Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Investering: Kig på omkostninger og ikke på afkast

Afkastet er ikke det eneste, du skal kigge på, når du investerer. Hvis du ikke er opmærksom på de årlige omkostninger, kan du blive snydt for mange penge.
Af Lasse Olsen
20. Maj 2019

Omkostninger betyder mere end afkast

Investerer du din opsparing for at få et højere afkast på et senere tidspunkt? Så skal du kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP), før du begynder at kigge på afkastet.

Afkastet bygger på resultater fra fortiden, og ingen kan derfor spå om, hvad afkastet er 20 år ude i fremtiden. Du skal derfor kigge mere på omkostningerne end på afkastet, når du investerer din opsparing.

Omkostningerne kan du nemlig begrænse. Jo lavere du kan holde omkostningerne for investeringen nede, jo større en bid af kagen er der tilbage til dig, når du får investeringen udbetalt.

Gebyrberegner: Hvad koster investeringsgebyrerne dig?