Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Tøj: Sådan skader produktionen

Danskere køber mere tøj end resten af verden. Faktisk køber vi i gennemsnit 10,2 kilo tøj om året –men hvilke konsekvenser har det for mennesker og miljø?
Af Christina Vejsgaard
27. Januar 2020
nyt_toej_saadan_skader_produktionen
Foto: Getty Images

Forbrugerrådet Tænk bekæmper tøjspild

Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det at stige med 63 % procent frem mod 2030.

Forbrugerrådet Tænk vil bekæmpe tøjspild. Derfor arbejder vi for en national handlingsplan, der dækker hele modebranchen lige fra producent til bortskaffelse.

Danskere storforbruger tøj

Danskere er en af de befolkningsgrupper, der køber mest tøj. Tøjforbruget er 35 procent højere end resten af jordens befolkning.

Det store forbrug har konsekvenser for både miljøet og de mennesker, der producerer tøjet. Men hvilke konsekvenser har det for miljøet og de mennesker, der producerer det? Læs med her.

Hurtig mode skaber mere spild

Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt.

Modebranchen lever af at sælge dig nye tendenser flere gange om året.

Kvaliteten af tøj var tidligere højere, tøjet var dyrere, og vi passede bedre på det. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.

Produktionen er fyldt med kemikalier

Bomuld er et af de materialer, der er mest anvendt i tøjproduktionen. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft.

Under dyrkningen af bomuld bruger bønderne kemikalier. På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet – kan du også finde kemikalierester.

Syntetiske fibre som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces – og der bliver brugt meget vand under produktionen. Produktionen kræver meget energi, og det er giftige kemikalier, der får fibrene til at danne tråde. 

Fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer skal spindes og væves, før de bliver til stof. Processen kræver meget energi, og det fører til en stor CO2-udledning. Derudover bruger producenterne nye kemikalier til at styrke fibrene og farve stoffet.

Tøjet har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker. Derfor skal du huske at vaske tøjet 3 gange, inden du tager det i brug.

Tøj: Vask kemikalierne ud af nyt tøj inden brug (gå til kemi.taenk.dk)

Forurening af vandet

Bomuldsplanten kræver store mængder vand. Derfor får markerne ofte vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.

Kemikalier sviner også senere i processen, når de sammen med blege- og farvestoffer forurener spildevandet fra tekstilfabrikkerne. Kemikalierne i det forurenede vand får skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand.

Miljølovgivningen er ofte ikke-eksisterende eller bliver ikke håndhævet i de lande, hvor tekstilerne bliver produceret. Derfor er der minimal beskyttelse for både miljøet og de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet.

Livsfarlige arbejdsvilkår

Miljøforureningen er ikke den eneste konsekvens af dit tøjforbrug. Når stoffet er blevet vævet og behandlet, skal det sys.

Syningen foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i lande som fx eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. 

Sikkerheden er sjældent i top, hvilket blandt andet viste sig i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet. Fabrikkens 9 etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen.

Sultelønninger og ingen fagforening

Danwatch dokumenterede i 2017, at der året forinden var besvimet 1.160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja. Udmattelse, fejlernæring, hede og panik er nogle af grundene til massebesvimelserne. Det vidner om brutale arbejdsforhold.

Lønninger og arbejdsforhold er et stort problem i tekstilindustrien. Danwatch undersøgte i 2019 lønforholdene i Myanmar, hvor en tekstilmedarbejder tjener blot 2,5 krone i timen. De første 3-6 måneder af ansættelsen kan medarbejderne få helt ned til 1,4 krone i timen.

Vurderingen fra det europæiske Fair Wear Foundation er, at det langt fra er nok til at dække tekstilarbejdernes basale behov såsom mad, bolig, forbrug, medicin. Arbejderne kan heller ikke sende deres børn i skole.

Arbejderne kan organisere sig i fagforeninger og kræve bedre vilkår. Men rapporter fra Danwatch fortæller, at et medlemskab af fagforeningerne kan resultere i vold og fyringer - ikke bedre vilkår.

Tøj sviner også, når du smider det ud

Velgørende organisationer samler en del tøj af det tøj ind, vi ikke længere bruger. Men mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, bliver ikke genanvendt. På den måde går ressourcerne tabt.

Tøjet kan du dog sagtens bruge i længere tid. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage - og kunne altså nemt gøre gavn andre steder.

Hver gang en t-shirt bliver genbrugt, sparer du miljøet for den omgang kemikalier og CO2-udledning, der ville have fulgt med produktionen af en ny.

Forbrugerrådet Tænk mener: Vi skal bekæmpe tøjspild

"Produktionen af tøj er blandt en af de største miljø- og klimasyndere. Forbruget  i EU er steget 40 % mellem 1996 og 2012, og det forventes at stige med yderligere 63 % frem til 2030.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal laves en national handlingsplan for at mindske tøjspild for hele tøjbranchen fra produktion til bortskaffelse, ligesom der er en handlingsplan om plastikspild. Derfor rækker vi hånden ud til politikere, organisationer og erhvervsliv, så vi sammen kan kæmpe om at mindske tøjspild."

Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver – miljø og transport

Undgå tøjspild - få hjælp her:

tøjkøb
Tøjkøb: Sådan prioriterer du miljø og etik

Tekstil-industrien forurener og producerer store mængder tøj under uetiske forhold. Men hvad kan du selv gøre for at støtte en mere bæredygtig produktion?

tøj, tøjspild
Tøjspild: Sådan undgår du det

Nyt tøj har store konsekvenser for både mennesker og miljø, når det bliver produceret. Men der er mange alternativer til at købe nyt tøj og smide det ud, når du ikke gider bruge det mere.

Tøjvask kan være svært. Tøj, der bliver vasket forkert, kan krympe eller miste farven.
Tøjvask: Sådan passer du på dit tøj

44 procent af et stykke tøjs miljøpåvirkning finder sted i brugsfasen – altså når du bruger, vasker og tørrer tøjet.

Vask tøjet med omtanke, så kan du skåne både dit tøj og miljøet.

Reklamationsret Her er dine rettigheder
Går dit nye tøj i stykker?

Brug din reklamationsret og klag, hvis dit nye tøj går i stykker!

Når du klager, gør du producenten opmærksom på, at tøjet ikke er i ordentlig kvalitet.

Køb og sælg brugt af private Tjek dette før du handler
Køb brugt tøj og skån klimaet

Køber du brugt tøj, kan du forlænge tøjets levetid og dermed nedsætte klimaaftrykket af tøjet.

Genbrug betyder dog ofte, at du ikke kan klage, hvis købet ikke lever op til dine forventninger.

Genanvendelse af tøj i Danmark halter
Genanvendelse af tøj i Danmark halter

Danskerne købte 85.000 tons teksil i 2016. Samme år blev 50.000 tons tekstil brændt af.

Hvorfor? Og hvordan gør vi det bedre?