Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Sådan forhandler du en god aftale med din bank

Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Af Mette Andrea Boesgaard
12. August 2021
Bank forhandling
Foto: Getty Images

Betaler du for meget for dit lån? Er omkostningerne på dine investeringer for høje? Betaler du for mange gebyrer, når du for eksempel bruger din netbank eller laver overførsler?

Det kan også være, at du skal forhandle med din bank, fordi du overvejer at købe lejlighed eller hus – eller måske bil.

Din bank kommer ikke af sig selv og giver dig en bedre pris. Vil du have et godt tilbud, skal du tage initiativet, aftale et møde med din bankrådgiver, og forhandle dig til en bedre aftale.

Din bankrådgiver er en sælger i et finansielt supermarked

Når du forhandler med din bank, så husk altid, at bankrådgiveren er en sælger, der skal sælge dig lån, forsikringer og andre bankprodukter, så banken kan tjene penge. Og bare fordi du er trofast kunde hos din bank gennem mange år, er det ikke sikkert, at din bank giver dig den bedste pris.      

Hvor banken tidligere var et sted, hvor du havde en lønkonto og måske en kassekredit og et banklån, er en bank i dag et finansielt supermarked, hvor du også kan få indboforsikringer, pensioner, realkreditlån og kontakt til en ejendomsmægler.

Når banken rådgiver dig, er det vigtigt, at du husker, at du kun vil få rådgivning om deres egne eller deres samarbejdspartneres produkter. Det er produkter, banken selv tjener penge på - enten direkte gennem bidragssatser og andre gebyrer eller indirekte gennem provisioner.

Det er bankrådgiverens pligt at oplyse dig om bankens økonomiske interesse i de produkter, han eller hun vejleder dig om.

Med andre ord; husk altid, at du befinder dig i et salgslokale, når du taler med din bank.

Forbered dig på forhandlingen med banken

I en forhandling kan bankrådgiveren virke som en autoritet, men husk: Det er han ikke. Han er en sælger. Og du behøver ikke være økonom eller have en stor opsparing for at forhandle dig frem til en god pris.

Skal forhandlingen blive en succes, skal du dog have argumenterne på plads og vide, hvad du vil opnå.

Bliv helt klar til dit møde med banken - læs med her:

1. Lav et budget

Din økonomi er grundlaget for, om banken vurderer, at du er en god kunde. Har du styr på dit budget, er du bedre stillet i en forhandling med banken.

Dit budget giver også et realistisk grundlag for den forhandling, I skal have.

Sådan laver du et budget

2. Sammenlign priser

Din bank…

Få fuld adgang til taenk.dk

Bliv medlem for 54 kr./måneden:

  • Find de bedste produkter

  • Undgå at blive snydt

  • Få mere end 150 uvildige test

  • Modtag medlemsmagasin

  • Få hjælp før, under og efter køb