Den kollektive transport er bedre end sit rygte
Knap halvdelen af passagererne er godt tilfredse med den kollektive trafik, og det er godt for den grønne omstilling.
Forsinkelser, sporarbejde, nedfaldne køreledninger og problemer med rejsekortet – de dårlige historier står ofte skulder ved skulder både i medier og danskerne imellem, når det handler om den kollektive transport. Men faktisk viser tal, at tilfredsheden blandt passagererne er større, end man måske ville forvente.
”Den kollektive transport er jo et vigtigt tandhjul i den grønne omstilling, for når den kollektive trafik er planlagt rigtigt, er den en meget mere ressourceeffektiv mobilitet sammenlignet med at køre i bil.” Det siger Søren Have, programchef for fremtidens mobilitet i den grønne tænketank Concito.
De mest tilfredse
Forbrugerrådet Tænk har tidligere undersøgt danskernes tilfredshed med den kollektive trafik, og her viser det sig, at tilfredsheden har været stigende i årevis. Den var fx betydelig højere i 2021 sammenlignet med i 2016. I 2022 var 46 procent af de adspurgte i Forbrugerrådet Tænks befolkningsundersøgelse tilfredse eller meget tilfredse med den kollektive transport, og kun tre procent var utilfredse.
Også trafikselskabernes egne kundeundersøgelser viser, at danskerne langt overvejende er godt tilfredse med den kollektive trafik. 76 procent ser den kollektive transport som et godt og vigtigt alternativ til andre transportformer, og i gennemsnit 58 procent er tilfredse med de trafikselskaber, som de rejser med. Det er især dem, der rejser meget, som er de mest tilfredse.
Plads til forbedringer
”Der er bestemt plads til forbedringer i den kollektive transport, fx omkring rettidighed og nedskæringer af busruter i udkantsområder, men det er absolut positivt, at mange danskere er glade for den kollektive transport. Det viser, at vi gerne vil den kollektive transport, hvilket er en god forudsætning for satsningen på den grønne omstilling,” siger Lars Wiinblad fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.
Også i DI Transport betoner Karsten Lauritzen vigtigheden af den kollektive transport.
”Det er godt for samfundsøkonomien, når vi vælger toget og bussen i stedet for privatbilen. Derfor er det nødvendigt, at den kollektive trafik bliver mere attraktiv for endnu flere danskere. Det var den engang. Corona har udfordret os, men hos DI Transport tror vi stadig på, at vi kan få flere til at tage bus og tog. Det er faktisk en bunden opgave, for vi kan ikke på nogen fornuftig måde bygge os ud af fremtidens trængsel,” siger han.
DSB’s dårlige image
På trods af de mange tilfredse rejsende er der dog ét trafikselskab, som kæmper med et dårligt image, nemlig DSB. I Berlingskes seneste imageanalyse – hvor Instituttet for Opinionsanalyse har vurderet virksomhedernes omdømmer – ligger landets største trafikselskab således placeret langt nede på plads nummer 97. Kun Ecco, Postnord og SAS har et dårligere omdømme end DSB.
Umiddelbart virker det paradoksalt, at DSB’s omdømme er ringe, samtidig med at kundetilfredsheden er god, men det er der en god forklaring på, siger Morten Lintrup, direktør i pr-bureauet King Street.
”Grundlæggende skyldes det, at det tager virkelig lang tid at rette op på en negativ fortælling, så selv om en stor del af kunderne er glade for deres rejseoplevelse, er der lang vej til at ændre vores generelle syn på DSB’s negative monopol-arv. Og oven i det leverer DSB jo i dag en service, som er stort set blottet for andet end at flytte folk fra A til B,” siger han.
DSB håber
Der er heller ingen, der hylder DSB, når det går godt, mens alle brokker sig, når der er selv de mindste forsinkelser eller ændringer, forklarer Morten Lintrup:
”Jeg tror, at mange danskere er mere komfortable som DSB-kritikere, selv om de egentlig er rimelig tilfredse med produktet.”
Hos DSB er kommunikationschef Niels-Otto Fisker glad for, at kunderne generelt er godt tilfredse med den kollektive trafik, og han tror også, at DSB’s image er ved at forandre sig til det bedre.
”Hvis man ser nærmere på Berlingskes imageanalyse, har DSB i samme periode været i topti blandt virksomheder med vækst i imagescoren. Så jeg har et begrundet håb om, at vi tager et hop op ad Berlingskes liste næste gang, så vores placering på den liste i højere grad afspejler kundernes generelle tilfredshed,” siger han.
Brug tilfredsheden positivt
Ifølge Lars Wiinblad fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk gælder det om at bruge kundernes generelle tilfredshed til at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling og flytte flere passagerer fra bilerne og til den kollektive transport og cykler.
Og det gøres ikke – understreger Lars Wiinblad – ved at fortsætte med de forhøjelser på priserne og de driftsreduktioner, som den kollektive transport har været ramt af, men i stedet ved at investere i den kollektive transport og ved at have for øje, at de unge generelt tænker mere på fremtiden og på klima- og miljøvenlige transportformer end tidligere generationer.
”Mulighederne for den grønne omstilling er afgjort til stede, hvilket er positivt, men det kræver, at vi er villige til at investere på den lange bane, for resultaterne kommer ikke af sig selv, og de kommer ikke hurtigt – fx tog det 13-15 år, før den første metrolinje i København havde indfriet sit potentiale,” siger han.
DI ønsker lavere billetpriser
Bl.a. DSB og Movia har for nylig hævet billetpriserne, men det er en forkert vej at gå, mener erhvervsorganisationen Dansk Industri, som foreslår, at billetpriserne sænkes med 12 til 20 procent, og at de offentlige tilskud til den kollektive transport desuden øges med mindst 300 millioner kr. Forbrugerrådet Tænk bakker op om, at det skal gøres mere attraktivt at benytte kollektiv transport.
Verden styrer mod en kemikaliekrise
Der er nu så mange uønskede og farlige kemikalier i verden, at hverken jorden eller vores kroppe længere kan omsætte og uskadeliggøre dem. Hvis vi ikke handler nu, styrer verden mod en kemikaliekrise med helt uoverskuelige konsekvenser. Det siger både forskere og NGO’er.
Vi vil hellere købe energibesparende komfur end ændre indholdet på panden
Danskerne undervurderer effekten af de mest klimavenlige adfærdsændringer og overvurderer effekten af de mindre klimavenlige. Det viser en ny analyse.
Klimaforandringerne vil ændre vores forbrug
Klima- og biodiversitetskrisen kommer til at føre til forandringer i forbruget. Spørgsmålet er blot hvordan og hvor meget.