Gå til hovedindhold

Disse høretelefoner er Bedst i Test

Høretelefoner skal lyde godt, være brugervenlige og tåle at blive tabt, det kan ikke alle viser vores test af høretelefoner. Se hvilke der klarer vores krav og bliver Bedst i Test.

Trine Brøndsted og Thorben Bayer · Foto: Getty Images · 15. september 2025
Disse høretelefoner er Bedst i Test (med logo)

Lytter du til musik, podcasts, eller lydbøger, er der mange høretelefoner på markedet, du kan vælge imellem. Vi har testet 222 forskellige og kårer ni høretelefoner til Bedst i Test.

høretelefon test logo

Hovedkonklusioner i testen af høretelefoner

  • Du kan godt få gode høretelefoner til under 1.000 kr.
  • Både hørebøffer og in-ear høretelefoner kan levere god lyd
  • Ikke alle høretelefoner er ikke gode til at holde lyden inde – så andre ikke lytter med
Se hele vores høretelefon-test

Pris og kvalitet hænger (næsten) ikke sammen

De høretelefoner vi har testet, er alle mærke-høretelefoner. Vi har testet høretelefoner som koster ca. 100- 12.000 kr. Vores test viser at du kan få mange gode høretelefoner til under 1.000 kroner og ikke alle de meget dyre høretelefoner er pengene værd. Men mange af de høretelefoner, som får Bedst i Test koster mellem 2.000 – 4.000 kr. Køber du et par høretelefoner til 100 kroner, så får du ikke en særlig god lyd.

Test af flere typer af høretelefoner

Forbrugerrådet Tænk tester høretelefoner. I vores høretelefon test ser vi bl.a. på lydkvaliteten på forskellige typer af høretelefoner.

Vi har testet:

  • On-ear og over-ear – høretelefoner som sidder over ørerne eller på ørene, som hørebøffer
  • In-ear – høretelefoner du har inde i ørene
  • ANC – høretelefoner med aktiv støjreduktion (active noise cancelling), så larm udefra bliver holdt ude. Mikrofoner opfanger baggrundsstøjen og udligner den i lydsignalet
  • True Wireless – høretelefoner, hvor der ikke er forbindelse mellem høretelefonerne via en ledning. Det er blot to ørepropper, som sidder i øret og har forbindelse til hinanden via bluetooth.
  • True‑wireless‑høretelefoner med åbent design, som ikke sidder inde i øregange som in-ear høretelefoner. Så de leverer lyd gennem små højttalere placeret uden for øregangen og giver dermed omgivelseslyden muligheden for at komme ind i øre
  • Bone‑conducting – høretelefoner, som sidder lige over ørene og overfører lyd ved at vibrere kraniet, så lyden ledes direkte til indre øre gennem knoglerne i stedet for gennem luft i øregangen.

Hvilken type du skal vælge, afhænger af temperament og hvad der passer til dit behov. Vores test viser at alle typer af høretelefoner kan levere en god lyd, hvis du vælger blandt de bedste i testen, ikke mindst over-ear og in-ear varianterne. Prøv dig frem for at finde den rigtige type.

Vær opmærksom på lydforurening

Mange af de testede høretelefoner har aktiv støjreduktion ANC (active noise cancelling) hvor de kan fjerne larm udefra. Men det kan også være et problem, at høretelefonerne ikke slutter godt nok til, så alle omkring en kan høre med.

Det kan være et problem for alle andre, men de færreste har nok heller ikke lyst til at andre kan høre med på den musik eller podcast, man lytter til.

Bruger du dine høretelefoner når du er ude i det offentlige rum fx i tog, fly eller på biblioteket, og du ikke har lyst til at andre lytter med, kan du med fordel vælge et par høretelefoner, som i vores test klarer sig godt på det testparameter, der hedder ”Lydkvalitet-> Uønsket støj fra høretelefonerne -> Lyd/støj til omverdenen. 

Sådan har vi testet høretelefoner

Laboratoriet har blandt andet testet for lydkvalitet, støjgener, brugervenlighed, batterikapacitet, opladningstid og holdbarhed under fx transport.

Høretelefonerne i testen er blevet testet for aktiv støjreduktion, hvis de har funktionen.

True wireless-modeller er helt uden ledninger. Det er afprøvet, om de mister bluetooth-forbindelsen mellem de to trådløse høretelefoner.

Disse høretelefoner har vi testet

I Forbrugerrådet Tænk har vi testet 222 høretelefoner fra disse 51 mærker 

AKG, Apple, Argon Audio, Audeze, Audio-Technica, Austrian Audio, Bang & Olufsen, Beats, Beats by Dre, Belkin, Beyerdynamic, Bose, Bowers & Wilkins, Creative, Dali, Denon, Dyson, Fairphone, FiiO, Fresh ‘n Rebel, Google, Hama, Hifiman, Huawei, Jabra, JBL, JLab, JVC, KEF, Lenco, Libratone, Marshall, Nothing, OnePlus, OTL, Panasonic, Philips, Samsung, Sennheiser, Shokz, Shure, Skullcandy, Sonos, Sony, Soundcore, SUUNTO, Technics, Teufel, Xiaomi og Yamaha

Find flere høretelefoner i tidligere test

Vi tester efter samme testsystem, derfor er alle testresultater sammenlignelige uanset om de er testet i 2024 eller 2025. I 2023 skiftede vi testprogram, derfor kan du finde endnu flere høretelefoner i tidligere test. Disse høretelefoner er testet efter vores tidligere testprogram og testresultaterne er derfor ikke helt sammenlignelige. Men en høretelefon, som klarede sig godt i den tidligere test, er stadig en god høretelefon. 

Her er de bedste høretelefoner i testen

Se, hvilke høretelefoner, der klarede sig bedst i testen. Herunder kan du se de bedste over-ear, de bedste In-ear og de bedste on-ear

Vil du læse hele artiklen om høretelefoner?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?