Vaniljestænger: Her er den bedste vaniljestang
Vaniljestænger skal få hele køkkenet til at dufte sødt og krydret. 14 vaniljestænger er smagstestet. Se hvilken vanilje, der har den bedste smag.

Ægte vanilje har aldrig været et billigt krydderi
Vaniljestænger har aldrig været et billigt krydderi, men da høsten af vanilje på Madagaskar i midten af 2010’erne slog fejl, steg prisen på vanilje til det tredoblet på få år. Samtidig steg efterspørgslen på vaniljestænger, hvilket pressede prisen yderligere i vejret, og priserne har været høje lige siden.
Forbrugerrådet Tænk har testet og prøvesmagt vaniljen fra 14 vaniljestænger, så du undgår at komme hjem med en vaniljestang, hvor smag og pris ikke matcher.
Forskellige typer vaniljestænger
Vaniljestænger fås i 2 udgaver:
- Bourbon-vaniljestangen, som er den klassiske vaniljestang, stammer fra en mexicansk orkide, der dyrkes mange steder i verden, dog primært på Madagaskar. Den blev først dyrket på øen Réunion, der dengang hed Bourbon, og det er derfra den har fået sit navn.
- Tahiti-vaniljestangen, der, som navnet antyder, stammer fra Tahiti. Tahiti-vaniljestænger er typisk tykkere og lidt fugtigere, og indholdet af vaniljekorn er højere end i bourbon-stænger.
Vaniljestænger af både bourbon- og tahiti-typen kommer i forskellige kvaliteter, og der kan være stor forskel på den enkelte stang vanilje
Forskellene afhænger af, hvor stor den oprindelige frøkapsel har været, og hvordan frøkapslen er blevet fermenteret, tørret og siden behandlet.
God smag i både bourbon- og tahiti-vanilje
Konditor Andreas Overgaard fra det københavnske konditori La Glace og lektor og fødevarekandidat Michael René har smagt på vaniljen fra de 14 vaniljestænger.
Vaniljekorn egner sig ikke til at spise rent, og derfor blev vaniljekornene fra de enkelte vaniljestænger blandet op med sukker, hvilket også forstærker smagen.
Smagseksperterne siger, at vanilje skal have en duft, vaniljesmag og sødme, som kan gå i modsætning til den bitterhed og frugtighed, som vanilje også indeholder.
Tahiti-vaniljestang vinder testen
Tørsleffs Tahiti Polynesien Vaniljestang vinder testen.
Smagseksperterne beskriver duften som sød, fermenteret og tørret. Smagen er sød, frugtig og blomstret, og det er en klassisk, god vaniljesmag. Vaniljestangen er behagelig og blød at røre ved, og man kan fornemme, at der er meget vanilje i den, siger eksperterne om den.
Vil du læse hele artiklen nu?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Vaniljestænger: Her får du mest for pengene
Prisen på vaniljestænger kan variere meget. Men der er så stor forskel på indholdet af vaniljekorn, at de billige stænger kan ende med at koste det samme som de dyre.

Brød: Så meget salt indeholder dit bagerbrød
Brød fra bageren indeholder ofte meget salt. Men for meget salt i din mad er usundt. Forbrugerrådet Tænk har undersøgt saltindholdet i 12 brød fra bagerkæder.

Sesamfrø indeholder ulovligt sprøjtemiddel
Vi har fundet sesamfrø, der indeholder et i EU ulovligt sprøjtemiddel over grænseværdien. Vi har desuden fundet rester af sprøjtemidler i økologiske sesamfrø.