Mette tør ikke satse alt på, at fjernvarmen kommer
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Mette tør ikke satse på, at fjernvarmen kommer

De nyslåede boligejere Mette Finderup og Thomas Munkholt er i tvivl om de skal vente på, at fjernvarmen måske kommer til deres by, eller om de skal gå andre veje.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Jeppe Carlsen · 16. januar 2023
Mette Finderup

Mette Finderup og hendes mand købte i starten af 2022 et hus i Skibby på Sjælland. Et forholdsvist stort hus i to plan med beboelig kælder, gasfyr og stor vandkeddel på 300 liter.

“Det var et klart minus, at der var gasfyr. Da vi købte huset var prisen på gas ikke steget voldsomt, og på det tidspunkt var det i højere grad en tanke om gas belaster klimaet, men allerede da vi flyttede ind i sommer, kunne vi jo godt se, hvor det bar hen ad med gaspriserne,” siger Mette Finderup.

Oprindeligt var tanken egentlig at beholde gasfyret i nogle år og se tiden an i forhold til, om der ville komme fjernvarme til Skibby, eller om der skulle skiftes til en varmepumpe, men de voldsomme gaspriser har sat fart på planerne.

“Da vi fik vores første acontoregning på gas, kunne vi regne ud, at vi ville komme til at betale tre gange så meget i   kvartalet, som de tidligere beboere havde betalt for et helt år. Vi står til at betale 120.000 kroner om året i gasregning – og det er selvfølgelig fuldstændigt uholdbart,” siger Mette Finderup.

Fjernvarmen i det fjerne

Mette Finderup fulgte meget interesseret med, da regeringen meldte ud, at alle danskere inden udgangen af 2022 skulle have besked om, hvorvidt der var planer om at udrulle fjernvarme til det område, de bor i eller ej – og hvornår fjernvarmen kan forventes udrullet.

“Meldingen for Skibby er, at der vil komme fjernvarme, og at planen er at det kommer i 2028, men der er ikke nogen garanti for, at det kan lade sig gøre. Sandsynligvis vil vi kunne blive tilkoblet fjernvarme om seks år – men vi ved ikke, om den rent faktisk kommer til den tid, og vi ved heller ikke, hvad fjernvarmen kommer til at koste,” siger Mette Finderup.

Og priserne på fjernvarme kan variere voldsomt fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. Der er cirka 400 fjernvarmeværk i Danmark, og priserne for at opvarme et typisk hus på 130 kvm årligt varierer fra cirka 4.300 til cirka 45.000 kroner ifølge de seneste tal fra Forsyningstilsynet.

Priserne for de enkelte fjernvarmeselskaber kan også hurtigt ændre sig. Ifølge tal fra Forsyningstilsynet har flere fjernvarmeværker fordoblet deres priser det seneste år. Den højeste prisstigning hos et fjernvarmeværk fra august 2021 til august 2022 er på 233 procent. I alt har 237 fjernvarmeselskaber hævet prisen fra august 2021 til august 2022, men der er også 69 selskaber, der har sat prisen ned inden for det seneste år.

Frustration og afmagt

Meldingen om fjernvarmen gav ikke Mette Finderup vished om, hvad hun skulle stille op med sit gasfyr, og hvad der var den bedste mulighed for parret.

“Jeg er jo slet ikke tekniker, og der ligger et stort arbejde i at skulle træffe det her valg på et oplyst grundlag. Jeg har søgt information, talt med Sparenergi, talt med mit netværk og læst masser af artikler. Da jeg luftede min frustration i mit netværk, oplevede jeg, at de af mine venner, som rent faktisk arbejder i energisektoren sagde til mig, at der ikke var nogen nem og oplagt løsning,” siger Mette Finderup.

Hun fortæller, at det er frustrerende at stå i en situation, hvor hun og hendes mand skal træffe et så vigtigt valg, der kommer til at påvirke deres fremtidige økonomi i høj grad, og føle at det skal gøres forhastet. Hos Forbrugerrådet Tænk forstår energipolitisk medarbejder Christian Sand godt de udfordringer, Mette Finderup og hendes mand står over for.

“I Forbrugerrådet Tænk oplever vi, at mange forbrugere er blevet meget optagede af, hvordan de sparer på energiregningen, og det gælder også valget af varmekilde til boligen. Lige nu er det et svært valg at træffe, fordi det er svært at forudsige prisernes udvikling på energimarkederne i de kommende år, og det er som Mette Finderup også fortæller et valg, der har stor privatøkonomisk betydning,” siger Christian Sand.

Ender med en luft til vand-varmepumpe

Mette Finderup og hendes mand har nu besluttet sig for at udskifte det forholdsvist nye gasfyr med en luft til vand-varmepumpe, som de har bestilt og forventer at få installeret i løbet af januar.

“Nu har vi jo lige overtaget huset, men havde vi selv investeret i nyt gasfyr for få år siden, ville vi nok ikke være så hurtige til at kassere det. Men selv om gaspriserne falder, vil en luft til vand-varmepumpe sandsynligvis kunne tjene sig hjem i forhold til gasfyret i løbet af fire år. Og fjernvarmen kommer tidligst om seks år. Så uanset hvordan vi vender og drejer den, minimerer vi forhåbentlig vores udgift til varme ved at skifte til en luft til vand-varmepumpe,” siger Mette Finderup

Men alligevel er der en nagende tvivl om, at det om nogle år viser sig, at det var en ærgerlig beslutning.

“Ja, jeg forestiller mig sommetider, at gasprisen om et år er faldet til sit tidligere niveau, mens prisen på el stiger, så alle os, der har skiftet gasfyret ud med en varmepumpe står med skægget i postkassen,” siger Mette Finderup.

Vibeke Finderup
Som nye husjere flyttede Mette Finderup og hendes mand ind til en gasregning på 120.000 kroner om året.

Hun nævner, at det for kort tid siden er besluttet at det nu skal være muligt at få aflæst gas fire gange om året, så aconto-regningen i højere grad stemmer overens med det faktiske forbrug.

“Det er et eksempel på, at det går hurtigt for tiden, og vi var ikke klar over, at det ville blive en mulighed, da vi bestilte vores varmepumpe,” siger Mette Finderup.

Men hun vil ikke vente længere og gå og spekulere over høje gaspriser, for der er også en god pointe i at bruge penge, man har stående på kontoen til energiforbedringer i stedet for at lade dem stå og blive spist op af inflationen.

“Og hvis der så kommer fjernvarme om seks år til Skibby, så må vi se til den tid, om det er noget, vi vil skifte til. Uanset hvad, kommer det til at være dyrt at skulle skifte varmekilde og varme huset op, og jeg føler mig desværre ikke sikker på, at vi har valgt den bedste løsning, der i sidste ende er den bedste rent økonomisk set,” siger Mette Finderup.

Energirenovering er også en mulighed

Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk forstår godt valget af varmepumpen.

“Med de høje gaspriser vi har set igennem længere tid, vil en varmepumpe være et fornuftigt økonomisk og klimamæssigt godt valg til opvarmning af boligen for mange forbrugere – især hvis der ikke er planer om udrulning af fjernvarme i ens lokalområde.”

”I denne usikre tid er der dog mange forhold, der spiller ind. Vi opfordrer derfor også forbrugerne til at overveje, om de kan foretage energirenoveringer af deres bolig. Energirenoveringer kan ofte betale sig og være en sikker måde at reducere varmeforbruget, uanset hvilken varmekilde man har,” siger Christian Sand