ og blokere hjemmesider. Det er to helt nye greb, som vi har store forventninger til. Som det er i dag, kan vi ikke være anonyme i Sikkerhedsstyrelsen, når vi køber varer, som vi vil teste, og vi har oplevet at få blokeret mails, når vi sender påbud til kineserne. Med ‘mystery shopping’ kan vi udgive os for at være en anden person," forklarer Lone Brose.

Danmark er også helt i front, når det gælder udviklingen af ny teknologi, der kan spore de farlige produkter på markedet.

"Det ville kræve en masse mennesker til at sidde og holde øje med, om farlige produkter dukker op igen ved hjælp af søgemaskiner. Derfor har vi fået udviklet en software, der kan genkende de her produkter ved hjælp af stregkode, billede og tekst. Den skanner nettet og skriver en rapport på det, så vi kan finde ud af, hvilken hjemmeside produktet er på," siger Lone Brose.

Den nye overvågningstjeneste kan arbejde døgnet rundt og vil efter forventningen kunne tages i brug herhjemme allerede til august. Derefter vil den blive taget i brug i en række andre EU-lande frem mod 2021.