Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.

Fotokredit: Getty Images
Betaler du for meget for dit lån? Er omkostningerne på dine investeringer for høje? Betaler du for mange gebyrer, når du for eksempel bruger din netbank eller laver overførsler? Er renten på din opsparing ikke god nok?
Det kan også være, at du skal forhandle med din bank, fordi du overvejer at købe lejlighed eller hus – eller måske bil.
Din bank kommer ikke af sig selv og giver dig en bedre pris. Vil du have et godt tilbud, skal du tage initiativet, aftale et møde med din bankrådgiver, og forhandle dig til en bedre aftale.
Få hjælp her.
Din bankrådgiver er en sælger i et finansielt supermarked
Når du forhandler med din bank, så husk altid, at bankrådgiveren er en sælger, der skal sælge dig lån, forsikringer og andre bankprodukter, så banken kan tjene penge. Bare fordi du er trofast kunde i din bank gennem mange år, er det ikke sikkert, at din bank giver dig den bedste pris.
Hvor banken tidligere var et sted, hvor du havde en lønkonto og måske en kassekredit og et banklån, er en bank i dag et finansielt supermarked, hvor du også kan få indboforsikringer, pensioner, realkreditlån og kontakt til en ejendomsmægler.
Når banken rådgiver dig, er det vigtigt, at du husker, at du kun vil få rådgivning om deres egne eller deres samarbejdspartneres produkter. Det er produkter, banken selv tjener penge på - enten direkte gennem bidragssatser og andre gebyrer eller indirekte gennem provisioner.
Det er bankrådgiverens pligt at oplyse dig om bankens økonomiske interesse i de produkter, han eller hun vejleder dig om.
Med andre ord; husk altid, at du befinder dig i et salgslokale, når du taler med din bank.
Forbered dig på forhandlingen med banken
I en forhandling kan bankrådgiveren virke som en uafhængig autoritet, men husk: Det er han ikke. Han er en sælger. Og du behøver ikke være økonom eller have en stor opsparing for at forhandle dig frem til en god pris.
Skal forhandlingen blive en succes, skal du dog have argumenterne på plads og vide, hvad du vil opnå.
Bliv helt klar til dit møde med banken - læs med her.
1. Lav et budget
Din økonomi er grundlaget for, om banken vurderer, at du er en god kunde. Har du styr på dit budget, er du bedre stillet i en forhandling med banken.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Vil du spare op til 20.000 kroner? Så skal du kunne gennemskue din bank
Bankernes uigennemskuelige priser forhindrer ægte konkurrence og koster forbrugerne dyrt – nu må politikerne handle, skriver direktør Winni Grosbøll i denne leder.

Hvilken bank er den bedste for dig?
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige bank – hvor meget, afhænger af din økonomi og husstand. Her kan du se, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker.

Er du loyal overfor din bank? Så meget kan det koste dig
Komplekse gebyrer og uklare prisoplysninger gør det svært for danskerne at skifte bank, hvilket hæmmer konkurrencen og giver bankerne rekordstore overskud. Erhvervsministeren opfordrer bankerne til at komme i arbejdstøjet for at få konkurrencen op i gear.