Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Ønsker du en badevægt med kropsanalyse, som bla. måler fedtprocent, muskelmasse og udregner BMI, så brug vores test til at finde en god og præcis vægt.
Testet d. 6. januar 2025
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Smart Scale
BF1000
BF400
BF500
Index S2
BS444
BF511
Viva HBF-222T
SBF 14
Shape Sense connect 200
Shape Sense control 200
Body Scan
Body Smart
Body Composition Scale 2
En god badevægt skal måle præcist. Og har den sensorer, der måler fedtprocent, muskelmasse og vandmængde i kroppen, skal du kunne regne med resultaterne.
Forbrugerrådet Tænk har testet 14 badevægte med kropsanalyse, heraf fire uden app og ti med app. Tre af vægtene er med håndsensorer, og 11 er uden.
Vi har testet personvægtene for, hvor præcise og brugervenlige de er, og så har vi også set på datasikkerhed i de personvægte, der kan sende din information til en app på din telefon.
I testen har vi både undersøgt vægte med fodsensorer og med hånd- og fodsensorer. Der er forskel på, hvor meget de enkelte vægte kan veje. Badevægtene i vores test har et spænd på mellem 150-200 kg, og de smarte vægte viser typisk vægten i et interval på 100 gr.
Disse mærker har vi testet
Amazfit, Beurer, Garmin, Medisana, Omron, Sanitas, Soehnle, Withings og Xiaomi
Vi har udvalgt badevægte med kropsanalyse, så de dækker markedet bredt.
En mekanisk vægt, der kun viser din vægt, er et enkelt produkt. Men når det kommer til smarte vægte, der måler fedtprocent, muskelmasse m.m., så er det mere tvivlsomt, hvor præcise målingerne er, og om det overhovedet virker. I 2016 testede vi også badevægte med kropssensorer, her viste vores test, at de var meget upræcise, og at de vægte, der kom med en app, ikke havde styr på datasikkerheden.
Vores nye test viser, at de intelligente vægte er blevet bedre og mere præcise, og at datasikkerheden også er forbedret, selvom nogen stadig ikke klarer vores test.
Mængden af elektronikaffald er støt stigende, og vi har alle en forpligtelse til at smide mindre ud. Vores test overvåger og skubber til markedet, så du kan vælge en badevægt, du bliver glad for, og kan bruge i mange år.
Peter og Thomas står bag vores test af intelligente personvægte med kropsanalyse. Testen er udført i samarbejde andre europæiske forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.
For hver badevægt blev der brugt fire standardvægte (20, 60, 100, 140 kg) til at veje fem gange på hver vægt og forskellene mellem displayets værdi og den faktiske vægt, blev vurderet.
For at kontrollere præcisionen ved selv små vægtforskelle, tilføjedes der 100 gram ekstra vægt i alle vægtklasser. Desuden blev afvigelser også målt på en skrå overflade, ved at hæve vægten 2 eller 5 mm enten fra siden eller forfra.
Til analyse af kropsfedt, muskelmasse, kropsvæske og basalstofskifte (BMR), blev der brugt mindst 30 testpersoner per vægt. I gruppen af testpersoner var både mænd og kvinder i alderen 20 til 65 år, med varierende højder fra 1,60 til 1,90 meter og en kropsvægt på mellem 45 og 100 kg. Nogle personer var overvægtige (BMI over 25), og niveauet af fysisk aktivitet varierede fra lav til meget høj.
Som reference anvendtes der et medicinsk analyseapparat til måling af kropsfedtprocent (bioimpedansanalyse, målt fra hånd til fod). En erfaren sportsmediciner udførte målingen. Derefter blev der foretaget kropsanalyser på alle vægte med tre uafhængige målinger for hver person. Forskellene blev beregnet i forhold til referenceværdien og dataene analyseret statistisk i forhold til referenceværdien.
En ekspert vurderede brugsanvisningen (manualen) med fokus på detaljer som begrænsninger (fx for gravide eller personer med pacemaker), sikkerhedsinstrukser og krav til placering af vægten.
Tre fagfolk testede, hvor nemme vægtene var at bruge herunder opsætning, indtastning af personlige data, betjening af vægten, placering på vægten og tænk/sluk, og (hvis muligt) styring via app. De tre testpersoner vurderede, hvor nemt displayet var at aflæse, og bedømte elementer som skriftstørrelse, kontrast og displayets varighed.
En ekspert vurderede, hvor let vægtene kunne vælte, ved at teste stabiliteten, når man træder op på vægten med én fod på siden, når man står på den forreste halvdel af overfladen, og når man træder på kanten fra midten.
For at måle skridsikkerheden vurderede eksperten den kraft, der kræves for at skubbe vægten hen over hhv. et flise- og et laminatgulv. To erfarne testpersoner vurderede skridsikkerheden på trædefladen, når de havde fugtige fødder.
Eksperten kontrollerede desuden vægtene med hensyn til skarpe kanter og risici for skader. Derudover lod de en kugleformet vægt på 500 gram falde fra 50 cm højde på vægtene tre gange, for at teste, om vægtene blev beskadiget.
Hvis der skulle oprettes en konto, blev det undersøgt, om brugerkontoen var beskyttet mod uautoriseret adgang – fx gennem datakryptering eller krav om adgangskode.
For at evaluere dataoverførslen opsnappede vi datatrafikken fra appsene, dekrypterede den (hvis muligt) og undersøgte, om der blev sendt data, som ikke var nødvendige for appens funktion.
En jurist kontrollerede, om leverandørernes databeskyttelseserklæringer overholdt kravene i den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR) eller havde mangler.
Hvis en af kropsanalysefunktionerne eller stabiliteten var middel eller derunder, eller hvis databeskyttelsen havde betydelige eller meget betydelige mangler, begrænser det den samlede bedømmelse. Hvis bedømmelsen for kropsanalyse var utilfredsstillende, begrænser det ligeledes den samlede bedømmelsen.
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer og -magasiner i International Consumer Research & Testing, ICRT.
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
På en vægt med kropsanalyse kan du udover din vægt fx også få at vide, hvor meget fedt du har i kroppen, og hvor stor din muskelmasse er. Se hvilke der er bedst i vores test.
Der er rigtig gode alternativer til de traditionelle termometre, hvis du eller andre i familien ikke bryder sig om at få taget temperaturen i endetarmen. Men se dig for- ikke alle er lige gode.
Smartwatches og løbeure samler flere og flere sundhedsdata, men kan lægen bruge disse data til noget – og hvordan bruger du dem?