Her er de bedste kompaktkameraer
Et godt kompaktkamera er perfekt, hvis du gerne vil tage gode billeder uden at bruge en formue på udstyr. Vi anbefaler tre gode kompaktkameraer.

Der kommer ikke så mange nye kompaktkameraer på markedet, fordi mobiltelefonkameraerne har overtaget deres plads, som det nemme kamera, der hurtigt kan tage et billede. De billigere kompaktkameraer, der koster et par tusinde kroner, tager ofte heller ikke helt så gode fotos som de gode smartphones.
Det viser vores smartphone test og vores digitalkamera test.
Fordele ved kamera frem for smartphone-kamera
Selvom smartphones har gode kameraer, er der fordele ved at fotografere med et kompaktkamera. Et kamera har:
- Mulighed for optisk zoom
- Mulighed for at rette på indstillingerne
- Mere robust over for vind og vejr
- Længere batterilevetid
Forbrugerrådet tænk har testet 101 digitalkameraer. Vi anbefaler 4 kompaktkameraer, som godt kan konkurrere mod mobiltelefonerne, hvis du gerne vil have et rigtigt kamera i hånden.
Zoom virker bedre på et rigtigt kamera
Et kompaktkamera har tit en optisk zoom. Zoomen gør, at du kan zoome langt ind, uden at det går ud over billedkvaliteten.
Zoomfunktionen på smartphones forstørrer ofte blot billedet, så det bliver mere kornet.
Billederne kan indstilles på flere måder med et kamera
Kompaktkameraer har selv i de billigere udgaver arvet grundfunktioner fra mere avancerede kameraer. Det betyder, at du får mere kontrol over fotograferingen.
Du kan blandt andet styre:
- Blænde og lukkertid
- Lysmængden, der "suges ind"
- Skarphed og fokus de ønskede steder
- Dybde i billedet
Knapper er nemmere at betjene på kameraer
Rigtige kameraer har flere fysiske knapper til at styre fotograferingen, og det gør det lettere at betjene de mere avancerede funktioner.
Smartphones har derimod mange funktioner, og de er designet med så få knapper som muligt. Mobilkameraet styres derfor med tryk på skærmen.
Kompaktkameraer er mere robuste
Vandtætte kameraer og kameraer, der skal klare at blive tabt på jorden, kræver en særlig type kamera.
De robuste kompaktkameraer tager sjældent helt så gode billeder. I vores test, kan du finde gode vandtætte og støvtætte kompaktkameraer, som vi anbefaler.
Her er de bedste kompaktkameraer i test
Hvis du vil bruge et par tusinde kroner, kan du få et simpelt men gedigent kompaktkamera, viser vores test. Her ser du de tre kameraer vi anbefaler
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Her er de bedste spejlrefleks- og systemkameraer
Spejlreflekskameraer og mirrorless systemkameraer giver de flotteste fotos og video. Vi anbefaler seks avancerede kameraer ud fra vores seneste test.

Disse bluetooth højtalere er Bedst i Test
Uanset om du er på jagt efter en transportable højtaler, eller vil have gode trådløse højtalere til hjemmet, så har vi testet dem. Se hvilke seks højtalere vi anbefaler, to er Bedst i Test.

Det skal du vide før du køber en trådløs højtaler
Batterilevetid? Størrelse? multirumssystem? Der er mange valg ved køb af trådløse højtalere til hjemmet eller til turen. Men hvad er vigtigst?