Ulykkesforsikringer: Her er de bedste og billigste
Pris og kvalitet følges ikke ad, når det kommer til ulykkesforsikringer, viser vores test. Så hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil tegne en ulykkesforsikring - og hvilke er Bedst i Test?

Når ulykken sker, kan det være rart på kort sigt at få en kontant kompensering for skaden. Og det er det ulykkesforsikringen gør.
Den giver dig et engangsbeløb udbetalt ved en pludselig opstået skade, ligesom forsikringen også typisk vil dække en række behandlingsudgifter til eksempelvis kiropraktik og fysioterapi.
“Ulykkesforsikringen er modsat fx indboforsikring og husforsikring ikke en af de forsikringer, vi her i Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt anbefaler alle forbrugere at have. Du er automatisk sikret akut lægehjælp i Danmark, og vil også ofte få betalt opfølgende hjælp. Men der er områder, hvor du selv står med regningen, hvor ulykkesforsikringen kan hjælpe. Det gælder fx mange skader på dine tænder. Og kommer du ud for en alvorlig ulykke, kan det være en hjælp at få et kontantbeløb udbetalt, selv om du får behandling hos det offentlige sundhedssystem,” siger Emil Rosager Schaarup.
Når forsikringsselskaberne tjener godt med penge, så er det, fordi de udbetaler færre penge, end forbrugerne indbetaler til dem. Emil Rosager Schaarup Projektleder i Forbrugerrådet Tænk
Om ulykkesforsikringen er relevant for dig afhænger i høj grad af din økonomi.
Hvis en større tandlægeregning fx er problematisk, kan det være en vigtig hjælp at have en ulykkesforsikring.
“Det er altid lidt et gamble at købe en forsikring, og og når forsikringsselskaberne tjener godt med penge, så er det, fordi de udbetaler færre penge, end forbrugerne indbetaler til dem. Vores test viser, at ulykkesforsikringer typisk koster mellem 1.500-3.000 kroner årligt alt efter alder, profession og selskab. Over et voksent liv på 50 år bliver det hurtigt over 100.000 kroner, og måske får du aldrig brug for ulykkesforsikringen,” siger Emil Rosager Schaarup.
Disse ulykkesforsikringer er Bedst i Test
Vi har testet ulykkesforsikringer hos 14 forskellige forsikringsselskaber. Vores test viser, at pris og kvalitet ikke hænger sammen, når det gælder ulykkesforsikringer. Du kan altså ikke købe en dyr forsikring og regne med, at du får den bedst mulige dækning.
De bedste ulykkesforsikringer er dem fra selskaber, der gennemgående har lave priser, og som har fordelagtige forsikringsvilkår.
Detaljer afslører vigtige forskelle i dækning
Ser man på bedømmelsen af ulykkesforsikringerne uden at kigge på prisen, ligger de i et spænd mellem en bedømmelse fra 57 til 63 procent. Det er altså kun fem procentpoint, der adskiller selskaberne, men det er ikke det samme som, at de har ens dækning.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.