Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Gebyrer på betalinger: Hvornår er de ulovlige?

Gebyrer for betaling, administration og drift kan blive lagt oven i prisen, når du køber en vare. Men hvilke gebyrer er lovlige, og hvilke er ulovlige?
Af Erik Slot Malmqvist
6. Januar 2021

Coronagebyr hos tandlægen: Skal du betale?

Tandlæger må ikke kræve gebyr, hvis du skal have lavet en af de mest almindelige behandlinger, der er faste priser på. Det er for eksempel eftersyn og tandrensning.

Sådan gør du, hvis tandlægen kræver coronagebyr

Gebyrer skal dække reelle udgifter

Betaler du for en vare eller en service, lægger butikken nogle gange et gebyr oveni.

Gebyrer må godt opkræves af banker, forretninger og virksomheder, hvis de dækker konkrete udgifter. Det er dog ikke alle gebyrer, der er lovlige at opkræve.

Må der opkræves gebyrer, når du betaler med Mastercard, Visakort, Dankort, MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Girokort eller via Betalingsservice?

Få hjælp til at gennemskue, hvornår gebyrer ved betalinger er lovlige eller ulovlige.

Gebyrer ved betaling med betalingskort

Forretninger i Danmark og EU må ikke opkræve gebyr for din betaling med Dankort, Visa/Dankort, Visakort, MasterCard og andre almindelige betalingskort, som er udstedt i EU.

Forbuddet gælder både for fysiske butikker og webshops.

Firmakort er undtaget fra forbuddet. Butikker godt må opkræve gebyr, hvis du bruger et betalingskort, som er udstedt til en virksomhed eller en offentlig organisation.

American Express og Diners Club kan også være undtaget fra forbuddet mod kortgebyrer.

Betaler du med Mastercard, Visakort eller Visa/Dankort i udlandet, eller når du handler via en udenlandsk onlinebutik, opkræver din bank valutakurstillæg. Gebyret skyldes, at du betaler i en anden valuta. Det er et lovligt gebyr.

Rabatter ved nogle betalingsformer er tilladt, selv om det kan virke som en omvendt form for gebyr. Tilbud om fri fragt ved betaling med Dankort, men ikke med MasterCard, er altså lovligt.

Vekselgebyr: Hvad koster det at handle i udlandet?

Gebyrer på mobilbetalinger

Betaler du med din iPhone eller smartphone? Betalingsapps som eksempelvis MobilePay, Apple Pay og Google Pay er knyttet til dit betalingskort og er derfor omfattet af forbuddet mod kortgebyrer. Men betalinger via din smartphone er ikke altid baseret på kortbetalinger.

MobilePay giver dig mulighed for at lave enten kortbetalinger eller kontooverførsler afhængigt af, hvornår du bruger appen.

Betaler du med MobilePay hos en virksomhed, laver du en kortbetaling, og så er det gebyrfrit at betale med MobilePay.

Betaler du en privatperson ved at overføre penge til deres telefonnummer, er det en kontooverførsel. Det kan koste dig et gebyr, hvis din bank opkræver gebyrer på kontooverførsler.

Apple Pay og Google Pay er knyttet til dit betalingskort og fungerer ligesom kortbetalinger. Det er derfor forbudt at opkræve et gebyr ved betaling med Apple Pay og Google Pay.

Ulovlige opkrævninger af gebyrer ved mobilbetalinger

Har du betalt med Apple Pay eller Google Pay? Så hold øje med dine betalinger. På grund af en teknisk fejl har en række butikker og virksomheder opkrævet ulovlige gebyrer.

Har du betalt et ulovligt gebyr, har du krav på at få refunderet gebyret. Henvend dig til butikken med din kvittering.

Betaler du et ulovligt gebyr, når du betaler med Apple Pay eller Google Pay, har du mulighed for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via mailadressen kfst@kfst.dk, hvis butikken ikke vil refundere beløbet.

Kan det betale sig, at bruge mobilbetaling?

Betaling via girokort og Betalingsservice

Betaler du regninger via girokort eller via Betalingsservice, kan det koste dig opkrævningsgebyr. Opkrævningsgebyr, der også er kendt som betalingsgebyr, er lovlige.

Gebyrerne fra girokort og Betalingsservice kan du undgå hos nogle virksomheder ved at betale med automatisk kortbetaling i stedet. Automatisk kortbetaling er en betalingsmulighed, hvor firmaet trækker pengene direkte fra din konto enten via kortbetaling eller via MobilePay.

Virksomheder kan dog kræve, at du selv betaler dine regninger manuelt hver måned via deres hjemmeside, hvis du vil undgå gebyr. Gør op med dig selv, om umagen er besparelsen værd.

Andre lovlige gebyrer

Tjek altid gebyrerne, inden du køber en vare eller en tjenesteydelse – både i butikker og på nettet.

Forretninger har lov til at opkræve administrationsgebyr, så længe gebyret fremgår separat fra prisen på din vare.Administrationsgebyrer dækker over eksempelvis opsigelsesgebyrer, oprettelsesgebyrer, leveringsgebyrer og flyttegebyrer.

Faktureringsgebyrer er også lovlige. Køber du eksempelvis et mobilabonnement eller et medlemskab til et fitnesscenter, kan du opleve at skulle betale faktureringsgebyrer.

Billetgebyrer, hvis du køber billetter til koncerter, festivaler eller andre arrangementer, er også lovlige administrationsgebyrer.

Klag over ulovlige gebyrer

Gebyrer må ikke være urimeligt høje. Gebyrer skal svare til de udgifter, de dækker, og medmindre gebyrerne er bestemt ved lov, skal virksomheden aftale gebyrerne med dig.

Køber du et abonnement eller en anden løbende aftale, skal virksomheden advare dig om nye eller forhøjede gebyrer i dit abonnement.

Advarslen om stigning i gebyrer skal komme i god tid, og den skal sendes direkte til dig. Den må ikke bare annonceres i en annonce eller på virksomhedens hjemmeside.

Ulovlige gebyrer kan du klage over. Kontakt først virksomheden og forhør dig om, hvad gebyret dækker over.

Giver virksomheden ikke en tilfredsstillende forklaring, kan du klage til Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen. Du klager ved at sende en mail med al information om gebyret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mailadresse kfst@kfst.dk.

 

Forbrugerrådet Tænk mener: Gebyrer kan gøre prisen uigennemskuelig

”Prisen skal være til at stole på. Du skal nemt og hurtigt kunne sammenligne priser på tværs af butikker og virksomheder, og det kan du ikke, hvis du bliver ramt af gebyrer, når du skal til at betale.

Gebyrer skal dække over et tilvalg – ellers skal de være en del af vareprisen.”

Ida Marie Moesby, økonom i Forbrugerrådet Tænk