Røgalarmer: Sådan undgår du fejlalarmer
Røgalarmer skal passe på dig, men falsk alarm kan være et problem. Læs hvordan du undgår irriterende fejl og hvordan røgalarmer virker.
Røgalarmer risikerer at advare fejlagtigt
Forbrugerrådet Tænk tester løbende røgalarmer. Vores røgalarm test undersøger både om alarmerne virker ved brand, men også hvor følsomme de er. Meget følsomme alarmer øger risikoen for falsk alarm.
Røgalarmer, der ofte giver falsk alarm, er utrolig irriterende og øger risikoen for, at du til sidst piller batteriet ud eller tager alarmen ned igen. En falsk alarm er, når røgalarmen går i gang, uden at der er brand.
Følsomme røgalarmer
En del røgalarmer i vores test, er mere følsomme end optimalt, hvilket kan være en del af forklaringen, hvis du oplever falske alarmer.
Kravet til røgalarmer er, at de skal reagere, inden sigtbarheden er nede på 40 procent. Det svarer til en sigtbarhed på cirka 5 meter.
Røgalarmer skal leve op til disse krav, før producenten må sende dem på markedet.
2 typer af falske alarmer
Falske alarmer, der udløses uden brand, er der overordnet set 2 typer af:
- Falske alarmer, der udløses af eksempelvis damp, stegeos, støv eller forurening i luften fra stearinlys og så videre.
- Falske alarmer, hvor røgalarmen går umotiveret i gang, uden at der umiddelbart ser ud til at være en grund til det.
Uforklarlige fejlkilder findes der desværre ikke en standardiseret metode til at teste. Forbrugerrådet Tænks test er derfor kun en vurdering af, om alarmerne er over følsomme. Det kan give større risiko for den type af falsk alarm, hvor alarmerne hurtigt reagerer på andre kilder end brand.
Sådan reducerer du risikoen for falsk alarm
Fejlalarmer fra røgalarmen har forskellige årsager. Nogle af dem kan du gøre noget ved selv:
- Støv alarmen af. Fjern støv på og omkring røgalarmen jævnligt – mindst 1 gang om måneden - Støvsug eller rengør den med en blød, kun let fugtig klud.
- Placer røgalarmen rigtig. Undgå at hænge alarmen op, hvor der er meget damp som for eksempel i eller tæt ved køkkenet eller ved badet.
- Skift batteri. Oplever du mange falske alarmer, så forsøg at skifte batteri, og se, om det hjælper.
Giver din røgalarm fortsat ofte falsk alarm og øjensynlig uden grund, må du henvende dig til forhandleren med din klage over produktet. Husk derfor altid at gemme kvitteringen ved køb af røgalarmer.
Sådan placerer du røgalarmen rigtig
Røgalarmen skal placeres rigtigt, hvis den skal opdage ilden i tide. Følg disse råd, når du sætter din røgalarm op:
- Anbring alarmen i loftet, da røg søger opad.
- Placér alarmerne så langt fra væg og hjørner som muligt med mindst 50 centimeter til hjørner.
- Opsæt flere alarmer i større boliger.
- Placér minimum en alarm på hver etage i boliger med flere etager. Placér alarmen ved trappeopgangen.
- Undgå alarmer i køkken, hvor en falsk alarm fra madlavningen kan få dig til at pille batteriet ud. Glemmer du at sætte batteriet igen, virker alarmen ikke, når det først gælder.
- Lukkede døre kan betyde, at røgen ikke når alarmen - eller at lyden ikke når dig, når du sover. Placer derfor ikke den eneste røgalarm i et rum, der ofte er lukket af, eller et rum der ligger langt fra dit soveværelse.
Sådan virker en røgalarm
Der findes flere typer af røgalarmer i handlen. Optiske røgalarmer, ioniske røgalarmer og sammenkoblede røgalarmer. Nogle er batteridrevne andre er tilknyttet elnettet.
Alle typer af røgalarmer skal leve op til de samme krav til registrering af røg uanset brandtypen.
Optiske røgalarmer
De mest udbredte er optiske røgalarmer.
Optiske røgalarmer indeholder en infrarød lyskilde og en lyssensor, der opfanger lyset, hvis det spredes af røgpartikler i luften. Når det infrarøde lys bliver brudt af tilstrækkelig mange røgpartikler, reagerer alarmen.
Optiske røgalarmer er generelt gode til at opdage ulmende ild, eksempelvis fra en cigaretglød, inden det udvikler sig til en decideret ildebrand.
Ioniske røgalarmer
Ioniske røgalarmer er ikke så udbredte. De opfanger og reagerer på ioniserede røgpartikler i luften.
Den ioniske røgalarm indeholder en smule radioaktiv materiale, der er med til at opretholde en ionstrøm i alarmen. Røgpartikler forstyrrer denne ionstrøm, og kommer der tilstrækkelig mange ioniserede røgpartikler i luften, brydes strømmen og alarmen går i gang.
Ioniske alarmer er generelt gode til at opdage hurtigt opflammende brande uden så meget røg.
Ioniske røgalarmer er ikke så udbredt, og Forbrugerrådet Tænk har ikke testet ioniske alarmer siden 2011
Sammenkoblede røgalarmer
Nogen røgalarmer kan forbindes trådløst.
Det betyder, at alle de sammenkoblede alarmer begynder at hyle i tilfælde af, at blot én af alarmerne registrerer røg. Bor du i et hus med lydtætte vægge eller med værelser langt fra hinanden kan sammenkoblede alarmer være en fordel.
Forbrugerrådet Tænk tester hvor godt sammenkoblingen af de trådløse røgalarmer virker i vores test.
Røgalarmer har en udløbsdato
Røgalarmer lever ikke evigt. I bunden af røgalarmen skal der stå en udløbsdato. Røgalarmer med batteri skal typisk udskiftes hvert 10. år, også selvom du skifter batteriet ud, når det løber tør.
Test løbende at din røgalarm virker ved at trykke på alarmens testknap, så alarmen giver et højt bip.
Selvom den endnu ikke er 10 år eller har nået sin udløbsdato, kan det godt være, at den skal udskiftes.
Batterilevetid på røgalarmer
Batterilevetiden på røgalarmer er meget forskellig. Forskellen ligger i, at de bruger forskellige typer batteri. Røgalarmerne har også forskelligt strømforbrug.
Lithium batterier, der enten kan eller ikke udskiftes, finder du i nogle røgalarmer. For de ikke udskiftelige lover producenterne, at de holder hele alarmens levetid, typisk 10 år. De andre har typisk en angivet levetid på 5 år.
9V carbon-zinc batterier finder du typisk i billige alarmer. Batterilevetiden er her typisk 1-2 år. Du skal derfor huske at skifte batteri flere gange i alarmens levetid. Det samme gælder for alkaline batterier, som nogen røgalarmer også kommer med.
Nogen røgalarmer er tilknyttet el-nettet, så du helt undgår at skulle holde øje med batterier.
Alle boliger, bygget efter 2004, skal være udstyret med røgalarmer tilknyttet el-nettet. Det kan være nødvendigt at få en autoriseret elinstallatør til at tilkoble denne type alarmer til din boligs el-net.
Forbrugerrådet Tænk har ikke testet denne type alarmer.
Usikker babylift er fortsat på markedet
Trods adskillige advarsler om ulykker med bløde babylifte og flere undersøgelser af Najell SleepCarrier har Sikkerhedsstyrelsen stadig ikke grebet ind.
Babboe-ladcykler tilbagekaldt: Hvad skal du gøre?
En række ladcykler fra Babboe er tilbagekaldt. Resten af cyklerne kan få et gratis sikkerhedstjek.
Styrelse: Salg af Hövding-hjelme skal stoppe
Sikkerhedsstyrelsen har indført salgsstop for cykelhjelmen Hövding 3. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du bruger en almindelig skalhjelm.