Termokrus: Her er de bedste
Termokruset er god til varme drikke på kolde dage. Men hvilke termokrus holder bedst på varmen - og er behagelige at drikke af? Se de bedste termokrus her.

Termokrus virker til både varmt og koldt
Termokrus kan både holde drikke varme og kolde, men de bruges typisk til varme drikke som kaffe og te.
Forbrugerrådet Tænk har testet 15 termokrus, for blandt andet at se hvor gode de er til at holde på varme og kulde og om de indeholder problematiske stoffer.
Disse termokrus har vi testet
Vi har testet 15 termokopper og -krus med låg og har udvalgt dem, så de dækker markedet bredt.
Der er testet krus fra Alfi, Bodum, Emsa, Cook&Baker, Eva Solo, Ikea, Klean Kanteen, Lifeventure, Primus, Rosendahl, Sjøbo, Stanley og Stelton.
Vigtigt at holde drikken varm
Termokrusene evne til at isolere både kolde og varme drikke er testet, og dette er især vigtigt, hvis du har brug for at holde kaffen varm på en lang tur.
Testen viser, hvor godt krusene har holdt en drik varm efter 6 timer. Det er nok længere, end de fleste vil lade et termokrus stå med en varm drik i, men det er et godt tidsrum til at vise forskel på krusene.
Derudover er krusene testet for:
- Lækage: Holder de tæt, hvis de bliver vendt på hovedet?
- Brugervenlighed: Hvor nemme er de at åbne og lukke og drikke af? Og står de stabilt, og er de nemme at gøre rent?
- Byggekvalitet: Er krusene solidt konstrueret?
- Holdbarhed: Holder krusene til at blive åbnet og lukket mange gange, og tåler de at blive tabt?
- Kemi: Indeholder krusene problematisk kemi
Husk, når du vælger termokrus
Når du vælger et termokrus, er det nogle ting, du bør overveje:
- Åbningsmekanisme: Har kruset drejelåg eller tryklåg? Et drejelåg skal betjenes med begge hænder, og det kan være besværligt i bilen. Du kan også afprøve åbne- og lukkemekanismen med store vanter eller handsker, hvis du skal ud og gå i kulden med kruset.
- Rengøring: Især hvis du vil bruge kruset til kaffe med mælk, er det vigtigt at få det rengjort grundigt, da rester af mælk kan udvikle bakterier. Kan kruset gå i opvaskemaskinen?
- Størrelse: Er kruset behageligt at gå med, og er det af en form, der for eksempel passer i lommen på din frakke? Skal der være plads til lidt eller meget i kruset.
Disse termokrus er de bedste i testen
Termokruset der er Bedst i test har en imponerende isoleringsevne, samtidig er kruset blandt de billigste. Vi anbefaler også 2 andre termokrus, som klarer testen godt, og er gode at have med på farten
Vil du læse hele artiklen nu?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Disse kaffemaskiner er bedst i test
Hvilken kaffemaskine er Bedst i Test? Se hvilke klassiske kaffemaskiner til filterkaffe, som klarer sig bedst i vores test.

Sådan laver du en god kop kaffe
Hvordan laver du den bedste kop kaffe? Uanset om du er til filterkaffe, instant, eller kapselkaffe, får du her tips til hvordan du kan optimere din kaffebrygning derhjemme.

5 tips når du skal købe kaffemaskine
Filter-kaffemaskiner virker ens, men der er forskelle på kaffemaskiner, og dem bør du kende inden du køber en ny. Få hjælp her.