Hvor godt er du dækket? Her adskiller lønsikringerne sig fra hinanden

Lønsikring er en af de mest komplekse forsikringer, hvor selv meget små detaljer kan få stor betydning for din økonomi. 

Hver gang vi taler om forsikringer, lyder rådet fra os, at du skal læse det med småt og sætte dig ind i forsikringen, og det gælder i meget høj grad også, når det kommer til lønsikringen. Du kan hurtigt komme ud i en situation, hvor det er små detaljer, der afgør, om du kan få udbetalt lønsikring eller ej.

Du kan fx risikere at miste din lønsikring, hvis du tager en tidsbegrænset stilling, og det er forskelligt fra lønsikring til lønsikring, hvor kort en periode med arbejde der skal til, før man mister retten til lønsikring, som så skal tjenes op igen. 

Hold øje med dette i din lønsikring

Mange af de forskellige krav og begrænsninger, der er i lønsikringer, handler om, at det ikke skal være muligt at skynde sig ud og tegne en lønsikring, hvis man hører om, at der måske snart skal fyres medarbejdere i virksomheden, men mange af disse krav og begrænsninger kan også ramme dig, selv om du ikke har haft til hensigt at ‘snyde’ sig til lønsikring. 

Her får du en oversigt over en række områder af en lønsikring, som du skal være særligt opmærksom på. Vi har testet lønsikringer - og hvis din din lønsikring er med i testen og får en bedømmelse i de følgende områder, som er væsentligt lavere end de øvrige lønsikringer, bør du undersøge i dine betingelser, hvorfor de skiller sig ud.

Kvalifikationsperiode

Kvalifikationsperioden er den tid, det tager, før du har optjent retten til lønsikring. For lønsikringerne i testen er kvalifikationsperioden enten 12, 9, 6 eller 5 måneder. Der kan være indskrevet begrænsninger, så man stopper med at kvalificere sig til lønsikring, hvis der, hvor man er ansat, informeres om en kommende fyringsrunde. Sådanne informationer kan være både skriftlige eller mundtlige. Kvalifikationsperioden går fra 5 til 12 måneder for lønsikringerne i testen. 

Selvrisikoperiode

Selvrisikoperiode er den periode, hvor du selv skal betale, før du modtager en udbetaling første gang, og her ønsker du en så kort risikoperiode som muligt. Selvrisikoperioden ligger typisk på 0 eller 30 dage. Da dagpenge er bagudbetalt, betyder en selvrisikoperiode på 30 dage, at der går en måned, før du får dine første dagpenge udbetalt, og derefter endnu en måned, før du får både dagpenge og din første lønsikring udbetalt. Med en selvrisikoperiode på 0 dage får du efter en måned både dagpenge og lønsikring udbetalt. 

Maksimal dækning pr. ledighedsperiode

Den maksimale dækning for testens lønsikringer er 12 måneder, men hos en del selskaber er det muligt at vælge mellem forskellige dækningsperioder på 3, 6, 9 eller 12 måneder. Jo lavere dækningsperioden er, desto lavere vil prisen på lønsikringen typisk være. En lav dækningsperiode kan være relevant, hvis du fx er i en branche, hvor du ved, at der er kort ledighed. Hos nogle selskaber er der kun én dækningsperiode, og den kan være 12 eller 6 måneder. 

Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdstid

Hvor mange timer du har arbejdet om ugen, kan også have betydning for, om du kan få udbetalt lønsikring. Her er det en fordel, at der er krav om et så lavt ugentligt timetal som muligt. På den måde kan du optjene ret til lønsikring, selv om du arbejder på deltid. Timeantalkravet varierer fra 16 til 30 timer om ugen. 

Beskæftigelseskrav ved første ledighedsperiode

Der er stor forskel på, i hvor lang en periode man skal have været i uafbrudt beskæftigelse før første ledighedsperiode for at have ret til lønsikring. Den længste periode er 12 måneder, og ved et sådant krav har du ikke ret til lønsikring, hvis du bliver ledig efter 11 måneders arbejde. Nogle lønsikringer accepterer korte afbrydelser, der typisk vil skyldes jobskifte. 

Alderskrav

Lønsikringer har forskellige krav til alder, og her gælder det generelt, at jo ældre du bliver, desto større risiko for at møde begrænsninger er der. Selskaberne har forskellige alderskrav i forhold til at tegne en lønsikring. Hos nogle lønsikringer kan man ikke tegne forsikringen, hvis man er fyldt 59 år. Der er også stor forskel på, hvornår lønsikringen ophører. Hos nogle lønsikringer stopper dækningen, når man fylder 64 år, mens den hos andre først ophører, når man når pensionsalderen.

Du risikerer altså, at du ikke er omfattet lønsikring, længe før du når pensionsalderen.