Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Dåsetomater: Indeholder dit favoritmærke hormonkemi?

Dåser med hakkede tomater kan indeholde det hormonforstyrrende stof bisphenol A. Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet dåsetomater for uønsket kemi.
Af Tage Majland
5. April 2018
Forbrugerrådet Tænk har testet dåsetomater. Her er de bedste.
Foto: iStock

Uønsket kemi i dåser med hakkede tomater

Forbrugerrådet Tænk har testet dåser med hakkede tomater for indhold af problematisk kemi.

I konservesdåser er det især stoffet bisphenol A – også kendt som BPA – der er bekymring for. Det skyldes blandt andet, at EU vurderer, at stoffet er hormonforstyrrende for mennesker.

Konservesdåserne i vores testen var i de fleste tilfælde uden det hormonforstyrrende stof, som ellers kan findes i lakken på indersiden af nogle dåser.

11 ud af 13 testede dåser var fri for stoffet.

Disse 2 dåser indeholder bisphenol A

2 dåser i testen havde indhold af bisphenol A:

  • Coop Tomater hakkede (SuperBrugsen m.fl.)
  • First Price Tomater hakkede (Meny m.fl.)

Coop oplyser, at tomaterne på dåse er ved at blive erstattet af en emballage i pap uden bisphenoler.

Bisphenoler er ved at blive udfaset af First Price-produktserien, oplyser supermarkedskoncernen Dagrofa.

Konserves: Skal du vælge dåse, pap eller glas?

Mærker er sluppet af med uønsket stof siden 2016

Testen tyder på fald i brug af bispenol A i dåsetomater, siden Forbrugerrådet Tænk Kemis test af dåser med flåede tomater fra 2016, hvor kun 3 ud af 8 dåser, var fri for bisphenol A.

Budget, Rema 1000’s økologiske, De Cecco og Coop indeholdt alle bisphenol A i 2016. 2018-testen viser, at både Budget og Rema1000’s økologiske fri for både bisphenol A og andre stoffer med bisphenol A.

De Cecco indeholder nu kun andre stoffer med en andel af bisphenol A.

Coop er det eneste mærke fra 2016-testen, hvor dåselakken fortsat indeholder bisphenol A. 

Se hele Forbrugerrådet Tænk kemis test test af flåede tomater fra 2016