Disse kaffekværne er bedst i test
Hvilken kaffekværn er bedst i test? Vi har testet 11 forskellige modeller. Vi kårer en til Bedst i Test, men fremhæver også et billigere godt valg.
En god kaffekværn skal kværne dine kaffebønner ensartet, så du undgår, at kaffen er en blanding af fint støv og store stykker, der hverken gør noget godt for brygningen eller smagen.
Vi tester løbende kaffekværne, både for hvor gode de er til at male kaffen, men også hvor brugervenlige de er, fx hvor lette de er at rengøre og tømme for kaffe efter brug samt hvor meget, de støjer.
Disse kaffekværne har vi testet
Vi har denne gang testet 11 modeller af kaffekværne fra disse mæker:
Bosch, DeLonghi, Fellow, KitchenAid, Krups, Melitta, Moccamaster, Sencor, Smeg og Wilfa
Vælg en kaffekværn, der passer til dit behov
Kaffekværnene er blevet testet for, hvor gode de er til at kværne henholdsvis fin, mellem og grov kaffe. Den helt fintmalede kaffe er god til at lave espresso, den grove egner sig til stempelkande og den mellemfine vil du kunne bruge, hvis du laver filterkaffe. Derfor kan du lade dig guide af, hvor godt den enkelte model klarer sig på netop den indstilling, som du vil komme til at bruge mest.
De fleste af de testede kaffekværne har forskellige indstillinger, så du kan male bønner til forskellige typer af kaffe, men enkelte har dog ingen indstillinger og kun kan køre på én hastighed.
Hvor lang tid tager det at kværne kaffe?
Der er rimelig stor forskel på, hvor lang tid, de forskellige maskiner er om at kværne 100 gram kaffe, og det kan tage fra mindre end et halvt minut til over to minutter. Som tommelfingerregel skal du dog kun bruge 15-17 gram mellemristet kaffe til en kop på to deciliter vand – eller 50-60 gram til en liter vand.
Kaffekværnene er også bl.a. blevet testet for, hvor meget de støjer, hvor lette de er at rengøre, og hvor meget kaffe, der sidder tilbage i kværnen efter brug.
Generelt er kaffekværne med store knive, enten flade eller koniske, bedre end kværne med små knive. Det er fordi de store knive reelt kværner kaffen, mens de små hakker kaffebønnerne i mindre ensformige stykker med risiko for øget bitterhed og færre aromastoffer.
Disse kaffekværne anbefaler vi
Den bedste kaffekværn i testen klarer sig godt til både fin, grov og mellemkværnet kaffe. Den får Bedst iTest. Vi fremhæver dog også en anden kaffekværn, ikke mindst fordi den prismæssigt ligger noget lavere.
Vil du se, hvilke kaffekværne der er de bedste i vores test?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Få adgang i et helt år for kun 695 kr. (svarer til 58 kr. om måneden).
Disse espressomaskiner er Bedst i Test
Hvilke espressomaskiner er Bedst i test? Se hvilke manuelle og automatiske espressomaskiner, som klarer sig bedst i vores test.
Disse typer af espressomaskiner anbefaler ejerne
Fuldautomatisk, semiautomatisk, manuel eller kapsel. Espresso-maskiner kommer i mange typer, men hvilken holder bedst og hvilken anbefaler kaffeelskerne?
Skal du vælge automatisk eller manuel espressomaskine?
Du kan købe espressomaskiner som er automatiske eller manuelle. Men er der forskel på kvaliteten af den kaffe de brygger og er alle de avancerede funktioner og kaffeprogrammer pengene værd