Kryptovaluta: Skal du investere i bitcoins?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Kryptovaluta: Skal du investere i Bitcoins?

Kryptovalutaer som bitcoin, ethereum og ripple bliver mere almindelige at handle med og investere i. Men hvad er bitcoins og er det en god idé at investere i kryptovaluta?

Lindi Elisabeth Winkel · Foto: Getty Images · 24. februar 2022
Kryptovaluta: Skal du betale med bitcoins?

Kryptovaluta er en slags digitale penge, der i modsætning til traditionelle penge ikke findes i fysisk form – det er i bund og grund filer. Og disse filer er, som navnet antyder, krypterede.

Bitcoin, etherum og dai, som er forskellige former for kryptovalutaer, giver dig derfor mulighed for at handle anonymt og uafhængigt af banker.

Du kan købe kryptovaluta på forskellige børser på samme måde, som hvis du investerer i eksempelvis aktier eller obligationer. Du køber altså din kryptovaluta til en bestemt kurs, hvorefter den kan stige eller falde i værdi.

Men er det sikkert og en god idé at investere i og handle med med kryptovaluta? Og hvilke fordele og ulemper er der ved kryptovaluta? Få hjælp her.

Hvordan skabes kryptovaluta?

Bitcoins og andre kryptovalutaer skabes via en proces, som kaldes ”mining” - minedrift. Her bruges store mængder af computerkraft til at løse komplicerede matematiske opgaver.

Udregningerne er meget komplekse, og nogle af disse udregninger vil så give ”gevinst”, som egentlig er en tilfældig talværdi, som belønnes med et antal bitcoins.

Man kan ikke på forhånd vide, hvilke udregninger resulterer i bitcoins, men når det sker, bliver det meldt ud til alle de andre computere, der er i gang med samme regnestykke, og de må så starte forfra på en ny opgave.

Hver gang en udregning er løst, bliver den næste opgave mere kompliceret og kræver derfor større computerkraft. Års digital minedrift har gjort, at de beregninger, computerne nu skal lave for at grave efter bitcoins er så komplicerede, at det strømforbrug, der kræves for at lade computeren ”mine” er meget højt – og dyrt. Derfor er bitcoin også blevet kraftigt kritiseret for at være skyld i enorme CO2 udledninger.

Kryptovalutaer er meget ustabile

Kursen på bitcoins og størstedelen af kryptovalutaer er meget svingende sammenlignet med traditionel valuta som den danske krone eller den amerikanske dollar.

Det skyldes, at bitcoins værdi ikke er fastsat og garanteret af en centralbank som Nationalbanken.

Værdien styres derimod af udbud og efterspørgsel. Bitcoin har derved kun en reel værdi, hvis folk synes, at valutaen har værdi. På den måde adskiller handel med kryptovaluta sig fra handel med fx aktier: Kryptovalutas værdi styres ikke af nogen fundamentale forhold – men kun af forventninger til valutaens værdi.

Bitcoins værdi

Den første – og også kendteste – kryptovaluta er bitcoin. En bitcoin, som i 2010 kunne købes for 20 øre, kan i dag sælges for omkring 250.000 kr.

Efter bitcoins himmelflugt, som nogle har tjent styrtende med penge og andre tabt enorme formuer på, er der kommet i tusindvis af nye kryptovalutaer, som skaberne hver især håber får lige så meget succes som bitcoin.

Køber du bitcoins eller andre former for kryptovaluta, kan du altså få en valuta, der potentielt kan blive meget værdifuld. Du kan også miste rigtig mange penge, da markedet afgør kryptovalutaernes værdi - og markedet hurtigt kan vende.

Stablecoins som dai og diem er, som navnet nok antyder, mere stabile. I modsætning til andre kryptovalutaer følger stablecoins værdien af en traditionel valuta som den danske krone og amerikanske dollar. Det betyder også, at deres værdi ikke kan stige ligeså uhæmmet som andre kryptovalutaer.

Er du beskyttet mod svindel, når du handler med kryptovaluta?

Kryptovalutaer bygger på blockchain-teknologien, som gør, at den digitale møntenhed kan opbevares på virtuelle bankbøger eller såkaldte ”wallets”. En wallet er en digital pung, der eksempelvis kan være en computer, et USB-drev eller en wallet-app.

Svindel med kryptovaluta er ikke ualmindeligt, og din wallet kan risikere at blive hacket.

Investerer du i kryptovaluta, kan den vise sig at være fuldstændig værdiløs eller fup. Der er fx eksempler på svindelbørser, hvor man overfører penge til en virksomhed, som lover at investere dine penge i bitcoins – men i stedet blot tager pengene og stikker af. Eller 'pump and 'dump schemes', hvor forbrugere lokkes til at købe en ny kryptovaluta, som derfor stiger i pris, hvorefter bagmændene sælger deres valuta - og prisen styrtdykker. 

Handler du med kryptovaluta, er du heller ikke beskyttet imod økonomisk svindel eller tab. Har du først solgt eller overført din kryptovaluta, kan du aldrig få pengene tilbage, uanset om det skyldes svindel, fup eller hacking.

Bankerne kan ikke give dig nogen form for investor- og forbrugerbeskyttelse, da alle transaktioner med kryptovaluta foregår anonymt og uafhængigt af banker.

Kan kryptovaluta bruges til at betale med?

Mulighederne for at betale med Bitcoin og andre kryptovalutaer er stadig meget begrænsede i fysiske butikker i Danmark. Flere butikker begynder dog at tage imod betaling med kryptovaluta særligt på internettet.

E-handelstjenesten Paypal er et eksempel på en virksomhed, der har indført muligheden for at betale med kryptovaluta i onlinebutikker gennem deres tjeneste.

Betaler du med kryptovaluta gennem Paypal, kan Paypal desuden hjælpe dig med at få dine penge tilbage, hvis du ikke får dit produkt, eller produktet ikke lever op til dine forventninger.

Paypal er dog mest en betalingsmulighed i internationale onlinebutikker, og det kan koste dig op mod fire procent i gebyr at handle via Paypal. Det er i øvrigt de færreste danske onlinebutikker, som tager imod betaling med Paypal.

 

Forbrugerrådet Tænk mener: Pas på med at handle med kryptovaluta

”Kryptovaluta er for nuværende ureguleret. Det betyder, at du som forbruger eller investor hverken er beskyttet eller kan få hjælp, hvis du bliver snydt eller svindlet.

Værdien for de fleste kryptovalutaer stiger og falder enormt hurtigt. Hvad der det ene øjeblik kan ligne en gudsbenådet investering, kan det næste øjeblik udradere din formue.

Vi advarer forbrugerne mod at købe kryptovalutaer, der kan ses i reklamer fx på internettet - de er oftest en del af såkaldte 'pump and dump schemes'.

Jacob Ruben Hansen, økonom hos Forbrugerrådet Tænk