Sådan kan tog og busser sætte turbo på den grønne omstilling
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Tog og busser kan sætte turbo på den grønne omstilling

Sally Jensen · Foto: Getty Images · 14. november 2023

Vi kan spare store mængder CO2 hvert år, hvis flere dropper benzinbilen. Det kræver politiske ambitioner og tålmodighed, og at vi selv er villige til at ændre transportvaner.

En af de helt store kilder til vores samlede CO2-udledning er transport. Mere præcist står transport for 24 procent af udledningen, viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito.

Hvis udledningen skal reduceres, er det helt afgørende, at politikerne foretager strukturelle ændringer, så både borgere, virksomheder og infrastruktur udleder mindre CO2 på daglig basis. Det siger Lars Wiinblad, projektchef ved Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Samtidig er lige præcis transport et område, hvor vi selv har mulighed for at gøre en forskel.

Tog og busser sparer klimaet for CO2-udledning

”Når det kommer til transport, kan mange af os bidrage i hverdagen til at vælge benzinbilen fra og vælge bus eller tog til. Der ligger et betydeligt potentiale i den kollektive trafik, når det kommer til at gøre noget, der batter på klimafronten, men hvis det skal indfries, kræver det, at vi sætter passagerernes behov og ønsker i centrum, når vi indretter den kollektive transport,” siger Lars Wiinblad.

Har man en benzinbil, udleder man i gennemsnit to tons CO2 om året bare med den. Mange tog og busser kører efterhånden på el, hvor man altså har en helt minimal udledning. Søren Have Programchef hos Concito

Ved at tage bussen eller toget frem for benzinbilen sparer du klimaet for en væsentlig CO2-udledning i løbet af et år, fortæller Søren Have, der er programchef hos Concito.

”Har man en benzinbil, udleder man i gennemsnit to tons CO2 om året bare med den. Mange tog og busser kører efterhånden på el, hvor man altså har en helt minimal udledning. Selvfølgelig kan vi ikke lægge togskinner ud i hver eneste by i Danmark, men lige nu har vi et land, hvor for mange mennesker er afhængige af at have bil,” siger Søren Have. 

Toget er ikke kørt

Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 om året. For nogles vedkommende er mængden nede på ni tons, og for andres er den helt oppe på 25. For alle gælder det, at vores udledning er alt for stor, hvis vi vil leve op til Parisaftalen og gøre vores for, at vi på globalt plan kan begrænse os til en temperaturstigning på 1,5 grader.

Det konkluderer Concito i rapporten, der udkom i august. Ifølge Concito skal vi faktisk på sigt have skåret vores udledning helt ned til tre-fire tons om året pr. person. Frem mod 2030 bør vi halvere vores udslip sammenlignet med 2020 – en drastisk reduktion, som kræver drastiske tiltag. 

Den gode nyhed er, at Concito også vurderer, at vi allerede har skåret ned på vores udledning med hele fire tons pr. person sammenlignet med tidligere beregninger og skøn. Derudover vurderer den nye rapport, at man som enkeltperson har et handlerum på cirka tre tons udledning, som man selv kan skære fra. Der er altså knapper, vi kan skrue på, og ændringer, vi kan foretage os – fx ved at styrke den kollektive trafik.

Det er dog vigtigt at anerkende, at bilen stadig kan være det valg, der giver bedst mening i nogle yderområder uden busstoppesteder eller togstationer i nærheden, påpeger Søren Have. Her håber han på, at el-delebiler og samkørsel vil vinde frem:

”Det vigtigste fokus for os i Concito er sådan set ikke, at flere tager toget – det er, at færre tager benzinbilen.”

Svenske tilstande

Selv om vi ikke kan lægge togskinner i hver eneste by, er der dog mange ting, vi kan gøre for at styrke den kollektive transport. Vi skal have forbundet byer, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bedre med hinanden. Det mener Lise Bjørg Pedersen, der er chefkonsulent hos DI Transport i Dansk Industri.

”Hvis vores byer er indrettet efter biler, så er det klart, at det bliver førstevalget at tage bilen. Det kræver bedre byplanlægning, det kræver investeringer fra politisk side, det kræver samarbejde på tværs af kommuner og regioner om at få knudepunkter og ruter til at fungere med hinanden, og det kræver også, at arbejdspladserne fx opmuntrer deres medarbejdere til at bruge den kollektive transport, når det først er muligt,” siger hun. 

Et lysende eksempel på en ambitiøs satsning på kollektiv trafik findes i Skåne i Sverige. Med stærkt kommunalt samarbejde, tung finansiering og helt konkrete, politisk definerede mål er passagertallet i den skånske offentlige transport steget med 145 procent siden 1999.

I 2030 skal 40 procent af alle transportture i Skåne foregå med offentlig transport, og med den nuværende procentdel på 33 er man godt på vej. Til sammenligning er det i Danmark kun mellem otte og ni procent af alle transportture, der foregår med kollektiv transport. 

Vi vil gerne med bussen

Det er ærgerligt, synes Lars Wiinblad fra Passagerpulsen, for der er faktisk potentiale i Danmark til at vende udviklingen:

”Når vi spørger danskerne ind til den offentlige transport, så ser vi, at rigtig mange gerne vil bruge den mere, end de gør nu. Men mange efterspørger samtidig bedre forbindelser mellem busser og tog, flere afgange og større pålidelighed, så man fx kan være sikker på at komme på arbejde til tiden. Desværre viser vores seneste undersøgelse, at passagerernes tilfredshed er faldende, primært fordi man oplever, at den kollektive transport er blevet dyrere og mindre pålidelig.”

Når vi spørger danskerne ind til den offentlige transport, så ser vi, at rigtig mange gerne vil bruge den mere, end de gør nu. Lars Wiinblad Projektchef i Passagerpulsen

I Skåne har man bl.a. fokuseret på mere punktlighed, flere busser og tog på flere strækninger og et mere overskueligt system til billetkøb. Man har også givet komforten et nøk op med bedre busser og oplyste stationer for at gøre den kollektive transport til et attraktivt alternativ til bilen.

Både Lars Wiinblad og Lise Bjørg Pedersen fra DI Transport håber på, at politikerne vil blive inspireret af Skåne og vil satse på at styrke den offentlige transport. Hvis de gør det, er det både vigtigt, at de er ambitiøse med at vende udviklingen, og at de er tålmodige, siger Lise Bjørg Pedersen:

”Man ændrer ikke på folks vaner fra den ene dag til den anden. Hvis man sætter ekstra busser ind i dag, så står passagererne altså ikke klar i morgen – men de skal nok komme med tiden.”