Titel
Sådan har vi testet tørret oregano

Oregano testet for renhed og sprøjtemidler
10 tørrede oregano er testet. 3 af produkterne er økologiske. Ved udvælgelse af produkterne er der lagt vægt på, at vi har et bredt udsnit af dyre og billige produkter, mærkevarer og butikkernes egne mærker, økologiske og ikke-økologiske. Oreganoen er testet for renhed og for indhold af rester fra sprøjtemidler. Der er ikke foretaget en smagstest.
Indhold af andre planter end oregano
Renheden er en analyse af indholdet af oregano og af andre plantedele i produktet.
Rester af sprøjtemidler i planterne
Rester af sprøjtemidler er en analyse af indholdet af en meget lang række sprøjtemidler.
Korrekt information på emballage
Information på emballagen er en vurdering af de informationer, der er på emballagen. For eksempel obligatoriske mærkninger og oplysninger om produktets oprindelse.
Samlet bedømmelse vægtes således:
- Rester af sprøjtemidler 70 %,
- renhed 25 %,
- information på emballagen 5 %.
Hvis bedømmelsen for renhed eller rester af sprøjtemidler er ‘dårlig’ trækkes den samlede bedømmelse ned.