Derfor er der langt fra bæredygtig holdning til handling | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Derfor er der langt fra bæredygtig holdning til handling

Når miljøkriser og coronakriser banker på, ændrer danske forbrugere holdning i en mere bæredygtig retning, men der kan være langt fra holdning til handling. Vi mener, at erhvervslivet og politikerne skal mere ind i kampen.

Regner Hansen · Foto: Getty Images · 16. december 2021
Elektronik affald - telefoner

De fleste danske forbrugere finder det vigtigt, at deres varer er producerede ansvarligt viser undersøgelser fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk.

Og kriser kan være med til at flytte forbruget, som en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, fra februar 2021 viste. I forbindelse med coronakrisen svarede næsten hver tredje, at de ville flyve mindre, når pandemien er overstået.

“Tiden hvor ‘mere er bedre’ er ved at være forbi. Vi befinder os i en overgang med hensyn til forbrug. De fleste mennesker har efterhånden forholdsvis grønne værdier,” siger Søren Askegaard, professor på Syddansk Universitet og forsker i forbrug, kultur og handel.

De daglige praksisser

En ting er hensigten om at foretage mere bæredygtige valg, og noget andet er, om hensigten altid bliver fulgt op af ændrede forbrugsvaner i hverdagen.

“De gode intentioner fejler ikke noget, men selv under en varemangel som denne er jeg i tvivl, om det vil kunne føre til, at folk overvejer deres behov ekstra gang og begynder at reparere deres ting,” siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver inden for bæredygtighed i Forbrugerrådet Tænk.

Søren Askegaard siger, at et skift til et mere bæredygtigt forbrug afhænger af mere end en enkelt beslutning.

“Generelt gælder det om vores forbrugsmønster, at det først og fremmest er bestemt af de rammer, som er sat for vores hverdagsliv. Når vi køber ind, er der udstukket normale måder at gøre det på, og ofte kræver det ekstra ressourcer i form af tid og penge at handle på en måde, der tilgodeser bæredygtighed,” siger Askegaard.

Markant dansk overforbrug

Danskernes indhug i verdens ressourcer er markant over gennemsnittet. Hvis alle på jorden var danskere, skulle der 4,3 jordkloder til at dække danskernes forbrug, fremgår det af beregninger fra den uafhængige internationale tænketank Global Footprint Network. Andre opgørelser peger i samme retning.

Danmark har EU-rekord i at skabe affald. Danskerne producerer i gennemsnit 844 kilo affald, viser den seneste oversigt fra Eurostat. EU-gennemsnittet ligger på cirka 500 kilo.

Mængden af elektronikaffald i Danmark, en affaldstype, som er særlig vanskelig at håndtere, steg med cirka 50 procent fra 2015 til 2019 målt i ton. Tallene findes i Miljøstyrelsens affaldsstatistik fra 2019, det senest opgjorte år.

Sådan gør du dit forbrug mere bæredygtigt

• Spørg dig selv, om det virkelig er nødvendigt at købe den nye vare.

• Køb varer af kvalitet, der holder længe, og som kan repareres.

• Reparér varen, inden du udskifter den.

• Undgå så vidt muligt engangsprodukter.

• Giv eller sælg varen videre, hvis du ikke selv skal bruge den.

• Del, lej, eller lån.

• Sortér dit affald, og vær på den måde med til at fremme genanvendelse

Holdning omsættes ikke til handling

Vibeke Myrtue Jensen konstaterer, at selv om coronapandemien har fået flere til at sortere ud i ting og sætte dem til salg, kniber det generelt med at omsætte bæredygtig holdning til bæredygtighed handling.

Hun henviser til en frisk undersøgelse fra det internationale konsulentfirma Simon-Kucher & Partners, der viser, at danskerne er blandt dem, der i mindst omfang har ændret deres adfærd i en mere bæredygtig retning de seneste fem år. Danmark ligger således næstsidst blandt de 17 lande i verden, der er omfattet af rundspørgen.

En fjerdedel af de danske svarpersoner har slet ikke ændret adfærd med hensyn til indkøb de seneste fem år, og godt halvdelen angiver stort set ikke at have ændret adfærd i løbet af de sidste fem år.

Hvem bærer ansvaret?

Den danske placering tæt på bunden med hensyn til bæredygtig forbrugeradfærd kommer en smule bag på Vibeke Myrtue Jensen, da der har været et boom i henvendelser til Forbrugerrådet Tænk om bæredygtigt forbrug, særligt siden 2018.

En af forklaringerne kan ifølge Vibeke Myrtue Jensen være, at danske forbrugere har høj tillid til, at varerne på hylderne er ansvarligt produceret.

“Vi ser det formentlig ikke som vores egen opgave som forbrugere at sikre, at varerne er produceret på miljørigtig vis. Det forventer vi overordnet, at politikerne og virksomhederne har styr på,” siger hun

Et wakeupcall

Vibeke Myrtue Jensen håber, at manglen på varer kan være et wakeupcall til centrale aktører.

“Hvis vi skal have et mere grønt forbrug, så kræver det, at de mest miljøvenlige produkter er nemme og attraktive for forbrugerne at anskaffe,” siger hun.

Forbrugere kan selv være opmærksomme på at købe produkter der holder bedre og som er værd at passe på og få gavn af i lang tid.

Produkterne skal være produceret med mindst mulig miljøbelastning, de skal være holdbare, og de skal kunne repareres. Vibeke Myrtue Jensen Politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk

“Produkterne skal være produceret med mindst mulig miljøbelastning, de skal være holdbare, og de skal kunne repareres. Samtidig skal vi som forbrugere blive mere bevidste om at købe produkter, som vi kan få brugt meget og have glæde af i lang tid,” siger Vibeke Myrtue Jensen og nævner som eksempel det problematiske i produkter, der har indbyggede batterier, der ikke kan skiftes.

Pointen er ifølge Vibeke Myrtue Jensen, at de fleste forbrugere gerne vil have god samvittighed i deres indkøb, men der skal ikke være for mange udfordringer i købet. Derfor er det vigtigt, at det er nemt, tilgængeligt og attraktivt at foretage det mest bæredygtige valg.

Markedskræfter i ny retning

Både adjunkt Kristian Roed Nielsen fra CBS og Søren Askegaard fra Syddansk Universitet, som begge forsker i bæredygtigt forbrug, udpeger indførelsen af en CO2-skat som det mest effektive redskab til at gøre udbuddet af varer mere bæredygtigt.

“Politikerne kan med en CO2-skat skabe markedskræfter, som fører væk fra produktion, der belaster klima, miljø og ressourcer,” siger Kristian Roed Nielsen og understreger, at skatten bør være socialt afbalanceret.

“Der skal politisk regulering til. Så længe der ikke er en CO2-skat, er det vanskeligt at ændre ret meget gennem forbrugsvalg, fordi priserne ikke medtager klima- og miljøpåvirkning og indhugget i ressourcerne,” siger Søren Askegaard.

“Infrastrukturen i hverdagen skal facilitere køb af bæredygtige varer, for at det kommer til at ske,” vurderer Søren Askegaard.