Udfasning af gas koster gaskunder dyrt
Fra januar kommer det til at koste mere at få gassen leveret, da der er færre gaskunder til at deles om regningen, men hvad sker der, når der på et tidspunkt er meget få gaskunder tilbage? Vil de sidde tilbage med kæmpemæssige regninger?
I september landede et brev i indbakken hos de danske gaskunder, som varmer boligen op med naturgas. Fra årsskiftet stiger prisen for levering af gassen, og det er den anden prisstigning på levering af gas på under et år.
Og det varsler ikke godt nyt, for vil prisstigningerne bare fortsætte, mens der kommer færre og færre gaskunder til at betale for selve distributionen af gassen? Det er der bekymring for, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
Flere vælger gassen fra
Baggrunden for prisstigningerne skal man kigge efter hos Folketinget, som i 2022 vedtog ‘Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022’, hvori det fremgår, at gas- og oliefyr skal være udfaset i de danske husholdninger i 2035, og at Danmark skal have et såkaldt grønt gassystem fra 2030. Grøn gas er fx biogas, som er dannet af organiske materialer fra landbruget og industrien.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
“Evida arbejder på en ny tarifmodel, som passer bedre til den virkelighed, vi ser ind i med faldende gasforbrug, mere biogas og færre, men større gasforbrugere, i takt med at flere og flere boliger skifter væk fra gas. Det skal gøre, at vi kan drive et effektivt og fremtidssikkert gassystem og med nogle rimelige tariffer,” siger Sune Holm.
På Forbrugerrådet Tænk følger Christian Sand udviklingen nøje og forventer, at Forsyningstilsynet sikrer, at priserne ikke går amok, og at den grønne omstilling væk fra gas på den anden side heller ikke bliver forsinket.
“Vi støtter den politiske ambition om at udfase gassen, men vi har endnu til gode at høre, hvordan forbrugerne afkobles løbende, uden at de tilbageværende gaskunder sidder tilbage med en kæmperegning,” siger han.
Sådan finder ud ud af, hvor meget strøm dit apparat bruger
Hvad betyder det for din elregning at skifte til LED-pærer, og at du fx vælger en støvsuger med 600 watt i stedet for 2.000 watt? Bliv klogere her.
Gasfyret bliver: Jacob ærgrer sig over, at fjernvarmen er alt for dyr
Beboerne i et villakvarter i Brøndby Strand stemte ja til at få udrullet fjernvarme, men ikke alle var tilfredse, for etableringsprisen er simpelthen for høj, siger en af beboerne.
Skal du have fjernvarme?
Har dit hus gas- eller oliefyr? Så skal du skifte til enten fjernvarme eller varmepumpe.