Her er de bedste aktivitetsmålere og fitnesstrackere
Hvilken fitness-tracker er Bedst i Test? Vi har testet aktivitetsmålere for, om de måler præcist, er lette at bruge og har en god batterilevetid.

En aktivitetsmåler eller en fitness-tracker er et godt redskab, hvis du motionerer eller gerne vil bevæge dig mere i hverdagen.
Måleren registrerer dine bevægelser og gør det muligt for dig at holde regnskab med dit aktivitetsniveau.
Test af fitnestrackere og aktivitetsmålere
Forbrugerrådet Tænk har testet 19 aktivitetsmålere. I vores fitnesstracker test, der er udført på laboratorium, ser vi på;
- Hvor præcist aktivitetsmåleren eller fitness-trackeren måler
- Hvad aktivitetsmåleren kan måle
- Om den er let at bruge
- Hvor lang batterilevetiden er
Disse mærker er testet:
Amazfit, Fitbit, Garmin, Huawei, Samsung og Xiaomi
Den perfekte fitness-tracker findes ikke
Aktivitetsmåleren og fitnesstrackeren, der er god til det hele, findes ikke. Det viser vores test. Skal du købe en aktivitetsmåler, så kig nøje efter det, der er vigtigt for dig. Aktivitetsmålerne i vores test har alle forskellige styrker og svagheder:
Er pulsmåleren god til din aktivitet?
Ikke alle pulsmålere er gode. Nogle måler forkert, når du eksempelvis dyrker træning som yoga, hvor pulsen ikke banker derudaf. I testen kan du se, hvor god aktivitetsmåleren måler din puls under "Aktivitetsmålinger".
Er skærmen god?
Displayet på adskillige af de testede aktivitetsmålere er vanskeligt at aflæse i kraftigt sollys, andre ridser nemt. Det giver en rigtig dårlig brugeroplevelse, hvis du træner intervaltræning eller på anden måde har brug for løbende at tjekke dit ur.
I testen kan du under "brugervenlighed", se hvor god skærmen er.
Er opladningstid og batterilevetid god?
En aktivitetsmåler sidder ofte på håndleddet hele tiden. Hvis opladningstiden er for lang eller uret skal oplades for tit, får du måske ikke brugt det, som du ønsker.
I testen kan du under "batteri" læse om batterilevetid og opladningstid.
Vil du bruge fitnesstrackeren som smartwatch?
Smartwatch-funktioner vinder ind i blandt fitnesstrackere og aktivitetsmålere. Ikke alle klarer opgaven lige godt. I testen kan du under "smartphone funktioner" se hvor godt uret klarer den opgave.
Fitnesstrackere fungerer ikke fuldt ud som smartwatches, til gengæld er smartwatches rigtig gode som for eksempel løbeure. Overvej om du hellere vil have et smartwatch
Disse fitnestrackere og aktivitetsmålere er Bedst i Test
To fitnesstracker bliver Bedst i Test, men vi anbefaler også andre aktivitetsmålere, som klarer vores test godt. Vi tester urene løbende og efter samme testsystem, derfor er alle testresultater sammenlignelige uanset hvornår vi har testet dem.
Vil du læse hele artiklen nu?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
OBS! Smartwatches og fitnessure kan påvirke pacemakere m.m
Vær opmærksom på, at smartwatches og fitnessure, som måler fedtprocent m.m. ved hjælp af bioimpedans-sensorer, kan påvirke pacemakere og implanterbare hjertestartere (ICD). Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart Rhytm. Vi har ikke testet for denne del. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om du kan bruge dit træningsur.

Her er de bedste smartwatches og løbeure
Hvilket smartwatch eller løbeur skal du vælge? Vi har testet både smart- og træningsfunktionerne. Se hvilke der er Bedst i Test

Smartwatch, aktivitetsmåler eller løbeur: Hvad skal du vælge?
Aktivitetsmåler, smartwatch og løbeur kan meget af det samme. Men der er forskelle, du skal være opmærksom på. Hvilket valg er det bedste for dig?

Løbeuret passer dårligt på dit privatliv
Løbeure og smartwatches gør træningen sjovere, men henter også mange data om dig. Har du styr på, hvor sikre dine data er, og hvem der har adgang til dem?