Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Refurbished elektronik – hvad er det?

Smartphones og tablets, der er lavet af brugte dele, kaldes refurbished. De kan teknisk virke fint, men de har ikke samme værdi som fabriksnye produkter.
Af David Bergeon
21. Marts 2017
Hvad er en refurbished telefon
Foto: Getty Images

Mobiltelefoner - nye, preowned eller refurbished

Smartphones kommer i forskellige typer. Fabriksnye, preowned eller refurbished. En fabriksny telefon er der ingen andre end køberen, der har rørt, siden den forlod fabrikken i forseglet indpakning.

Refurbished telefoner er telefoner, der er samlet af brugte dele fra defekte telefoner sammen med andre brugte eller nye dele for at skabe en mobiltelefon, der ligner en fabriksny. Det er den dog ikke, og derfor kaldes smartphonen refurbished eller remanufactured.

Pre-owned er er en betegnelse, der fortæller, at produktet har haft andre ejere. Altså en slags genbrugstelefon. En refurbished telefon har i sin helhed ikke haft andre ejere. Derfor kan forhandlerne også sige, at de ikke er pre-owned, selvom de enkelte dele godt kan godt have siddet i telefoner, som andre forbrugere har haft i hånden.

Hvad er refurbished elektronik?

Laptops og digitale kameraer er andre eksempler på elektroniske produkter, som producenterne refurbisher.

Refurbished produkter har mindre værdi end fabriksnye produkter, og i andre lande købe kan du derfor købe dem billigere end de fabriksnye produkter. Det er dog ikke udbredt i Danmark.

Herhjemme kan du risikere at få et refurbished produkt, hvis du for eksempel får ombyttet din defekte iPhone til en ny.

Sådan kan du vide, om din telefon er refurbished

Skal jeg acceptere at få udleveret en refurbished model?

Nej. Reglerne i købeloven giver dig ret til et fabriksnyt produkt, hvis du skal have ombyttet en defekt vare. Derfor skal du ikke acceptere at få et refurbished produkt udleveret.

Du har krav på at få udleveret en smartphone svarende til den, du oprindeligt købte.

Reklamationsret: Her er dine rettigheder

Defekte smartphones skal du altså have ombyttet til en fabriksny telefon og ikke en smartphone, der er refurbished, hvis du bruger din reklamationsret og har ret til en ombytning.

Værdien af en refurbished smartphone er nemlig ikke ligeså høj som en fabriksny, og det er en ulempe for dig, hvis du for eksempel vil sælge smartphonen videre på et tidspunkt.

Hvordan klager jeg?

Udlevering af refurbished smartpohnes kan du klage over, og Forbrugerrådet Tænk kan hjælpe dig.

Få hjælp til at klage over et refurbished produkt

Klag over refurbished

Har du fået udleveret et refurbished produkt, kan du få hjælp af Forbrugerrådet Tænk til at klage.

Sådan klager du

Forbrugerrådet Tænk mener: Du skal vide, om dit produkt er refurbished

"Refurbishing er som udgangspunkt godt for miljøet, fordi producenterne genbruger værdifulde ressourcer i stedet for at belaste miljøet yderligere. Forbrugeren skal dog vide, at de ejer eller køber et produkt, der består af brugte dele, og som er mindre værd end et fabriksnyt produkt.

Andre steder i verden har forbrugerne muligheden for at købe et produkt, der er refurbished, og som derfor billigere end et fabriksnyt produkt. Den mulighed vil vi bakke op om herhjemme."

- Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk

Få adgang til mere rådgivning

Log ind eller bliv medlem

Undgå at blive snydt med hjælp fra Forbrugerrådet Tænks rådgivning om købeloven, reklamationsret og markedsføring.

Medlemsrådgivningen giver adgang til udvidet rådgivning: Medlemmer kommer altid forrest i telefonkøen, har adgang til længere åbningstid og har mulighed for at få skriftlig hjælp.